Det er ikke billigt at købe lejlighed eller hus i nutidens Danmark. Forudsætningen er i langt de fleste tilfælde et stort realkreditlån. Derfor kan trusler som arbejdsløshed eller langtidssygemelding med god grund være årsag til søvnløse nætter for boligejere.

Forsikringsselskabet Tryg har nu valgt at lancere et nyt produkt, der er målrettet lige netop den nervøsitet. Produktet hedder “Lånesikring” og er grundlæggende en forsikring, der gør, at man kan få betalt afdragene på sine boliglån i en periode, hvor man mister indtægt på grund af en afskedigelse eller sygdom.

Den slags økonomiske sikkerhedsnet kan virke interessante. Spørgsmålet er dog, om det er så smart, som det lyder, eller om man bør anskue dem med en portion sund skepsis. Cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk forklarer, at man ikke kan sige noget entydigt godt eller dårligt om den slags finansielle produkter – men også at man bør bevare overblikket, når man overvejer dem.

- Det her produkt kan jo være fint nok. Specielt hvis man føler sig truet af arbejdsløshed eller sygdom og gerne vil have noget mere sikkerhed. Men det er også her, man skal huske at stoppe op. Det er jo ikke gratis. Man skal tænkte på, hvor sandsynligt det er, at man for eksempel bliver arbejdsløs – og i hvor lang tid ens indkomst i praksis vil falde, siger han til Fagbladet 3F Guide. Han tilføjer:

- Tænk realistisk. Hvis det for eksempel handler om, at ens indkomst risikerer at falde 2.000 eller 5.000 kroner i en måned eller tre, mens man finder et nyt job, skal man nok overveje, om det ikke er bedre at kunne klare det selv. Det er ikke altid, det giver mening at forsikre sig mod alle mulige scenarier.

Målrettet højt- og lavtlønnede

Morten Bruun Pedersens pointer kommer vi tilbage til om lidt. For den nye forsikring fra Tryg er nemlig opsigtsvækkende og vil faktisk være relevant for nogle mennesker. Den er derfor værd at sætte sig ind i og forstå.

Tryg Lånesikring blev lanceret i starten af marts, og indtil videre er det kun kunder i Danske Bank-koncernen og Realkredit Danmark, der vil kunne benytte sig af forsikringen. Senere vil den blive bredt ud til kunder i andre selskaber – og på sigt kun når de optager nye lån eller omlægger eksisterende låneaftaler.

Tryg Lånesikring muliggør grundlæggende, at boligejere kan få dækket deres afdrag i op til 12 ud af 36 måneder, hvis de bliver afskediget eller sygemeldt. Dækningen kan være fra 1.000 til 30.000 kroner om måneden. Den præmie, man betaler, er typisk tre procent af det månedlige beløb. Ved et månedligt forsikringsbeløb på for eksempel 7.000 kroner vil præmien udgøre omtrent 210 kroner om måneden.

Trygs direktør for partnerskaber, Alex Arrey, forklarer, at det nye produkt er målrettet både højt- og lavtlønnede, der gerne vil sikre sig mod indtægtstab. Den forklaring kunne få det til at lyde, som om der reelt er tale om en slags privat lønforsikring. Det er det dog ikke, forklarer han.

- Lånesikring og lønsikring er to forskellige løsninger, der begge har sin berettigelse og kan supplere hinanden. Lånesikring dækker for eksempel også ved sygdom og plejeorlov. Det er op til den enkelte at vurdere sit behov og udbytte af lånsikring kontra lønsikring – samt at afgøre, om man vil have det ene eller det andet. Eller måske begge dele, siger Alex Arrey.

Den billigste forsikring

Selvom Tryg-direktøren ikke mener, man skal sammenligne lønforsikring med den nye lånesikring, kan man ikke ignorere, at produkterne ligner hinanden. Temmelig meget. Det handler jo om at sikre sig i tilfælde af indtægtsnedgang.

Det noterer Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk sig også. Han mener også, at man reelt overforsikrer sig, hvis man følger Tryg-direktørens råd og har begge forsikringer på samme tid.

- Forsikringerne minder meget om hinanden. Der er den forskel, at i Lånesikring går pengene direkte til banken eller realkreditinstituttet. I en lønsikring er der principielt ingen, der blander sig i, hvad du bruger pengene på. Man skal tænke sig om et par gange, hvis man overvejer begge samtidig. Det bliver nærmest overkill, siger Morten Bruun Pedersen.

Selvom der er forskel forsikringerne imellem, mener cheføkonomen, at man gør klogt i at tænke på en lånesikring på samme måde, som man ville med en lønforsikring. Det er ikke, fordi det er en dårlig idé i sig selv. Men man skal grundigt overveje, om man overhovedet har brug for den – eller om det giver bedre mening at ruste sig til modgang på en anden måde.

- Vi plejer at sige, at det som borger er fornuftigt med en økonomisk buffer på cirka tre gange ens månedlige lønudbetaling i reserve. Det er jo dyrt at tage forbrugslån, hvis bil og vaskemaskine går i stykker samtidig. Selvom man ikke får meget i rente i banken, så er opsparing i praksis en slags forsikring. Det er måske i virkeligheden den billigste forsikring, man kan lave. Det skal man huske, siger han.

Holder øje med udviklingen

Cheføkonom Morten Bruun Pedersens pointe er, at vi alle skal huske at tænke på det store billede. Arbejdsløshed eller sygdom vil være ubelejlige faktorer for alle – og det gælder ikke mindst boligejere. Men vil man forsikre sig ud af den nervøsitet, så kommer man til at betale for det. Det skal man huske på.

Hvis man selv kan oparbejde en økonomisk buffer via opsparing, så kan man helt slippe for at skulle overveje andres tilbud om at få en bedre nattesøvn. Det er i hans optik vigtigt at huske, at alt i verden koster penge – ikke mindst finansielle virksomheders produkttilbud.

Derfor følger rådet også udviklingen tæt.

- Det er fint, at der kommer nye produkter fra finanssektoren. Men man må godt være lidt skeptisk. Det skal man altid være, når der kommer noget nyt fra nogle, der gerne vil tjene penge på det. Man skal huske, at de har interesse i at sælge produktet, siger han.

Forbrugerrådet Tænk holder dog øje med udviklingen i finansielle produkter af en anden årsag. Erfaringer fra andre lande, deriblandt USA, viser, at forsikring af realkreditlån kan blive en glidebane. Hvis realkreditinstitutterne for eksempel ender med at gøre forsikring til et krav, når de udsteder lån, vil det have konsekvenser.

- Problemet er blandt andet, at det vil kunne få folk til at sætte sig dyrere, end hvad godt er. Hvis alle satte sig for dyrt, så ville det bare få priserne på ejerboliger til at gå op generelt. Det vil være en selvforstærkende kraft. Så sidder vi alle sammen pludselig for dyrt, siger han.