Jens Harry Nielsen har fået lungekræft af asbest og ved ikke, hvor længe han har igen. Men da han søgte om erstatning, fik han afslag med det samme. Der skulle dog ikke mere end en kort klage til at ændre den afgørelse. Nu får han godt 600.000 kroner i erstatning.
I dag er det træstøv, der kilder i næsen, når 65-årige Jens Harry Nielsen arbejder ved sin drejebænk.
Men da han begyndte at arbejde som tømrer i 1972, var det meget farligere støv, der fløj fra maskinerne foran ham.
Jens Harry Nielsen skar nemlig i mange år i eternitplader, der var fyldt med asbest.
- Vi vidste godt, det ikke var fandens sundt at gå i dengang, men at det var så farligt, det kom først senere, siger Jens Harry Nielsen, der i dag er på efterløn.
Alligevel er det ikke noget, han har spekuleret særlig meget over siden. Ikke før han i sommer sad hos lægen med en slem hoste.
- Da han sagde lungekræft, var jeg ikke i tvivl om, at det kunne være på grund af asbest.
Sammen med lægen anmeldte Jens Harry Nielsen med det samme sygdommen som en arbejdsskade.
Kunne ikke se for støv
Samme år som den dengang 15-årige Jens Harry Nielsen kom i tømrerlære, blev det forbudt at bruge asbest i isolering. Men det betød ikke, at man stoppede med at bruge de asbestfyldte eternitplader.
- Man kunne knap se fem meter frem for støv. Det var så giftigt, som det kunne være, fordi støvet var så fint, når det blev skåret med en vinkelsliber, husker Jens Harry Nielsen.
Asbesten er kapslet ind i eternitpladerne og bliver først farlig, når man frigiver fibrene og støvet.
- Det var ikke, fordi vi var uforsigtige. Der var ingen, der gjorde noget dengang. Man talte hovedsagelig om fabriksarbejdere som den udsatte gruppe.
Jens Harry Nielsen arbejdede i asbest, indtil det blev forbudt i 1986. Da han år senere var med til at tage pladerne ned igen, skulle de nærmest bære silkehandsker, fortæller han.
Men da var skaden sket.
Hårde nyheder
Scanningerne på sygehuset viste kræft i lungerne, lymfen og i rygsøjlen, og kemoterapien begyndte med det samme.
- Det værste var at fortælle mine tre børn det. Det gjorde usigelig ondt. Det var hårdt for dem, siger Jens Harry Nielsen, der i september fik to nye børnebørn.
Det betryggede dog børnene, at han allerede har skåret ned for morfinen og ser frisk og rørig ud.
- Men der er sket noget med kroppen. Det kan jeg mærke, når jeg står og drejer. Jeg er træt og kan mærke kroppen sitrer af kemo.
Asbest og tobak
Jens Harry Nielsen kunne ikke få arbejdsskadeerstatning, fordi omfanget af asbest var ikke stort nok, stod der i afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
- Jeg har været ryger hele mit liv. Tobakken får altid skylden – og den har også en del af skylden, siger Jens Harry Nielsen.
Sammen med fagforeningen 3F sendte Jens Harry Nielsen en klage over afgørelsen.
I klagen skrev de, at fordi støvet fra vinkelsliberen var så fint, bør hans arbejde som tømrer sidestilles med en eternitarbejders. Altså de udsatte fabriksarbejdere.
Det var de tre linjer og to ord, der gjorde forskellen.
Vurderingen blev ændret til, at omfanget af asbest med det in mente var stort nok til, at sygdommen kunne anerkendes som en arbejdsskade.
I september modtog Jens Harry Nielsen den nye afgørelse og 638.860 kroner i godtgørelse for 100 procent varige mén.
Anerkendelsen i pengene
Det er 100 procent, fordi sygdommen er uhelbredelig.
- Pengene giver ikke helbredet tilbage og betyder måske ikke så meget. Men det gør den anerkendelse, der ligger i pengene, siger Jens Harry Nielsen.
Hvad pengene skal bruges på, er der ikke megen tvivl om.
- Min kone og jeg skal til Maldiverne. Det har altid været drømmen, og den skal udleves. Det ligger fast.
- Ingen ved, hvor længe man har. Men den tid, man har, skal man fandeme nyde hver dag i fulde drag.
Jens Harry Nielsen har nu fået tre ud af fire kemoterapier. Hvad der skal ske efter den sidste kur, ved han ikke endnu. Det kommer an på, om han har fået bugt med kræften.
- Jeg har købt en ny drejebænk. Hvis jeg ikke troede på, der var lyse fremtidsudsigter, så havde jeg ikke smidt pengene i det. Min billet er ikke udtrukket endnu.
Lungekræft som arbejdsskade
AES vil ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser, at for at lungekræft kan anerkendes som arbejdsskade, kræver det en betydelig asbestudsættelse.
Det vil sige enten ét års massiv udsættelse ved for eksempel nedrivningsarbejde, eller 5-10 års moderat asbestudsættelse. Det kan for eksempel være værftsarbejde eller ved brug af udskæringsværktøj til eternittage for tømrere eller taglæggere.
Tredje anerkendelse er en udregning af, hvor mange asbestfibre der har været i hvor mange år. For at få anerkendt lungekræft som en arbejdsskade, skal det svare til mindst en udsættelse på en fiber/cm3 i 25 år eller to fibre/cm3 i 12,5 år og så videre.
Men det er altid en konkret vurdering, om en sag kan anerkendes, skriver AES.
