Hvis du hører til dem, der i årevis har haft en opsparing i banken, er du ikke på nogen måde usædvanlig.

Tværtimod har danskernes samlede bank-indeståender rundet 1.000 milliarder kroner, til trods for at pengene bare bliver mindre og mindre værd på grund af inflation.

Til gengæld kom der i 2019 en god nyhed til de danskere, der har mod på at sætte en del af opsparingen i aktier: den meget omtalte aktiesparekonto, hvis formål er at gøre det lettere og mere overskueligt for danskerne at investere og dermed få et afkast, der er meget højere, end man får på en bankkonto.

Normalt betaler man mindst 27 procent i skat af aktiegevinster – men aktiesparekontoen lokker med, at man kan slippe med blot 17 procent i skat. Til gengæld er der et politisk bestemt loft på, hvor meget man kan sætte ind.

I øjeblikket er loftet 106.600 kroner pr. person. Værdien af ens aktier må gerne være højere end dette beløb. Men så kan man ikke sætte flere penge ind.

En fordel ved aktiesparekontoen er desuden, at ens afkast herinde ikke modregnes i folkepensionen eller i andre ydelser, man kan få fra det offentlige.

Et lukket kredsløb

Hvis du vil i gang, kan aktiesparekontoen oprettes hos banken eller hos en specialiseret udbyder som Saxo Bank.

Når du opretter den, får du en almindelig konto til dine pengeindskud og et såkaldt aktiedepot, hvorfra du kan handle aktier, investeringsforeningsbeviser eller ETF’er (se ordbog). Det gør man typisk via sin netbank.

Det lyder måske lidt teknisk, men faktisk er aktieinvestering i dag blevet meget lettere, end det var i gamle dage, og der findes et væld af guides og informationer på nettet, man kan bruge til at blive klogere. Din bank har formentlig også en guide til deres system.

Man binder ikke pengene på en aktiesparekonto – de kan frit hæves, hvis man får brug for dem. Aktiesparekontoen er lagerbeskattet, og det betyder, at årets aktiestigning beskattes, når året slutter, hvorefter skatten hæves på kontoen. Har man tabt penge et år, modregnes tabet i skatten på næste års afkast.

Hvad skal jeg så købe?

Det er altid farligt at give investeringstips – så det vil redaktionen afholde sig fra. Men vi kan give dig nogle generelle principper, du kan overveje og undersøge nærmere:

Vælger du at investere pengene direkte i en aktie, for eksempel Vestas, Danske Bank eller Apple, løber du en risiko for at miste penge, fordi virksomheden kan begynde at klare sig dårligt og tabe værdi. Det kan også gå den anden vej.

Du kan mindske risikoen ved at købe flere forskellige aktier, men du skal købe ret mange – måske i 10-20 forskellige slags virksomheder – for at få en god spredning. Og det koster et gebyr (kurtage) hver gang, så det kan hurtigt blive dyrt at købe i små portioner.

Der er altid en risiko for at tabe pengene – men spreder man pengene over flere aktier, bliver risikoen også mindre.

En nem løsning, mange derfor vælger, er at købe investeringsbeviser, hvor mange investorer går sammen i en investeringsforening, der spreder pengene over mange forskellige aktier i virksomheder i mange lande.

Investeringsbeviser handles på fondsbørsen ligesom aktier, og din egen bank tilbyder formentlig også nogle til din aktiesparekonto. De har ofte fokus på en region, for eksempel Latinamerika, eller en branche, for eksempel IT-aktier. Men nogle er globale og indeholder lidt af det hele.

En særlig type papirer er ETF’er, der er en slags investeringsforening, der minder mere om en aktie. De handles ofte i euro og kan være lidt sværere at gennemskue, hvis man er ny investor.

Omkostninger spiser overskuddet

Med investeringsforeninger behøver du ikke være ekspert eller følge med i børsnyheder, og hvis det lyder som dig, kan du med fordel kigge efter en forening, der investerer globalt.

Mange danskere foretrækker danske aktier og investeringsforeninger, der investerer i danske virksomheder – men ingen ved, om danske aktier vil klare sig bedre end udenlandske i fremtiden.

Du skal dog være opmærksom på, hvor store omkostningerne i investeringsforeningen er. Det måles i ÅOP – årlige omkostninger i procent – og er typisk mellem 1 og 3 procent.

De billigste investeringsforeninger har omkostninger på mindre end 0,5 procent, og besparelsen kan over tid gøre en stor forskel på grund af renters rente-effekten. I Danmark har særligt forvalteren Sparindex specialiseret sig i en type investeringsfonde med meget meget lave omkostninger, de såkaldt passive fonde (se ordbog).

Det kan betale sig at undersøge omkostninger. 2-3 procent om året lyder måske ikke af meget – men det kan være ganske meget over tid. Investeringsforeningerne oplyser omkostninger på deres hjemmesider – kig efter “ÅOP”.

Tiden er din ven. Timing er ikke

At købe og sælge hele tiden er sjældent en god strategi for nye investorer. Det er svært ikke at investere med følelserne. Når markedet stiger, skynder man sig at komme med på succesen og køber. Når det falder, gribes man af frygt og sælger. Dermed ender man ofte med at købe for dyrt og sælge for billigt.

Aktiemarkedet har det med at svinge voldsomt fra dag til dag, men over tid er det historisk set steget mere end det er faldet, og derfor bør du tænke over din tidshorisont. Optimalt set bør du beholde din investering i mange år. Hvis du skal bruge pengene i løbet af meget få år, anbefales det normalt ikke at købe aktier.

Næsten dagligt er medierne fyldt med eksperter, der spår aktiefest eller børskrak lige om lidt. Begge dele er rigtigt. Aktier stiger. Aktier falder. Og det kan være ret nervepirrende, hvis du har investeret penge, du skal bruge til at betale regninger næste måned.

Men investerer man med en lang tidshorisont, betyder det mindre, hvad der sker i morgen eller i næste uge – så er det mere interessant, hvad der er sket om ti år, og historisk har aktier været en stærk investering for de tålmodige.

Alternativet – at have pengene i banken – er også risikabelt, for her bliver pengene helt sikkert spist af inflation.