Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En byggeleder er meldt til politiet og Arbejdstilsynet for at have forfalsket svaret på en prøve, der påviste asbest. Det er chokerende, siger tillidsmand og tømrer Laurits Lillelund, der frygter for sit eget og sine kollegaers helbred.

Tømrer og tillidsmand Laurits Lillelund er her i gang med at fjerne støv på den byggeplads, hvor der blev konstateret asbest. Senere viste det sig, at hverken støvsugeren eller ansigtsmasken var forsynet med filtre, som virker mod de ultrafine, små asbestpartikler.
Privat

Snedkermesterfirmaet Arne Pedersen A/S i Greve har med øjeblikkelig virkning bortvist en byggeleder fra en byggeplads i København.

Det er sket, efter at et tømrersjak i virksomheden har meldt byggelederen til Midt- og Vestsjællands Politi for at have begået dokumentfalsk.

Byggelederen mistænkes for at have fusket med en prøve, der påviste asbest i forbindelse med renoveringen af en række ejendomme i Østersøgade og Bartholinsgade i København, hvor tagene skulle skiftes ud.

Chokeret og målløs

Her kan sjakket, der består af fire tømrersvende og to-tre lærlinge, og i alt op mod 20 håndværkere være blevet udsat for potentielt dødelige asbestfibre.

- Jeg er chokeret og målløs. Det burde simpelthen ikke kunne ske, siger Laurits Lillelund.

Den 36-årige tillidsmand, tømrer og familiefar har været igennem det meste af følelsesregisteret og sovet dårligt, siden han sammen med sine kollegaer afslørede byggelederen i ikke at fortælle sandheden om resultaterne af to asbestprøver.

- Jeg ved godt, at der er nogle banditter i byggebranchen. Men det er langt over grænsen først at lyve om, at der ikke er asbest, og bagefter tilsyneladende begå dokumentfalsk, siger Laurits Lillelund. 

Fattede hurtigt mistanke

Tømrersjakket fattede hurtigt mistanke om, at der var asbest på byggepladsen, da der var møgbeskidt og lå en masse støv og rester af gamle eternitplader under den indvendige del af det tag, som de skulle skifte ud.

LÆS OGSÅ HVORFOR ER ASBEST SÅ FARLIGT?

Laurits Lillelund diskuterede længe med byggelederen om at få taget nogle prøver for asbest, hvilket byggelederen til sidst gik med til.

Fredag 13. august sendte snedkermesterfirmaet to prøver til Dansk Miljø Analyse i Vedbæk, og tirsdag ugen efter fortalte byggelederen, at begge prøver var negative.

Det gjorde kun Laurits Lillelund og hans kollegaer endnu mere mistænksomme. Om morgenen fredag 20. august afleverede tømrerne selv et stykke skifereternit fra det gamle tag til Dansk Miljø Analyse, som de af egen lomme betalte for at få lavet en hurtig undersøgelse af.

Svaret kom få timer senere og viste, at der var asbest.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET

Derfor ringede Laurits Lillelund til byggelederen og bad om at se svarene på de første to prøver.

- Byggelederen spurgte, hvorfor vi ikke stolede på ham. Men det endte med, at han lidt senere sendte mig et billede af svarene, hvor der stod, at der ikke var fundet asbest i dem, siger Laurits Lillelund.

Betalte selv for asbestprøve

Tømrersjakket var dog stadig ikke overbeviste. Derfor tog de igen kontakt til Dansk Miljø Analyse, som kunne oplyse, at der faktisk var fundet asbest i den ene af de første to prøver.

Kort efter gik byggelederen til bekendelse.

- Havde vi ikke været så paranoide, mistænksomme og selv betalt 1.500 kroner for en ny prøve – og havde byggelederen været bedre til at fotoshoppe de første prøvesvar, var det aldrig blevet opdaget, siger Laurits Lillelund.

