Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

SAS-medarbejdere med mange års erfaring har dårligt ry, lyder det i kontroversiel mail fra chef i Swissport til en jobansøger i Københavns Lufthavn. Swissport-direktør: Vi tager klart afstand fra den mail.

Swissport er ved at overtage bagagehåndtering fra SAS i Københavns Lufthavn.

Man skulle tro, at mange års erfaring med at håndtere bagage i Københavns Lufthavn ville være en god kvalifikation, når man skal arbejde i samme job hos en anden arbejdsgiver.

Men ikke hos hos Swissport, der er i gang med at overtage bagagehåndtering i Københavns Lufthavn. Her tæller det ligefrem ned, hvis man har været ansat i SAS Ground Handling (SGH). I hvert fald at dømme efter en mail sendt fra en mellemleder i Swissport i marts i år::

- Tak for din ansøgning. Jeg må desværre sige, at jeg er meget forbeholden over for medarbejdere, der har været i mange år hos SAS, de har ikke det bedste ry, lyder det til en håbefuld ansøger, som har været ansat i SAS.

Swissport: SAS-folk er velkomne

Ekspeditions Arbejdernes Klub, som organiserer 3F'erne i SGH, tager skarp afstand fra mailen:

- Det her virker som en hetz. Vi kommer i alarmberedskab, når vi hører sådan noget. Men forhåbentlig er det kun en enlig svale, siger Stig Brenøe, bestyrelsesmedlem i Ekspeditions Arbejdernes Klub.

Swissports danske direktør, Henrik Holming Werner, lægger sig fladt ned:

- Jeg tager skarpt afstand fra den mail. Det er på ingen måde Swissports holdning til medarbejdere fra SAS eller andre virksomheder. Vi har flere velfungerende ex-SAS medarbejdere i vores stab. Og jeg vil gerne opfordre både nuværende og tidligere SAS-ansatte til fortsat at søge job hos os, siger Henrik Holming Werner.

Fortsat godt samarbejde

SAS har meldt ud, at selskabet gerne vil skille sig af med ground handling-delen og har indgået et samarbejde med Swissport. Pt. ejer Swissport 10 procent af SGH og forhandler om at overtage yderligere. Og SAS er da heller ikke særligt begejstret for sagen:

- Dette her er ikke særligt sympatisk. Vi har reageret og ageret, taget sagen på de indre linjer, og har fuld tillid til et fortsat godt samarbejde med Swissport. Mere har vi ikke at sige om den sag, siger Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef i SAS.

Mellemlederen stopper i Swissport ved udgangen af maj. Ifølge Henrik Holming Werner dog af andre årsager end den kontroversielle mail.