Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efter afsløringen af horrible forhold for migranter i byggeriet er beskæftigelsesministeren klar til at indføre skrappere straffe. - Det skal gøre mest muligt ondt, når nogen snyder, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

De udenlandske arbejdstagere er ofte så bange for at blive taget under de ulovlige vilkår, at de stikker af, når politiet, Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen er på kontrol.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der blev talt med store bogstaver i Folketinget mandag, da beskæftigelsesministeren var indkaldt i samråd.

Her skulle Ane Halsboe-Jørgensen (S) svare på, hvordan regeringen vil komme omfattende udnyttelse af udenlandske arbejdere i byggeriet til livs, efter en storstilet rapport fra Aalborg Universitet satte lys på emnet.

I rapporten beskriver udlændinge, hvordan de lever i en dyster parallel virkelighed i forhold til deres danske kolleger - fyldt med arbejdsulykker, snyd med løn og arbejdstimer, manglende sikkerhed og en fyreseddel, hvis man brokker sig eller kommer til skade.

LÆS OGSÅ: Fire ud af fem ulykker blandt udenlandske arbejdere bliver aldrig anmeldt

Det fik beskæftigelsesministeren til at trække de store gloser frem. 

- En meget klar og tydelig melding herfra: Det, man kan læse i denne rapport, skal ikke være gældende på det danske arbejdsmarked. Det er fuldstændig uacceptabelt og umenneskelige vilkår, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun gik så langt som at love hårdere straffe for at udnytte sine udenlandske ansatte.

- Vi skal som myndigheder sørge for, at det gør mest muligt ondt, når nogen snyder, siger ministeren.

Minister: Jeg har selv set illegale arbejdere stikke af

I rapporten fremgår det, at de udenlandske ansatte bliver sat til at udføre det farligste arbejde på skæve tidspunkter, må arbejde uden sikkerhedsudstyr og bliver ramt af arbejdsulykker igen og igen, uden de bliver anmeldt.

Og hvis de udenlandske ansatte kommer til skade under det farlige arbejde, risikerer de at blive fyret og sendt hjem i stedet for at få hjælp.

LÆS OGSÅ: Janusz blev fyret, da han ville anmelde sin arbejdsulykke 

De udenlandske arbejdstagere er ofte så bange for at blive taget under de ulovlige vilkår, at de stikker af, når politiet, Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen er på kontrol.

- Jeg har selv flere gange bevidnet med egne øjne, hvordan folk forsøger at stikke af, når jeg har været med på tilsynsbesøg, fortæller Ane Halsboe-Jørgensen.

Rapporten skabte røre før jul, da den udkom - og fik Karsten Hønge fra SF og Enhedslistens Victoria Velasquez til at indkalde beskæftigelsesministeren i samråd.

- Det er hårrejsende vilkår, som udenlandske medarbejdere møder på danske byggepladser, hvor der er en udbredt “køb og smid væk”-mentalitet for nogle firmaer, når det kommer til omgangen med andre mennesker, siger Karsten Hønge, SF’s arbejdsmarkedsordfører.

Her spurgte de begge ind til, hvad regeringen ville gøre for at stoppe udnyttelsen af de udenlandske arbejdere i Danmark.

Minister tror på hårdere sanktioner

Ane Halsboe-Jørgensen forsvarede først, at regeringen, i samarbejde med et enigt Folketing, har afsat historisk mange midler til indsatsen mod social dumping.

Men hun erkender også, at der er problemer, og at regeringen har et “politisk ansvar” for at gøre mere.

- Det er helt tydeligt, at myndighedskontrollen hverken kan eller skal stå alene, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Jeg synes ikke, vi er i mål. Det tror jeg ikke, der er nogen, der synes - slet ikke alle, der har læst denne rapport, siger hun.

LÆS OGSÅ: “Gem jer”: Udenlandske arbejdere får ordre om at stikke af, når myndigheder kommer

Her trak beskæftigelsesministeren selv tanken om hårdere straffe for at udnytte sine ansatte frem som et våben imod de værste syndere på det danske arbejdsmarked.

- Vi har rigtig mange regler, som bliver ved med at blive brudt. Derfor er det også noget håndhævelse, vi skal ind i, siger hun.

- Der tror jeg på sanktioner, bare lige for at slå det fast. Vi skal som myndigheder sørge for, at det gør mest muligt ondt, når nogle snyder, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Forude venter et politisk år, hvor regeringen har lovet, at der skal indkaldes til forhandlinger om en ny handlingsplan mod arbejdslivskriminalitet og social dumping.