Han forstår ikke, hvorfor byggelederen ikke bare fortalte sandheden.

- I kontrakten på renoveringsopgaven er der en klausul, der tager højde for forsinkelser og udforsete ting. Han kunne bare have udstedt en regning for rengøring for asbest og udskudt tidsfristen på opgaven, siger Laurits Lillelund.

- Der er ikke noget tab for virksomheden ved at indstille arbejdet, indtil der er blevet ryddet op, siger han.

“For nemt at slå folk ihjel”

Tømrersjakket er for tiden sendt hjem med løn indtil 6. september. De vender ikke tilbage til byggepladsen, før al asbest er blevet fjernet.

Men de nåede at gå og rive materialer ned og fjerne støv med en støvsuger og ansigtsmasker, som viste sig at være forsynet med filtre, som slet ikke virker mod de ultrafine, små asbestpartikler.

Den 46-årige tømrer Rikki Hansen har det ikke godt med situationen, og hvad sjakket er blevet udsat for.

- Det er vildt utrygt og alt for nemt at slå folk ihjel. Uden det får konsekvenser, siger Rikki Hansen.

- Vi er slet ikke uddannet til at fjerne asbest, men vi handlede i god tro. Jeg kommer aldrig til at stole på en byggeleder igen, siger han.

Bekymret for familien

Asbest kan føre til lungehindekræft, der i stort set alle tilfælde er uhelbredelig, og en lang række andre kræftsygdomme. Sygdommene kan opstå op til 30-40 år efter, at man har været udsat for asbest.

Derfor skal tømrersjakket registreres i en asbest-protokol, som de kan føre en arbejdsskadesag og få erstatning, hvis de senere skulle blive syge.

Ud over politiet er sagen også blevet anmeldt til Arbejdstilsynet, og Rikki Hansen er bekymret for, om han uden at vide det har slæbt sundhedsfarligt asbeststøv med hjem til sin familie, hvor hans ældste datter står for at ordne vasketøjet. 

- Jeg fortryder, at jeg har fortalt om sagen derhjemme. For nu er mine børn også bekymrede, siger han.

Behov for strengere lovgivning

Rikki Hansen mener, at alle brancher bør tage ved lære af sagen.

- Det er hverken første eller sidste gang, at det her sker. Der er behov for en strengene lovgivning, hvor der bliver slået hårdt ned, hvis man bevidst udsætter folk for asbest, siger Rikki Hansen.

- Det handler ikke kun om os håndværkere. Hvad med beboerne i ejendommen? Sidst jeg var ude på byggepladsen, stod nogle af dem og røg oppe på taget. Der var hverken spærret af eller sat skilte op om, at der var asbest, siger han.

Firma valgte at gøre kort proces

Administrerende direktør og medindehaver hos Arne Pedersen A/S, Kim Pedersen, bekræfter i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at byggelederen er blevet bortvist.

Det skete, efter at snedkermesterfirmaet blev oplyst om sagen, som han understreger, at ledelsen ikke var vidende om.

- Vi tager sagen meget alvorligt og har derfor valgt at gøre kort proces, udtaler Kim Pedersen.

Bod på 110.000 kroner

Den københavnske afdeling for bygningsarbejdere, 3F BJMF, indgik mandag et forlig med Arne Pedersen A/S og Dansk Industri i sagen. 

Forliget betyder, at Arne Pedersen A/S skal betale en bod på 110.000 kroner til 3F BJMF for brud på ledelsesretten under hovedaftalen.

- Samtidig har virksomheden forpligtet sig til at se alle andre sager, som den bortviste byggeleder har haft, igennem for at sikre, at der ikke er sket noget lignende før, siger faglig sekretær Christian Korsgaard Sørensen, der har ansvar for arbejdsmiljø i 3F BJMF.

- Desuden vil virksomheden fremover som en fast procedure udlevere alle rapporter og prøveresultater om asbest og andre forhold til medarbejderne, siger han.