Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Alle arbejdsgivere bør have klare, skriftlige regler for, hvordan man opfører sig overfor hinanden, mener Dansk Håndværk.

Sagen om tømrerlærlingen Sofie, der blev udsat for sexchikane, er langt fra enestående. I januar i år fortalte Nikoline Bay (tv.) og Lykke Zachariassen til Fagbladet 3F, hvordan de også har været udsat for grove krænkelser, uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.
Arkiv / Thomas Arnbo

Det er rystende og udtryk for en helt forfejlet kultur.

Sådan lyder reaktionen fra den landsdækkende arbejdsgiverforening Dansk Håndværk på sagen om sexchikane mod den unge tømrerlærling Sofie. Den sag, som nu har ført til, at Holstebro Tømrer & Bygningssnedker har mistet retten til at have lærlinge.

LÆS OGSÅ: Udelukket: Tømrermester mister retten til at have lærlinge efter sexchikane-sag mod 17-årige Sofie

- Sagen er ikke alene rystende. Den gør også ondt. Især på lærlingen, men den bekræfter mig desværre også i, at vi i 2024 stadig har behov for et opgør med en helt forfejlet kultur, siger Niels Techen, formand for Dansk Håndværk.

- Hvis vi ikke udvikler os, afvikler vi os selv, siger han.

Nye tider

Dansk Håndværk repræsenterer virksomheder inden for byggeri, håndværk og industri.

Det sker under sloganet “Vi gør os umage”. Det er der mange arbejdsgivere, som også bør gøre, når det handler om at sikre, at deres lærlinge og medarbejdere bliver ordentlig behandlet, mener Niels Techen.

- Tonen kan godt være rå, men tingene har ændret sig. Vi lever i en tid, hvor alle har forskellige kompetencer og grænser. De skal respekteres, siger han.

Klare regler for adfærd

Han mener, alle arbejdsgivere bør have et skriftligt kodeks for, hvordan virksomhedens medarbejdere taler til og om hinanden. 

LÆS OGSÅ: Tømrermester efter sexchikane-sag: – Vi skal aldrig have en pige som lærling igen

Og bliver adfærdskodekset ikke efterlevet, skal det have konsekvenser. 

- Ligesom det fører til en bortvisning, hvis en ansat kører fuld rundt i en firmabil, siger Niels Techen.

Diversitet er godt

Ud over at være formand for Dansk Håndværk er Niels Techen også direktør og indehaver af tømrer- og bygningssnedkervirksomheden Helmer Christiansen A/S i Karlslunde. Her har han italesat, at han forventer en god tone, lige som der er udarbejdet et adfærdskodeks på skrift.

- Det er godt med diversitet, og det er godt med kvindelige lærlinge og ansatte. Det har vi selv haft, og det er der behov for inden for vores håndværk. Og de skal behandles ordentligt, siger han.

I sin egen virksomhed har Niels Techen klare kommandoveje og faste procedurer for, hvor en medarbejder, der føler sig krænket eller chikaneret, kan henvende sig. Adfærdskodekset gælder alle. Fra yngste lærling til svende og bygherrer, og ingen skal ikke være bange for at gå til ledelsen, understreger Niels Techen.

LÆS OGSÅ: Chikane er hverdagskost: Nikoline og Lykke har prøvet det på egen krop

- Vi har haft en sag, hvor en bygherre opførte sig uanstændigt. Der bad jeg mine svende føre logbøger. Arbejdstilsynet var chokeret, da det kom forbi, men så var der dokumentation for tingene, som jeg som arbejdsgiver havde mulighed for at handle på. I sidste ende er det mit ansvar for at rette op på forholdene, siger Niels Techen.

Udviklingssamtaler med svende

I sin virksomhed har han også indført fællesmøder, medarbejderudviklingssamtaler (MUS, red.) og samtaler, hvor de ansatte bliver spurgt ind til, hvordan de trives. Privat og i virksomheden.

Det har blandt andet ført til, at nogle svende har fået psykologhjælp på grund af problemer på hjemmefronten.

- Det hele handler om, at det er medarbejderne, som udgør virksomheden. Når vi går hjem, er der ingen virksomhed. Når vi kommer igen, er der, siger Niels Techen.

- Det er medarbejderne som hold, der præsterer. Ikke virksomheden eller enkeltpersoner, siger han.