Det er så yndigt at følges ad, og når et kommende ægtepar siger ja til hinanden, så er troen på fremtiden og lykken da også stor. Men cirka 35 procent af alle indgåede ægteskaber går i opløsning, viser tal fra Danmarks Statistik, og en del ender i økonomisk nedgang ved en skilsmisse, fordi man ikke kender lovgivningen.

- Rigtig mange mennesker tror, at blot man gifter sig, så er alt i orden. Men sådan er det ikke, og rigtig mange bliver overraskede, når skilsmissen rammer, siger Karina Sejersbøl Christiansen, advokat hos advokatfirmaet Advodan.

Gæld skævvrider skilsmissen 

Hvad mange ikke er klar over, er, at når man bliver skilt, så opgør man hver parts positive formue og deler den. Har den ene person gæld, så bliver det trukket fra i vedkommendes positive formue i bodelingen, og det giver ofte den anden part i en skilsmisse en stor negativ overraskelse. Og det er al gæld – boliggæld, bilgæld, studiegæld og så videre, der forstyrrer billedet.

- Mange tror, at man hæfter for hinandens gæld. Det gør man ikke. Det er kun den, der har taget gælden, der hæfter for den. Men problemet er, at man så skal aflevere halvdelen af sit bo til den, der har gælden, så derved kan man sige, at man indirekte hæfter for gælden, siger Anne Kjærhus Mortensen, advokat i Ret&Råd.

Det er derfor absolut ikke ligegyldigt, hvem der står som ejer på aktiverne i ægteskabet. Men det glemmer mange danskere. Tidligere måling viser, at mange store aktiver såsom huset og bilen kun står i den enes navn. Og det er også Anne Kjærhus Mortensen og Karina Sejersbøl Christiansens oplevelser i det daglige arbejde.

Er der gæld i de aktiver, så opstår problemet.

- Er der for eksempel gæld i bilen på 100.000 kroner, så bliver de 100.000 kroner fratrukket den persons formue, hvis navn bilen står i. Og hvis den samlede formue for den person, som står som ejer af bilen, er negativ, så skal værdien af bilen heller ikke deles med ægtefællen.

- Og det er, selvom den anden har været med til at afdrage på bilen – eller huset, hvis det er huset, der kun står i den enes navn, siger Anne Kjærhus Mortensen.

Derudover ser Karina Sejersbøl Christiansen relativt ofte, at begge parter hæfter for gælden på for eksempel huset, men kun den ene står som ejer.

- Og på den måde kan man ende med at betale af på den andens øvrige gæld, fordi man selv har en stor friværdi, da man kun hæfter for halvdelen af realkreditgælden, siger Karina Sejersbøl Christiansen.

I en bodeling kan man dele, som man vil, men hvis bølgerne går højt, så vælger mange at gå med det, som de juridisk er berettiget til, lyder det, og her ender mange altså med en økonomisk nedgang på grund af denne “fælde” ved bodelingen.

Ved at oprette en ægtepagt kan man undgå denne skævhed, eller man kan komme den i forkøbet, ved at begge parter står som ejere på alle aktiver.

- Man bør altid overveje en ægtepagt, når man gifter sig – særligt hvis man har nogle værdier. Helt afgørende er, at man sammen får en snak om, hvad ens formue består af, og hvad der vil være en relevant fordeling både ved separation/skilsmisse og ved død, siger Anne Kjærhus Mortensen.

Pensioner deles ikke

Pensionen er et andet sted, hvor mange par i skilsmisse kommer i klemme. For pensioner deles ikke ved skilsmisse. Hver part tager sin såkaldt rimelige pension med sig. 

- Og det er jo i vores pensioner, at vi i høj grad har vores værdier i dag, så hvis ikke de deles, kan man blive stillet dårligt, siger Karina Sejersbøl Christiansen.

Der er undtagelsesregler, hvor man kan komme til at dele – for eksempel hvis den ene kort inden skilsmissen har taget betydelige midler fra lønkontoen og lavet private pensioner ved siden af. Så kan man anlægge sag om det og få del i det, lyder det fra Karina Sejersbøl Christiansen.

- Men udgangspunktet er, at man ikke skal dele. Og det er oftest kvinden, der betaler dyrt, da det ofte er hende, der har været på deltid og har taget barselsorlov, siger hun.

Anne Kjærhus Mortensen fortæller, at når man laver undersøgelser på, hvad danskerne gerne vil i deres ægteskab, så er der mange, der gerne vil dele alt, hvis det skulle komme dertil, at de går fra hinanden.

- Men det er altså ikke udgangspunktet, siger hun.

Ved en ægtepagt kan man aftale at dele pensionerne, men kun ratepension, kapitalpension og aldersopsparing kan aftales at deles ved skilsmisse. Den efterhånden populære livrente kan ikke deles.

- Mange af os har jo livrenter, og dem kan man ikke begynde at lappe på med en ægtepagt, hvor man siger, at man vil dele det hele. Så kan aftalen i stedet være at fylde op på den andens pensionsordning undervejs i ægteskabet, så man ender med at stå lige, siger Anne Kjærhus Mortensen.

Hvis skilsmissen rammer

Hvis man er endt i skilsmisse, så er det ifølge Anne Kjærhus Mortensen og Karina Sejersbøl Christiansen vigtigt, at man tænker sig godt om i bodelingssituationen. Her kommer mange galt af sted.

- Det er vigtigt, at man får lavet en samlet aftale, hvor man inddrager alle aktiver. I høj grad for at undgå, at der ikke efterfølgende sker det, at den ene part kan komme og sige, at der ikke er taget stilling til x og x. Der skal tages stilling til hvert enkelt aktiv og hver enkelt gældspost. Det er meget vigtigt at gøre det ordentligt, for at der ikke skal opstå problemer senere hen, siger Anne Kjærhus Mortensen.

Karina Sejersbøl Christiansen oplever, at det nogle gange går for hurtigt med at lave en bodelingsaftale, fordi folk bare gerne vil ud af situationen hurtigt og spare tid og penge ved ikke at bruge en advokat.

- Så kan man ende med ikke at få oplyst alt – fordi man bare vil ud af det og i øvrigt være flink. Det er også ok at være flink – men hav de rigtige tal, så du ved, hvor flink du er. Så du ved, hvad du har fået, og hvad du faktisk var berettiget til. Så ved din ekspartner også, at du faktisk var flink i den situation, siger hun.