I 10 dage er medierne flydt over med kritik af, hvad der bliver kaldt “bøllemetoder” og “mafiametoder”, fordi en tillidsmand i grove vendinger har forsøgt at overtale en sæsonansat ingeniør til at melde sig ind i 3F. I en lydfil hævder han blandt andet, at “jungleloven” hersker i Københavns Lufthavn.

Nu træder manden i centrum for balladen for første gang frem og fortæller sin del af historien.

Og for Michael “Pyrus” Marstrand er der ingen tvivl. Han er klart gået over grænsen for, hvad man kan tillade sige at sige, når man skal hverve nye medlemmer til 3F:

- Jeg tabte både sutten og kasketten og håndterede sagen meget uprofessionelt. Jeg reagerede ud fra en følelse og tænker ikke så meget over det i situationen. Det var langt over stregen, det er der ingen tvivl om, siger han.

3F bliver anklaget for at have en rådden kultur og bruge bøllemetoder. Er der ikke noget om snakken?

- Det har intet med bøllemetoder at gøre. Det var et udbrud, en frustration. Og der hvor jeg kommer fra, er det sprog altså meget normalt. Jeg er fra Amager, ikke fra Holte.

Eksklusivaftaler forbudt

Den meget omtalte episode fandt sted i en pause kort før middag 23. juli i år ved opholdsrummet under finger B6 i Københavns Lufthavn. Her holdt omkring 10 bagageportører pause, da daværende næstformand for portørerne i SAS Ground Handling (SGH) Michael Marstrand og en anden repræsentant for Ekspeditionsarbejdernes Klub troppede op for at forsøge at overtale den sæsonansatte ingeniør til at melde sig ind.

Ingeniøren tændte for sin telefon for at optage samtalen.

I opsøger manden for at overtale ham til at melde sig ind i 3F. Men det ender med, at han bliver overfuset, og du bruger et særdeles grimt sprog. Synes du, at det er en acceptabel måde at tale til folk på?

- Jeg blev provokeret, da han holdt sin telefon helt op i hovedet på mig og hev fat i mit havnekort (id-kort, red.), som jeg havde i en snor om halsen og holdt det op 10 centimeter foran mit hoved. Men det skal jeg ikke gøre. Jeg skal ikke lade mig intimidere.

Siden en dom ved Menneskerettighedsdomstolen i 2006 har eksklusivaftaler været forbudt i Danmark. Det vil altså sige, at man ikke kan kræve, at man skal være medlem en bestemt fagforening for at have et bestemt job. Hvordan hænger det sammen med dine udtalelser om, at ”jungleloven” hersker i lufthavnen?

- Vi anerkender selvfølgelig dansk lovgivning. Den gælder for alle. Så er den ikke længere.

Forkert at tage gidsler

23. juli er den eneste gang Michael Marstrand har mødt ingeniøren. Dagen efter gik han til sin chef og fortalte om episoden, og SAS indledte en personalesag, hvor de har forsøgt at få ham fyret. Sagen er endt med, at han har fået en alvorlig påtale og er fratrådt sin post som næstformand i Ekspeditionsarbejdernes Klub.

- Jeg har taget konsekvensen og skal ikke repræsentere de gutter mere. Jeg er ikke næstformand mere og skal bare passe mit arbejde. Jeg har fået sat en hel masse uskyldige mennesker i fedtefadet og vridemaskinen. Lad være med at dømme andre end mig. Det er forkert at tage en masse andre som gidsler på grund af en enkelt mands vredesudbrud.

Siden Berlingske bragte den første artikel om sagen 10. september, har debatten raset og mange har meldt sig på banen.

Borgerlige politikere er faret i flint.

DI vil forhøje størrelsen på bod ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er blevet kaldt i samråd og kritiseret for sin tilknytning til 3F Kastrup.

Ingeniørforeningen (IDA) langer hårdt ud efter SAS, som den ikke mener drager nødvendig omsorg for deres medlem, der nu er blevet sygemeldt.

Og 3F-formand Per Christensen har i et længere interview i TV2 News redegjort for sit syn på sagen.

Michael Marstrand forsøger ikke at lade sig påvirke alt for meget af virakken.

- Jeg prøver at passe mit job, heldigvis behandler alle mig pænt ude i lufthavnen.

