Bankernes rentesatser er gået kraftigt i vejret det seneste års tid. Det betyder på den ene side, at det er blevet dyrere at låne – men det betyder på den anden side også noget positivt, nemlig at bankerne i dag vil betale et mærkbart beløb for at passe på vores penge.

For nogle lyder det bekendt. For andre er det nok en helt ny situation. Sagen er, at det er næsten ti år siden, at vi sidst var i en lignende situation. Man har næsten glemt, at normalen er, at banker faktisk gerne vil have, at man opsparer penge hos dem – og at de er villige til at betale for det.

Men hvor meget er de villige til at betale? Fagbladet 3F Guide har bedt Mybanker om at tage et tjek på rentesatserne på opsparingskonti. Prissammenligningsportalens cheføkonom Mikael Mortensen fortæller, at der er et klokkeklart mønster. Hvis du er villig til at låse din opsparing i banken via en bindingsaftale – og altså skriver under på ikke at trække pengene ud før en aftalt dato – er renterne hæderlige.

- Kan man for eksempel undvære 50.000 kroner i et helt år, så er der pæne rentesatser at få. Man kan lige nu få for eksempel 2,65 procent hos Santander Consumer Bank. Uden binding kan man få 1,55 procent hos Bank Norwegian eller Santander. De store banker er også kommet med tilbud på opsparingskonti. Nordea giver således 2,08 procent for binding i et halvt år, fortæller Mikael Mortensen.

Faktisk kan må få endnu højere rente. For eksempel kan man få over 3 procent hos Facit Bank. Det kræver dog, at man binder sig til at have opsparingen i hele tre år. Det er nok de færreste, der i praksis vil det. Hvis man bryder bindingsaftalen med banken, mister man ikke bare den høje rentesats – man kommer muligvis til at betale for at have haft opsparingen. Så man skal tænke sig godt om.

Nichebanker fører i rentekapløbet

Der er også en anden måde, man skal tænke sig om. Det handler om valget af bank. Det er nemlig langt fra er alle banker, der er villige til at tilbyde kunderne høj rentesats på opsparingskonti lige nu. Mikael Mogensen vurderer, at det især er det, man kan kalde nichebankerne, der lige nu har de bedste rentetilbud på opsparing.

- Nichebankerne er sådan nogle som Santander og Bank Norwegian. De er den slags banker, der ikke har filialer alle mulige steder. De vil gerne have, at folk sætter penge ind hos dem, fordi de så kan låne dem ud til andre. Samtidig bruger de også rentetilbud til at få nye kunder ind – måske i forhåbning om, at de senere kan tjene penge på dem på anden vis, siger han og tilføjer:

- De helt store banker virker lidt mere tilbageholdende med at sætte renten på opsparing op lige nu. De har heller ikke samme behov som nichebankerne. De store bankers renter ser dog også ud til at ville stige, men de gør det lidt mere langsomt.

Pointen er, at man som forbruger og bankkunde gør klogt i at se sig for. Bare fordi ens nuværende bank ikke frister med tillokkende renter på opsparingskonti, kan der være bedre aftaler at hente i en anden bank. Man bør dog sikre sig, om den nye bank kræver, at man flytter alle sine bankaftaler over til den nye bank. Det kan potentielt være et krav.

Prisstigninger udhuler opsparingen

Der er dog endnu en detalje, man skal være opmærksom på, når man overvejer at spare penge op. Det handler om, at det kan være svært at se, hvad man reelt tjener på at spare penge op i sidste ende. En rentesats på for eksempel 2 procent vil udgøre dejlige 2.000 kroner, hvis man har 100.000 kr. stående i et år. Problemet er bare, at inflationen drøner derudad lige nu. Priserne i for eksempel supermarkedet stiger hele tiden.

Det betyder i praksis, at ens penge løbende bliver mindre værd. Så det kan godt være, at man tjener et par tusind på renterne, men samtidig kan pengene være blevet for eksempel seks procent mindre værd, hvis prisstigningerne fortsætter på samme niveau som nu.

Oven i det kommer, at man skal betale skat af renteindtægten. Det hele trækker regnestykket ned. Det lyder måske skidt, men det skal man egentlig ikke fortvivle over, mener Mybankers Mikael Mogensen. I alle situationer gør man jo klogt i at få det bedste ud af sine penge, lyder hans argument.

Et alternativ til opsparing er at investere i aktier eller investeringsforeninger. Det kan banken også hjælpe med. Men den slags investeringer er noget, man kun bør gøre, hvis man kan undvære pengene i en længere periode – potentielt i årevis. Det er ikke at sammenligne med en klassisk opsparing.

- Man skal overveje både sin risikovilje og omkostningerne, inden man begynder at investere kortsigtet for at undgå negativ eller lav rente. Det er en farlig ting at investere, hvis man skal bruge pengene på et bestemt og måske uheldigt tidspunkt, siger Mikael Mogensen og tilføjer:

- Aktier er på langt sigt en god idé – og normalt også en bedre sikring mod inflation end obligationer og bankindskud. Men som nævnt er det vigtigt, at man ikke skal bruge pengene på en bestemt dato. Man kan risikere, at aktierne er faldet, som for eksempel ved begyndelsen af corona. Det er vigtigt at have i baghovedet.