Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Alt for mange unge mellem 13 og 17 år med fritidsarbejde slæber og løfter for meget i forhold til reglerne, viser interview med 1.700 ungarbejdere, som Jobpatruljen har gennemført i de seneste to uger.

Arkiv / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Unge, der slæber for meget og løfter for tungt eller selv må finde afløsere, når de bliver syge. Det er ikke alle unge, der oplever sommerjobbet som hverken let, ligetil eller trygt.

Derfor undersøger Jobpatruljen hver sommer, hvilke forhold unge i Danmark mellem 13 og 17 år arbejder under.

Indsatsen løber over fire uger, hvor repræsentanter fra fagforbundene tager rundt og interviewer unge om, hvordan de oplever deres arbejdsdag.

- Man skal huske, at for mange unge er det første møde med arbejdsmarkedet. Så det er vigtigt, at det forløber godt, siger Jon Henningsen.

Han er jobpatruljekonsulent og står for koordinering af indsatsen, som er spredt over hele landet.

- Under det første møde med arbejdsmarkedet dannes de første erfaringer med at gå på arbejde. Erfaringer, som naturligt tages med videre ved uddannelsesvalg og fremtidigt arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at alle unge mødes med et sundt og imødekommende arbejdsmarked, som ikke mindst består af et sundt og sikkert arbejdsmiljø, siger Jon Henningsen.

Når man som arbejdsgiver vælger at ansætte unge til opgaver i sin virksomhed, har man et stort ansvar for, at introduktionen til arbejdsmarkedet sker på en ordentlig måde, påpeger han.

- Vi kan ikke forvente, at en ung person kender alle regler og kutymer på arbejdsmarkedet fra starten. Af den grund er det vigtigt, at man som arbejdsgiver tager det ansvar meget alvorligt, så vi sammen sørger for, at alle unge får en god start på arbejdsmarkedet.

Hver fjerde ung løfter for meget

I år startede Jobpatruljen i uge 27, og efter to uger er der nogle tydelige tendenser blandt de unge ansatte.

- Vi har allerede haft samtaler med knap 1.700 ungarbejdere, og desværre er det ikke alle unge, der møder et sundt og sikkert arbejdsmiljø, når de træder ind på arbejdsmarkedet, siger Jon Henningsen.

Alt for mange ungarbejdere oplever, at de skal løfte eller skubbe mere end de må ifølge gældende lovgivning.

- Vi kan se, at mere end hver fjerde af de adspurgte fritidsjobbere løfter mere end 12 kilo, som er det tilladte. Eller også skubber de mere end de tilladte 250 kilo, når de går på arbejde. Det er et gigantisk problem for det fysiske arbejdsmiljø for ungarbejderne og et problem, vi desværre efterhånden har vænnet os til at støde på sommer efter sommer, siger Jon Henningsen.

Flere ved, hvordan man undgår arbejdsskader

Men det er ikke alt, der enten forbliver skidt eller går den forkerte vej for ungarbejderne.

Siden 2017 har Jobpatruljen mødt flere og flere unge, der rent faktisk ved, hvad de skal gøre for at undgå arbejdsskader.

- Når man har med unge at gøre, har man i sagens natur også med meget uerfaren arbejdskraft at gøre – og manglende erfaring giver en større risiko for at komme til skade på sit arbejde. Derfor er det helt essentielt, at ungarbejderne bliver taget i hånden af arbejdsgiver, når de starter i et fritidsjob, siger Jon Henningsen.

I 2017 manglede 39 procent af ungarbejderne de nødvendige instruktioner, men under årets Jobpatrulje er det kun omkring 28 procent af ungarbejderne, der ikke er blevet instrueret i at undgå arbejdsskader.

- Tendensen er således fortsat nedadgående, men det er svært at få armene helt op over hovedet i jubel, da niveauet fortsat er alt for højt, siger Jon Henningsen.

Jobpatruljen administreres af HK og 3F med støtte fra en lang række andre forbund i fagbevægelsen. Sidste år besøgte Jobpatruljen cirka 10.000 virksomheder og talte med 2.868 unge fritidsjobbere. Du kan læse mere om Jobpatruljen her og komme i kontakt med de lokale kontrollanter, hvis du eller nogen, du kender, har behovet.