Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Københavns Politi udviser to-tre personer om dagen for illegalt arbejde. De fleste arbejder i lavtlønnede job inden for byggeri, service og restauranter. Flere tiltag på vej for at stoppe brug af illegal arbejdskraft, lover minister.

- De stikker af fra os, siger Kjeld Farcinsen, der er politikommissær i Københavns Politis særlige enhed, Udlændingekontrolsektionen, som blandt andet kontrollerer for illegalt arbejde i danske virksomheder.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Hver eneste gang politiet i København tager på kontrol på arbejdspladser, vælger flere ansatte at tage benene på nakken ved synet af uniformerne.

- De stikker af fra os, siger Kjeld Farcinsen. Han er politikommissær i Københavns Politis særlige enhed, Udlændingekontrolsektionen, som blandt andet kontrollerer for illegalt arbejde i danske virksomheder.

- Lige så snart dem, der ikke har rent mel i posen, ser os, stikker de af. Mange har også falske dokumenter, fortæller Kjeld Farcinsen.

I går kunne Fagbladet 3F fortælle, hvordan over 230 personer er stukket af, når Arbejdstilsynet møder op på kontrol.

LÆS OGSÅ: Over plankeværket: 230 arbejdere flygter fra kontrol

Hos Københavns Politi Udlændingesektion, som er den politikreds, der laver flest kontroller af arbejdspladser hvert år, genkender man billedet.

- Vi har sager hver eneste dag. I øjeblikket udviser vi omkring to-tre personer om dagen, forklarer Kjeld Farcinsen.

Han fortæller, at flest stikker af fra job, hvor lønnen er lav og vilkårene er dårlige.

- Det er rengøring, opvaskere, køkkenpersonale og på byggepladser. Især på byggepladser ser vi mange, der stikker af, fortæller Kjeld Farcinsen.

Kinesiske kokke i baglokaler og filippinere i slumlejr

Inden for de seneste år har Fagbladet 3F kunnet afsløre en række sager om illegale arbejdere i Danmark, som lever og arbejder under kummerlige forhold.

I 2018 kunne Fagbladet 3F afsløre, hvordan op til 200 filippinske lastbilchauffører levede i en slumlejr i Padborg, mens de kørte i døgndrift til en sulteløn på 15 kroner i timen for en dansk vognmand.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Filippinske arbejdere bor i slumlejr i Danmark

I den såkaldte Holbæk-sag fra sidste år blev både pakistanere og rumænere udnyttet så groft af deres arbejdsgiver, at de blev erklæret udsat for menneskehandel af Center Mod Menneskehandel.

LÆS OGSÅ: Ionut flygtede fra sin arbejdsgiver: Så kom dødstruslerne

Og senest har Fagbladet 3F afsløret, hvordan kinesiske kokke og deres ægtefæller bliver udnyttet i sushi- og kinarestauranter landet over til at arbejde syv dage om ugen i 12 timer om dagen til 20 kroner i timen. I visse tilfælde bor kineserne ligefrem i de restauranter, hvor de arbejder.

LÆS OGSÅ: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Udnyttelsen er foregået, mens myndighederne i flere år har mistænkt, at der foregår systematisk svindel og muligt “tvangsarbejde til menneskehandel” af de kinesiske kokke og deres ægtefæller i Danmark.

Det får forbundssekretær i 3F, Henning Overgaard, til at kræve handling nu.

- De her sager er et udtryk for den kynisme og grådighed, som desværre er fremherskende på det danske arbejdsmarked. Det er helt uacceptabelt og skriger til himlen om nødvendigheden af at få ændret lovgivningen, så kyniske bagmænd kan blive straffet hårdere, og det kan have en præventiv virkning, siger han.

Højere bøder for illegalt arbejde på vej

Det er sager som disse, der har fået regeringen at love højere bødestraffe for at hyre illegal arbejdskraft i fremtiden.

Under den seneste finanslov fra december 2019 blev det besluttet, at straffen for at ansætte illegale ansatte fremover skal fordobles.

LÆS OGSÅ: Hver 10. dag bliver en ny kineser dømt for at arbejde illegalt i Danmark

I dag lyder bøden for at hyre en illegal arbejder på 10.000 kroner pr. måned, hvor svindlen kan bevises. I fremtiden vil bødestraffen automatisk være mindst 20.000 kroner pr. måned.

Ifølge Integrations- og Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), så er der god grund til at hæve bødestraffene for netop illegalt arbejde i Danmark.

- De åbne grænser har en bagside, og det er desværre ikke mere et særsyn, at folk arbejder illegalt. Nu sætter vi bøderne markant op for firmaer, der hyrer folk illegalt. Ligesom vi sikrer flere midler til de myndigheder, der kontrollerer social dumping, siger han.

Han forudser, at regeringen ikke er færdig med at stramme opsynet og reglerne for at forhindre brug af illegal arbejdskraft på danske arbejdspladser.

- Her skal vi ikke være naive. Og det kommende år forventer jeg også flere tiltag, der skal styrke myndighedernes kontrol, siger Mattias Tesfaye.

Rettelse 15. december 2020 14.15: Ved en fejl kom Kjeld Farcinsen, politikommissær i Københavns Politi, til at fremstå som afsender på et citat, som Henning Overgaard, forbundssekretær hos 3F, rettelig var afsender på.