Ordstyrer Per Michael Jespersen fra Cevea summerede debatten meget godt op, da 3F var vært ved et såkaldt morgen-brief om EU-mindsteløn mandag:

- I Danmark er det et kættersk synspunkt at være for en lovbestemt mindsteløn, sagde han.

Og langt de fleste partier, arbejdsgivere og fagbevægelse er da også enige om, at EU-Kommissionens planer er dybt problematiske, ikke løser udfordringer med social dumping og truer den danske model.

- Vi kan ikke have, at dem, som gennem mange år har kæmpet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, ser modellen ødelagt. Det går ikke, sagde 3F’s forbundsformand, Per Christensen.

Klaske det ned

Arrangementet foregik med oplægsholdere og paneldeltagere i 3F’s forbundshus og et par hundrede deltagere digitalt på Zoom på grund af coronaen.

Det kommer i kølvandet på, at EU-Kommissionen i slutningen af denne måned forventes at fremlægge et forslag til et direktiv, altså en EU-lov, som gør det obligatorisk at indføre mindsteløn i alle EU’s 27 medlemslande.

Det er de fleste i Danmark modstandere af. Frygten går på, at en sådan lov vil smadre den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver aftalt mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

- Systemer er forskelligt bygget op med mange forskellige elementer. Det er naivt at tro, at man kan klaske det ned over alle systemer og tro, at det virker, sagde Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Hverken hårdt eller blødt

Både kommissionsformand Ursula van der Leyen og beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit har gentagne gange forsikret om, at Danmark får en undtagelse i respekt for vores særlige måde at gøre tingene på.

Det stillede dog ikke beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tilfreds:

- Vi ønsker hverken hård eller blød lovgivning, sagde han ved morgen-briefet.

Aktivistisk domstol

Bekymringen går især på, hvad EU-domstolen kan finde på, hvis loven først er vedtaget, og en dansk lønmodtager lægger sag an for at få ret til mindsteløn.

- Jeg tror ikke, at et direktiv vil holde ved EU-domstolen, som er meget aktivistisk. Hvis en enkelt person vil køre sag, vil vedkommende højst sandsynlig vinde. Og så får vi mindsteløn af bagvejen, lød det fra FH-næstformand Bente Sorgenfrey.

Pernille Knudsen, mener også, at der er en “oplagt risiko”:

- Det starter med noget blødt og uforpligtende. Og så går ikke lang tid, før der kommer hård lovgivning. Det har vi set før fra Kommissionens side, sagde Pernille Knudsen.

Andre værktøjer

I lande som Bulgarien, Rumænien og Polen er lønningerne langt lavere end her i landet. Paneldeltagerne var enige om, at EU skal arbejde for at give bedre vilkår for det arbejdende folk i Europa. Det skal bare ske med andre metoder.

- Vi skal understøtte social dialog og udbrede kollektive overenskomster. Det kan løse rigtigt mange problemer, sagde Peter Hummelgaard.

Bente Sorgenfrey understregede, at hun “anerkender problemet”.

- Men vi skal bruge andre værktøjer, sagde hun.

Ud over at arbejde på at styrke kollektive overenskomster i de europæiske lande, pegede Bente Sorgenfrey blandt andet på, at man skal slå et slag for at bekæmpe union busting, altså systematiske forsøg på at holde fagforeningerne ude fra arbejdspladserne.