Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Antallet af danskere, der får dødelig lungehindekræft på grund af asbest, topper i disse år. Og hvis du er uheldig, skal der kun én asbestfiber til at gøre dig syg.

Sikkerhedsudstyret skal være i orden, når det gamle eternittag skal skiftes ud. Og det er en god idé at alliere sig med fagfolk og tjekke, hvor der kan være asbest, hvis du skal renovere din bolig.
Arkiv / Colourbox

Skal du have renoveret din bolig eller skiftet dit tag, er det en god idé at tjekke, om der er asbest. Og hvis der er, skal du håndtere det med stor forsigtighed eller overlade det til fagfolk.

Er du meget uheldig, skal du blot have én fiber af det omstridte materiale ned i lungerne for at blive alvorligt syg. Og de fleste opdager det først mange år efter, at de har været udsat for asbest.

Det er ikke alle, der udsættes for asbest, der bliver syge, men asbest har vist sig at være en langsom, men sikker dræber.

Usynlige nåle

Hvorfor er asbest og asbestholdige materialer så farlige?

Det er de, fordi asbeststøv indeholder fibre i form af nåle, der er så små og tynde, at du ikke kan se dem. Derfor ved du ikke, om du indånder dem.

Asbest er ikke farligt, så længe det er kapslet ind, men hvis du for eksempel flår gammelt isoleringsmateriale ned fra et rør eller eller saver i en eternitplade, frigives fibrene og støvet.

Flere syge end før

Hvorfor er det så vigtigt at beskytte sig mod asbest med åndedrætsværn og andre sikkerhedsforanstaltninger?

Det er det, fordi rigtig mange er blevet syge af det. Siden 1943 er over 4.400 danskere døde af lungehindekræft. Den sygdom er stort set altid uhelbredelig, og den eneste kendte årsag til den er asbest.

Og over 30 år efter, at det blev forbudt at anvende i Danmark, topper kurven over danskere, der får konstatereret lungehindekræft på grund af asbest, faktisk i disse år.

En snigende dræber

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 140 danskere hvert år konstateret kræft i lunge-, bug- eller hjertehinden på grund af asbest. Og det skønnes, at over 300 danskere årligt dør af andre asbestrelaterede kræftsygdomme.

Det er flere, end der dør i trafikken, og asbest er i dag årsag til flest arbejdsbetingede dødsfald i Danmark. Forskerne vurderer, at der vil gå årtier, før antallet af lungehindekræft og asbestrelaterede dødsfald vil falde.

Det skyldes, at lungehindekræft kan være 20-60 år om at udvikle sig. Så de håndværkere og andre personer, der i dag udsættes for asbest uden at være beskyttet, vil først få diagnosen om mange år.

Globalt problem

Er asbest kun et problem herhjemme?

Nej. Selvom produktionen af asbest på verdensplan toppede i 1980, sætter støvet og de farlige fibre også globalt et kedeligt præg på statistikkerne over kræftsygdomme og dødelighed.

For eksempel vurderer den internationale kommission for arbejdsmiljø, ICOH, at 222.000 mennesker i 2016 mistede livet på grund af asbestrelaterede kræftsygdomme.

Hvor længe har man vidst, at asbest er farligt?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) slog allerede i 1972 slog fast, at asbest er kræftfremkaldende hos mennesker, og asbest er i dag forbudt i det meste af Europa, Nordamerika og Australien. Men i et land som Indien er produktionen af asbest mere end fordoblet inden for de sidste 10-15 år.

Udsat uden at vide det

Er asbest farligt for folk, der ikke arbejder med det?

Ja, det er der mange eksempler på. Herhjemme blev der produceret asbest på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, og adskillige ton blæste væk og ud over byen. I Region Nordjylland er der i dag tre gange så mange tilfælde af dødelig lungehindekræft som i resten af landet, og et forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital viste tidligere i år, at 38 tidligere elever, der gik i skole tæt på eternitfabrikken, er døde af den frygtede sygdom.

Projektet viste også, at risikoen for at få lungehindekræft er syv gange større blandt tidligere elever fra fire skoler, der alle lå i en radius af 100-700 meter fra den tidligere eternitfabrik, end den er i resten af befolkningen.

Findes i mange materialer

Hvad er asbest egentlig, og hvor er det blevet brugt?

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe mineraler, der er naturligt forekommende i visse bjergarter. Det kan nedbrydes til meget små fibre, som er luftbårne, og asbest var tidligere et meget populært byggemateriale, da det ikke er brandbart og derfor velegnet til isolering og brandsikring.

Statens Byggeforskningsinstitut har kortlagt og beskrevet 71 produkter, som indeholder asbest. Mest kendt er tagplader, også kendt som bølgeeternit. Forskere anslår, at der er asbest i op mod 1,5 millioner tage i Danmark, og problemet med eternittagene er, at de begynder at smuldre efter 40-50 år.

Der er også asbest i produkter som vinyl, loftsbeklædning, ventilationssystemer, asfalt, tagpap, malinger, puds, fatninger af bakelit til lamper, kabler og isoleringsmaterialer.

Tjek din bolig

Danske forskere har betegnet asbest som en trussel mod folkesundheden, men modsat et land som Polen, der har et mål om at være asbestfrit i 2032, har Danmark ikke en national handlingsplan for fjernelse af asbest.

Hvad sikrer du dig bedst mod asbest?

Det kan være svært at overskue, hvor der er asbest, men Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg har oprettet en hjemmeside, hvor du kan gå på opdagelse i et hus og se, hvor der kan være brugt asbest.

Her kan du se, hvordan asbesten ser ud, hvad du skal være opmærksom på, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger du skal tage, hvis du støder på asbest.