Peter KeidingEU-Kommissionen er på trapperne med et direktiv om mindsteløn. Fordi mange er dækket af kollektive overenskomster, burde Danmark slippe af krogen. Men mindsteløn kan alligevel blive indført ad bagvejen, lyder advarslen.
EU-Kommissionens forslag om en mindsteløn i alle europæiske lande kan sagtens komme til også at gælde her i landet. Trods omfattende modstand fra Danmark. Og trods løfter om det modsatte fra kommissionen selv.
Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra FAOS ved Københavns Universitet i kølvandet på forlydender om, at kommissionen vil præsentere et direktiv, altså en lovgivning, på dette område. Ritzau erfarer også, at de enkelte medlemslande i EU kan slippe for mindsteløn, hvis over 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en kollektiv overenskomst.
Juridisk bindende
Der er tre grunde til, at mindsteløn alligevel kan blive til virkelighed her i landet.
For det første er der tale om et direktiv. Det betyder, at det er en lovgivning, som er juridisk bindende i modsætning til en rådshenstilling, hvilket også har været på tale.
For det andet er det langtfra sikkert, at Danmark vil kunne opfylde krav om, at tilstrækkeligt mange skal være omfattet af en overenskomst:
- Der er flere forskellige måder at opgøre overenskomstdækning på. Den offentlige sektor er 100 procent dækket, men i den private er det kun 70 procent. Og der er flere brancher, som har under 70 procent dækket, siger Jens Arnholtz.
Han peger også på, at små virksomheder, der ofte er dårligt organiseret, heller ikke er med i opgørelsen.
Individet i centrum
Og for det tredje.
Selv hvis det skulle kunne lade sig gøre at slippe for mindsteløn her i landet, mener Jens Arnholtz, at der er sandsynlighed for, at EU kan indføre mindsteløn ad bagvejen. Det kan ske, hvis en dansk borger vælger at føre sag ved EU-Domstolen.
- Vi kan ikke vide, hvad der kommer til at ske. Vi har tidligere set, hvordan EU-Domstolen har været meget optaget af konventioner om menneskerettigheder, hvor individets rettigheder har vejet tungere end det kollektive. Hvis Domstolen anlægger den vinkel, er der ikke et urealistisk scenarie, at det kan ske, siger Jens Arnholtz.
Kollektive forhandlinger
Onsdag holdt formanden for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, sin første store “State of the Union”-tale i Bruxelles.
- Vi vil fremsætte et juridisk forslag om at støtte medlemsstaterne i at etablere en ramme for mindsteløn. Alle skal have adgang til mindsteløn enten gennem kollektive aftaler eller gennem lovbestemt mindsteløn. Jeg er en stærk fortaler for kollektive forhandlinger, og forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner, sagde Ursula von der Leyen.
Det er i forbindelse med denne tale, at det er kommet frem, at der bliver tale om et direktiv.
Tomme garantier?
En europæisk mindsteløn rykkede nærmere, da den nye Kommission trådte til i slutningen af 2019. Her blev det en del arbejdsprogrammet, at alle EU-lande skal have en lovpligtig løn på 60 procent af medianindkomsten i det pågældende land.
Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit har ad flere omgange garanteret, at lande som Danmark med mange kollektive overenskomster ikke skal frygte de kommende initiativer.
Men det har ikke dæmpet gemytterne i den danske fagbevægelse.
