Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Asbest er en trussel mod folkesundheden i Danmark, advarer en overlæge og en professor. Et nyt forskningsprojekt skal udvikle nye metoder til bedre at kunne opdage og beskytte håndværkere mod det kræftfremkaldende støv og de farlige partikler.

Der er god grund til at passe på, når man arbejder med asbest. I de seneste år har omkring 140 danskere hvert år fået kræft i lunge-, bug- eller hjertehinden på grund de farlige fibre og støv. For de fleste er sygdommen uhelbredelig.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Hvor meget asbest er der på de danske byggepladser? Er byggearbejdere og håndværkere godt nok beskyttet mod det? Og hvor stor er risikoen for at få en asbest-relateret kræftsygdom, hvis man har været udsat for de farlige mineralske fibre og bittesmå partikler?

Det skal en gruppe danske forskere med overlæge Jakob Hjort Bønløkke, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, i spidsen undersøge i de kommende tre år.

- Vores hovedopgave bliver at tage ud og foretage luftmålinger på de byggepladser, hvor der foregår om-, nedbrydnings- og renoveringsarbejde, og man ved, at der er asbest, og vurdere om de tiltag, som man i dag har for at beskytte arbejderne, er tilstrækkelige, siger Jakob Hjort Bønløkke.

- Udfordringen bliver, om vi også kan finde og foretage målinger hos de små virksomheder, som vi ved går under radaren og ikke overholder reglerne for asbestsanering, siger han.

Håber at kunne dokumentere risiko

På Sjælland skal målingerne foretages af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, mens de i Jylland og på Fyn skal laves af det rådgivende ingenørfirma Niras. Målingerne kommer til at ske ved at stille en række pumper med filtre op på byggepladserne samt udstyre byggearbejderne med måleudstyr på deres arbejdstøj, hvis de er indstillet på det.

Ifølge Jakob Hjort Bønløkke er der meget, der tyder på, at byggearbejdere og andre, som udsættes for asbest, risikerer at blive syge, selv når den nuværende grænseværdi i Danmark på 100.000 asbestfibre pr. kubikmeter luft overholdes.

- Asbest er et problem for folkesundheden, hvis det ikke bliver fjernet på den rigtige måde, og grænseværdierne beskytter aldrig 100 procent. Vi håber at kunne dokumentere, hvor stor risikoen er. Og hvor mange af dem, der i dag arbejder med asbest, vi kan forvente, vil blive syge om 20-30 år, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Epidemi af aggressive sygdomme

Ifølge Torben Sigsgaard, der er professor ved sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, anslås det, at op mod 30 procent af alle bygninger i Danmark indeholder asbest.

- Asbest er potentiel trussel mod folkesundheden. Det bedste, man kan gøre, er at fjerne den. Det er bare ikke altid så let. Og det største problem her og nu er de mange håndværkere, som kommer i kontakt med asbest, der ligger uberørt hen i isoleringen til for eksempel gamle kedler og rørføringer, siger Torben Sigsgaard.

- Man har vidst i 100 år, at asbest er farlig. Alligevel oplever vi i dag en epidemi af lungehindekræft og andre aggressive kræftformer på grund af asbest. Og i forhold til lungehindekræft er der ikke sket de store fremskridt i behandlingen. Stort set alle, der får sygdommen, dør. Så det handler i høj grad om at forebygge, at man bliver udsat for asbest, siger han.

Drysser fra gamle tage

Hos Kræftens Bekæmpelse bliver man hver uge ringet op af bekymrede borgere, der fortæller, hvordan asbeststøvet hvirvler rundt i forbindelse med udskiftning af eternittage på ældre boliger og ejendomme.

Og der kan være grund til bekymring, hvis udskiftningen af eternittage ikke foregår under de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger seniorforsker Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse.

- Eternittagene indeholder asbest og udgør især et arbejdsmiljø- og sundhedsmæssigt problem. Især for de håndværkere og bygningsarbejdere, der kommer i berøring med dem uden at være ordentlig beskyttet, siger Johnni Hansen. 

Det anslås, at der kan være asbest i op mod 1,5 millioner tage i Danmark. Og bor du i et hus med et bølgepaptag fra før 1988, er der sandsynligvis asbest i det.

- Problemet med de gamle eternittage er, at de begynder at smuldre efter 40-50 år, så asbestfibrene bliver spredt i luften og omgivelserne. Og mange unge håndværkere kender ikke til asbest eller faren ved det, fordi det har været forbudt at anvende herhjemme siden midten af 1980’erne, siger Johnni Hansen.

- Men der er stadig asbest skjult i mange bygninger, siger han.

Har kostet tusindvis af liv

Asbest er tidligere blevet anvendt i blandt andet isoleringsmaterialer til rør, kedler, kabler, spartel- og fugemasser og i klæbemidler til fliser. Det har været forbudt at anvende herhjemme siden 1986, men koster stadig mange danskere livet.

Ifølge Nordcan (kræftstatistik for Danmark og Norden, red.) blev der i perioden 2012-2016 i gennemsnit konstateret 127 nye tilfælde af lungehindekræft om året i Danmark. Den eneste kendte årsag til den dominerende type af lungehindekræft, som stort set altid er uhelbredelig, er asbest. Og siden 1943 er over 4.400 danskere døde af den frygtede sygdom, som man kan udvikle 20-60 år efter, at man har været udsat for asbest og fået de potentielt livsfarlige partikler ned i lungerne.

- Selvom asbest har været forbudt i flere årtier, har der derfor alligevel været en væsentlig stigning i forekomsten af lungehindekræft. I de seneste år har omkring 140 danskere hvert år fået kræft i lunge-, bug- eller hjertehinden på grund af asbest, siger Johnni Hansen.

- Kurven forventes at være ved at have toppet eller toppe nu, men der vil gå endnu flere årtier, før vi ser et fald i antallet af personer, der får asbestrelateret lungehindekræft, siger Johnni Hansen.

Stor risiko

I alt skønnes det, at der hver år dør over 300 danskere af asbest-relaterede kræftsygdomme. Det er flere, end der dør i trafikken, påpeger Søren Schytte, der er formand for arbejdsmiljøudvalget i Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) og forbundssekretær i Blik & Rørarbejderforbundet.

- Asbest udgør en stor risiko for os, der fjerner det, ligger og kravler rundt i støvet på loftet under forvitrede eternittage – eller skal efterisolere gamle rørføringer, når det gamle tag er blevet skiftet ud, siger Søren Schytte.

- Asbesten udgør også en risiko for beboerne. Du kan ikke forvente, at hr. og fru Jensen altid ved, hvor der er gammel asbest i deres hus eller bolig. Og hvis man skal være kynisk, er der ikke mange, der følger de nuværende regler og love om håndtering af asbest. De virksomheder, der tager problemet seriøst, får ofte ikke opgaverne, da de er for dyre i forhold til de andre, siger han.

Søren Schytte mener, at asbesten herhjemme bør kortlægges, og at det skal være et krav, at det ved en hushandel fremgår af tilstandsrapporten, hvor i boligen der er asbest.

- Allerhelst så jeg, at politikerne lavede en national handlingsplan, så Danmark bliver asbest-frit i 2050, siger han.