En Amagerdreng

50-årige Michael “Pyrus” Marstrand er født og opvokset i Kastrup, et stenkast fra Københavns Lufthavn. Han har to døtre, to børnebørn og et bonus-barnebarn.

Foto: Joachim Rode

Blandt arbejdere i Kastrup er det meget almindeligt, at man får job i Københavns Lufthavn, hvor omkring 1.500 bagageportører i de tre handlingsselskaber SGH, Aviator og Menzies sørger for, at passagerernes kufferter kommer i det rette lastrum på det rette fly.

I 1994 blev Michael Marstrand ansat i det daværende SAS Cargo.

- En af de andre spørger mig, hvornår jeg skal optage julekalender. Det er blevet hængende i alle årene.

Her bliver der henvist til TV 2’s julekalender “Alle Tiders Jul”, hvor nissen Pyrus spiller en fremtrædende rolle, og som har en ret stor fysisk lighed med Michael Marstrand.

- Alle har øgenavne hos os, det er slet ikke ondsindet. Vi har en hård, men kærlig jargon.

Dum og doven

I skolen fik Michael Marstrand at vide, at han var “dum og doven”.

- Jeg afleverede aldrig en skriftlig opgave. Jeg kunne ikke.

For fire år siden, som 46-årig, fandt han ud af, at det ikke var manglende vilje, der gjorde, at han kæmpede med skolearbejdet: Han var ordblind.

3F Kastrup tilbød screening for ordblindhed, og SAS gav ham efterfølgende mulighed for at få ordblindeundervisning i afdelingen hver tirsdag i 32 uger. Med fuld løn.

- Jeg har aldrig lært så meget på så kort tid. Nu kan jeg læse en tekst og forstå den.

Det var også nødvendigt, fordi Michael Marstrand i mellemtiden havde besluttet at stille op som næstformand i SGH-ansattes faglige klub, hvor han havde siddet i bestyrelsen i seks år. Et mandat han vandt ved kampvalg i november 2016 - og altså nu fratræder.

- Jeg ville gerne være tillidsmand. Jeg ved, at jeg har hjertet det rigtige sted. Og der skulle jeg altså kunne læse for at kende til aftalerne.

Som næstformand har Michael Marstrand da også været nede i alle detaljer i overenskomsten. Og ironisk nok er han slet ikke med til at organisere, altså kontakte de nyansatte i SGH og forsøge at overbevise dem om, at de skal melde sig ind i 3F. Bortset fra den skæbnesvangre dag, 23. juli.

Alle skal være med

At være bagageportør er fysisk krævende, det slider på kroppen. Med ganske få undtagelser er der kun mænd blandt de godt 800 ansatte i SGH.

- Alle, der har været her lidt tid, har en skavank, siger Michael Marstrand.

Kigger man til andre lufthavne i Danmark eller til udlandet har ansatte i ground handling ringere vilkår og er dårligere organiseret end i København.

Og det er grunden til, at det er så vigtigt for Michael Marstrand og de andre i klubben at få nye kolleger til at melde sig ind i 3F:

- Vi har et fællesskab, som har eksisteret i 75 år. Mine kolleger holder meget fast i det. Vi har hårde, nedslidende job og har fået forhandlet gode lokalaftaler med firmaet (SAS, red.), fordi vi står sammen.

Det er også derfor, at det er så vigtigt for tillidsfolkene i SGH at få alle til melde sin ind i den fagforening, som har overenskomsten.

- Det kan sprede sig som ringe i vandet. Når først én ikke vil være medlem, hvad så med de andre? Samfundet trækker desværre i en anden retning, hvor det ikke længere er 1. maj, men mig først, siger Michael Marstrand.

Til kamp mod Ryanair

Ud over at forhandle lokalaftaler har klubben også været aktiv i en række sager, som påvirker rammerne for alle arbejdere i lufthavnen: Kabinepersonale, rengøringsfolk, mekanikere og så videre.

Da Ryanair i 2015 ville lave en base i København, var det truslen om sympatikonflikt fra bagageportørerne, som fik discountselskabet til at bakke ud.

I flere år var SAS tæt på at sælge SGH til Swissport, et handlingsselskab ejet af en fransk kapitalfond. Men det blev droppet, blandt andet efter pres fra klubben.  

Ekspeditionsarbejdernes Klub har også været aktive i Project Clean Air, et unikt netværk af fagforeninger, virksomheder og forskere, som arbejder for at nedbringe den farlige forurening fra flyenes motorer.