Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Vi skal have en snak med landmanden, lyder det fra formidlingsbureauet, som skaffede arbejdsgiveren en medarbejder, der er blevet sat på gaden i bidende kulde.

- Jeg var virkelig chokeret. Helt uventet blev jeg fyret og smidt ud af huset. Han bad mig forlade sit hus inden for en time, og jeg havde ikke tid til at forberede et nyt sted at bo, siger den 25-årige landbrugspraktikant Nguyen Van Thang fra Vietnam.
Tor Birk Trads

Det er ikke godt nok, at en midtjysk landmand med meget kort varsel forleden fyrede og satte en uopsigelig medarbejder på gaden i isnende kulde.

Det mener det danske formidlingsbureau, der har landmanden som kunde, og som har formidlet den udenlandske landbrugspraktikant til arbejdsgiveren.

- Det er ikke i orden, at landmanden smider praktikanten ud med en times varsel. Praktikanten skal selvfølgelig have mulighed for at overnatte og finde en bolig, når han kan det, siger Natali Brodersen, der er direktør i og medejer af det jyske formidlingsbureau Workadvice.

Fyret efter prøveperioden

3. januar fyrede landmand Ulrik Jakobsen nord for Sunds sin 25-årige landbrugspraktikant Nguyen Van Thang fra Vietnam. Til trods for, at medarbejderens stilling som landbrugspraktikant på dette tidspunkt – efter to måneders prøveperiode – var uopsigelig ifølge parternes ansættelseskontrakt.

Samtidig krævede landmanden, at medarbejderen skulle forlade den bolig, som den udenlandske praktikant lejede af arbejdsgiveren for 2.000 kroner om måneden ifølge kontrakten.

Som hjemløs måtte Nguyen Van Thang sove i kulden på en stol foran 7-Eleven-butikken på stationen i Herning den første nat efter fyringen, fortæller han.

Siden 8. januar har 3F’eren boet på et værelse i Midtjylland, som 3F har skaffet ham midlertidigt.

LÆS OGSÅ: Landmand sætter medarbejder på gaden i slem vinterkulde

Vi skal prøve at finde en løsning

Mælkeproducent Ulrik Jakobsen har oplyst til Fagbladet 3F, at han forud for fyringen havde fået fortalt af rekrutteringsbureauet Workadvice, at Nguyen Van Thang skulle begynde i landbrugspraktik hos en anden landmand 10. januar.

Hos Workadvice i Holstebro bekræfter medejer Aleksandra Ignatiuk, at de forud for fyringen fortalte mælkeproducenten, at Nguyen Van Thang ønskede at være landbrugspraktikant hos en anden landmand.

Ifølge Aleksandra Ignatiuk troede hun, at Nguyen Van Thang selv havde fortalt landmand Ulrik Jakobsen om sit ønske om at stoppe ansættelsen hos ham, da hun videregav sin viden til mælkeproducenten.

- Landmanden er vores kunde i forvejen. Vi skal prøve at finde en løsning med en anden praktikant eller anden arbejdskraft, siger Aleksandra Ignatiuk.

Hun oplyser, at Workadvice har fået betaling fra landmanden for formidlingen af den vietnamesiske landbrugspraktikant, som selv har betalt flere tusinde kroner for formidlingen til en vietnamesisk samarbejdspartner til det jyske formidlingsbureau.

LÆS OGSÅ: Satte medarbejder på gaden i isnende kulde: - Han var lykkelig

Skal have en snak

Workadvice oplyser, at de har haft mælkeproducenten som kunde i flere år.

Vil I fortsætte med at bruge landmand Ulrik Jakobsen som samarbejdspartner?

- Vi skal snakke med landmanden om, at det ikke skal foregå på den måde. Folk skal behandles ordentligt altid. Vi skal have en snak, og så må vi tage stilling senere, siger direktør og medejer Natali Brodersen.