Voksne er for dårlige til at vejlede om erhvervsuddannelser, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han mener, at gymnasiet stadig ses som den naturlige vej i samfundet, og erhvervsuddannelser som andenpræmien.
Lærere og forældre er medløbere, når de ser bort fra erhvervsskoler og blindt sender unge i gymnasiet.
Det mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som peger på, at for mange ikke bliver rådet om alternativer til gymnasiet.
- Skolen og forældre bør udfordre de unges uddannelsesvalg og ikke bare være medløbere. Men for mange bliver ikke udfordret, siger Mattias Tesfaye.
Samtidig oplever han, at unge mod deres ønske bliver ført i retning af gymnasiet.
- Jeg møder stadig elever i 9. og 10. klasse, som fortæller, at forældre og skolen opfordrer dem til ikke at forfølge deres drøm og tage på teknisk skole, siger han.
Udtalelserne kommer på baggrund af historien om Jeppe, der efter fem år som skolelærer fulgte sin drengedrøm og blev murer.
Han kritiserede folkeskolen for ikke at anerkende håndværkerfag og blev i skolen rådet til gymnasiet, fordi han havde for gode karakterer.
- Jeg har hørt den historie 100 gange før, så jeg er ikke overrasket. Men jeg er træt af, at vi stadig skal høre den, siger Mattias Tesfaye.
Bøger over værktøj
Ifølge ministeren er der ikke noget nyt i, at gymnasiet har mere prestige end erhvervsuddannelser.
- I gamle dage var det sådan, at hvis du fik en studentereksamen, så var du nærmest garanteret en tryg økonomisk tilværelse. Derfor er der gennem mange år opbygget en kultur om, at den er adgangsbilletten til det gode liv, siger han.
Og det er en kultur, der ifølge ham stadig påvirker unges valg af uddannelse.
- Når man har spurgt unge, synes de jo, at det er finere at få en lille studentereksamen end et stort kørekort. Det handler om at komme i gymnasiet, og hvis du ikke kan det, er andenpræmien at gå i lære. Så det er en værdikamp, hvor bøgerne har vundet over værktøjet, siger Mattias Tesfaye.
Den tabte værdikamp har store konsekvenser. Skiftende regeringer har i årevis ønsket flere faglærte, men kun 19,4 procent søgte i år en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det tal har været uændret de seneste ti år.
Samtidig viser en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, at Danmark vil mangle 99.000 faglærte i 2030.
- Det hævner sig nu i samfundet, for vi har ikke folk til at opsætte solceller og svejse fjernvarmerør sammen. Dermed så bremser det faktisk den grønne omstilling, siger han.
Gymnasiet er det naturlige valg
Mattias Tesfaye er udlært murer, men gik inden da fire måneder på gymnasiet. Han blev erklæret “egnet” i folkeskolen, og “så skete det helt automatisk, at man kom i gymnasiet”, husker han.
- Folkeskolen er blevet bedre til også at vejlede i retning af erhvervsuddannelserne. Men det er stadig ikke godt nok, siger Mattias Tesfaye.
Han mener, at det blandt andet skyldes, at uddannelsessystemet er målrettet den boglige vej.
- Alle skolelærere har jo gået på gymnasiet og alle gymnasielærere på universitetet. Så der er indbygget en motorvej fra folkeskolen til gymnasiet og til universitetet, og mange elever oplever, at hvis du skal gå en anden vej, så skal du tage en afkørsel, siger han.
Det betyder ifølge Mattias Tesfaye, at mange unge blot vælger gymnasiet uden at reflektere over, hvad de skal bruge det til. Og dem, der orienterer sig mod alternativer, kan møde modstand.
- Når der er unge, der faktisk prøver at opsøge andre veje, så kan de nogle gange møde voksne, herunder egne forældre, som siger, det er en dårlig idé. Det synes jeg jo er at snyde de unge for nogle gode muligheder, siger ministeren.
Flere lærere med forskellig baggrund
Et led i at bryde “motorvejen” kan være at få flere lærere med forskellige baggrunde, mener Mattias Tesfaye.
- I lærerkorpset rekrutterer man mange fra gymnasiet. Der synes jeg nogle gange, at det bliver lidt ensidigt med de voksne, vi præsenterer for vores børn, siger han og fortsætter:
- Jeg tror ikke, at det skader på lærerværelset, at der også sidder nogle, der har arbejdet på fabrik, kørt vinger for Vestas eller været politimand.
Derfor åbner han for, at det skal være nemmere at tage en meritlæreruddannelse. Den er et tilbud til voksne med erhvervserfaring eller anden uddannelse og har i dag egenbetaling.
- Det er ret dyrt og besværligt for voksne, der arbejder i folkeskolen uden en læreruddannelse, at tage uddannelsen. Det kan vi gøre meget bedre, og jeg synes, det er lidt mærkeligt, at vi ikke prioriterer det højere, siger Mattias Tesfaye.
For lidt viden om alternativer
Hvis flere skoleelever skal søge andre steder end gymnasiet, skal de også have viden om deres muligheder.
Men det får de ikke i folkeskolen lige nu, og derfor begynder for mange på gymnasiet “uden at træffe et oplyst valg”, mener Mattias Tesfaye.
- Det kan simpelthen ikke passe, at man kan forlade den danske folkeskole og ikke have været præsenteret for de otte hovedveje, du kan tage efter folkeskolen. Dem skal man kende, og det gør elever ikke i dag. De tror, der er noget med håndværk og noget med gymnasie, og det er alt for overfladisk, siger han.
Det obligatoriske fag uddannelse og job skal netop klæde eleverne på til at vælge uddannelse. Men det fungerer ikke ordentligt, mener ministeren, som oplever, at det på nogle skoler “bliver lidt venstrehåndsarbejde”.
Af den grund ønsker regeringen at prioritere faget højere, især for de ældste klassetrin.
- Vi gør det bare ikke godt nok i det fag. Det skal sikre, at eleverne træffer et oplyst uddannelsesvalg, og det gør de ikke i dag, siger Mattias Tesfaye.
Nye tiltag på vej
Regeringen har allerede afsat et trecifret millionbeløb til erhvervsskolerne. Inden jul vil den også præsentere et skoleudspil med en række tiltag, som skal give skoleelever bedre indsigt i praktiske fag.
Blandt andet vil regeringen gøre erhvervspraktik obligatorisk og løfte faget håndværk og design, som er en sammenlægning af det tidligere sløjd og håndarbejde.
Derudover ønsker den flere praktiske timer på skemaet uden at forlænge skoledagen.
- Hvis der er nogle timer, der skal ind, så er der også nogle, der skal ud. Det er som regel den svære diskussion, siger ministeren.
Det endelige mål er, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse bliver bedre end i dag.
- Vi skal gøre unge i stand til at træffe et kvalificeret valg om deres fremtid, uden at rygter, prestige og alt muligt andet irrelevant spiller ind, siger Mattias Tesfaye.
