Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sagen om den 17-årige tømrerlærling Sofie, der blev udsat for sexchikane, kan afskrække kvinder fra at tage en erhvervsuddannelse, frygter formanden for Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) er glad for, at sagen om den 17-årige tømrerlærling Sofie bliver taget seriøst af det faglige udvalg.
Pressefoto

Den 17-årige tømrerlærling Sofie måtte i sin læretid finde sig i at blive kaldt ”kælling” af hendes kollegaer, der også talte om, hvordan hun skulle ”sutte pik” og ”skrælle kartofler”.

Og sager som Sofies kan gøre et dårligt indtryk på kvinder, der skal vælge uddannelse.

Det mener Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), der repræsenterer elever fra de tekniske erhvervsuddannelser EUX, SOSU, PAU og HTX.

- På kort sigt kan jeg godt være nervøs for, at den her sag kan komme til at afskrække nogle kvinder fra at tage en erhvervsuddannelse. Det lyder jo vildt skræmmende at skulle ud et sted, hvor man snakker sådan til sin lærling, siger hun.

LÆS OGSÅ: Udelukket: Tømrermester mister retten til at have lærlinge efter sexchikane-sag mod 17-årige Sofie

Ole Heinager, formand for lederforeningen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG-L), deler Julie Kølskov Madsens bekymring.

Han vil være ked af, hvis én historie om en lærlings dårlige oplevelser og ”brodne kar” i branchen skræmmer 100 andre unge kvinder fra at gå i gang med en uddannelse som tømrer.

- Der er rigtig mange virksomheder, som gør det rigtig godt, siger Ole Heinager.

På plads med sanktion

Sexchikane-sagen har ført til, at Sofies gamle tømrermester Jesper Vith Nielsen og hans firma, Holstebro Tømrer & Bygningssnedker, ikke længere må have lærlinge.

Det har det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse besluttet.

Og trods frygten for, at det skræmmer kvinder væk, er Ole Heinager er tilfreds med, at sagen får konsekvenser for Sofies tidligere arbejdsgiver: 

- Der er ingen tvivl om, at det er på sin plads at statuere et eksempel. Jeg må desværre sige, at mange lærlinge indenfor for eksempel byggebranchen, hvor der er en overrepræsentation af mænd, oplever, at der en kulturforskel - eller en gammel kultur - som der skal gøres op med, siger Ole Heinager.

- Der er også mange, som oplever diskrimination af indvandrere og homoseksuelle, siger han.

Julie Kølskov Madsen mener også, at det var det rette valg at fratage firmaet ret til at have lærlinge.

- Man kan se, at det faktisk godt kan lade sig gøre at vinde en sag, siger hun.

Skal tage sig sammen

Julie Kølskov Madsen mener, at det er de færreste, der bliver udsat for chikane i den grad, som Sofie har oplevet det. Men EEO-formanden lægger vægt på, at det er veldokumenteret, at der er et problem med seksuel chikane i de mandsdominerede fag.

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har vist, at hver syvende erhvervsskoleelev har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres uddannelse inden for et år.

Skal Julie Kølskov Madsen pege på, hvordan man kan undgå, at kvinder bliver krænket under deres læretid, er meldingen klar:

- For det første, er der nogen i virksomhederne, der skal til at tage sig sammen og opføre sig ordentligt. Det er nok den vigtigste del, siger hun.

Julie Kølskov Madsen efterlyser også, at erhvervsskolerne tager ansvar og sætter mere fokus på grænser og krænkende adfærd.

- Det kunne også være konkret undervisning i, hvordan man forholder sig, hvis ens chef ikke er i orden, siger hun.

Ole Heinager peger også på, at erhvervsskolerne kan gøre mere.

- Hvis vi skal problemerne til livs, er der brug for en bred palette af tiltag. Det er ikke nok, at virksomhederne indfører et adfærdskodeks, siger Ole Heinager.

- Det, som vi kan gøre på erhvervsskolerne, er at tale med eleverne om, hvad der er ok. Og hvad der ikke er ok. Men det er hele kulturen, der skal ændres, siger han.

Julie Kølskov Madsen er uddannet smed og kan selv godt genkende, at kvinder i håndværksfag skal stå model til en hård tone.

- Men det betyder ikke, at det skal være normen eller noget, som man skal acceptere, siger hun.