Hvis du gik og troede, at en ny EU-mindsteløn vil hjælpe arbejdere i de fattigste EU-lande, kan du godt tro om igen. De nuværende mindstelønninger vil ikke skulle hæves i de fleste østeuropæiske lande. Det skal lønnen til gengæld i flere af de rige lande i vest.

Det viser beregninger, som 3F har foretaget på baggrund af data fra Eurostat.

Her fremgår det, at lande som Rumænien og Bulgarien slet ikke behøver at hæve deres mindsteløn, der p.t. ligger på henholdsvis 20 og 13 kroner i timen. Det samme gælder de fleste andre østeuropæiske lande, som enten slet ikke skal hæve lønnen eller kun gøre det marginalt.

Til gengæld skal Tyskland hæve lønnen fra de nuværende 69 til 80 kroner i timen. Belgien fra 72 til 82 kroner i timen. Og Irland fra 73 til hele 100 kroner pr. time.

Derfor giver en EU-mindsteløn ikke den store mening, lyder det fra ekspert:

- Hvis fokus er på at bekæmpe fattigdom, tvivler jeg på, at dette er det rigtige instrument. Lande som Bulgarien og Rumænien opfylder allerede kravene, selvom de har en ufattelig lav mindsteløn. Det er vigtigt for EU at gøre noget ved fattigdom i østeuropæiske lande. Men det gør man bare ikke ved at lovgive om mindsteløn, siger Caroline de la Porte, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Copenhagen Business School.

Hverken fra eller til

Debatten om mindsteløn i EU blussede op for nylig, da den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, proklamerede, at der inden for 100 dage fra Kommissionens tiltræden 1. december skal ligge et konkret udspil om EU-mindsteløn på bordet.

Fagbladet 3F erfarer, at forslaget efter alt at dømme kommer til at ligge på 60 procent af medianindkomsten i hvert enkelt EU-land. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Den afspejler på den måde det generelle velstandsniveau i et samfund. Det er dette forslag, som er basis for 3F’s beregninger.

Her fremgår det også, at en lang række lande ligger tæt på disse 60 procent med deres nuværende nationalt fastsatte mindstelønninger. Det gælder lande som Letland, Ungarn og Polen.

- Her vil et direktiv ikke gøre den store forskel, hverken fra eller til, siger Caroline de la Porte.

Tyskere skal løse tyske problemer

De eneste lande, hvor der faktisk vil blive store stigninger i mindstelønnen, ligger alle i Vesteuropa.

For eksempel i Tyskland, hvor mange har lavtlønnede minijobs.

- Tyskland er et af de lande, hvor lovgivning om mindsteløn vil have den største effekt, fordi den skal hæves en hel del. Men hvorfor løser de tyske politikere ikke bare selv Tysklands problemer med, at lønningerne er på et helt galt niveau, siger Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet.

Han peger også på, at en europæisk mindsteløn ikke hjælper på problemerne med social dumping:

- Der vil stadig være mange grupper, som vil kunne tage til Danmark og arbejde til en meget lav løn og stadig tjene mere end i hjemlandet, siger Jens Arnholtz.

Dansk system alle vegne

Torsdag var den nye beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit i Danmark for at mødes med politikere, regering og fagbevægelse på det første stop på en rundrejse til en række EU-lande.

Her erkendte han over for Fagbladet 3F, at de fattigste lande ikke skal hæve lønnen med Kommissions forslag.

- Vi fokuserer ikke kun på minimumsløn. Jeg vil gerne have et dansk system alle vegne med kollektive overenskomster og fair lønninger. Vi skal bygge en social markedsøkonomi i mange lande. Vi skal have stærke sociale partnere og en stærk social dialog for at få markante forbedringer, sagde Nicolas Schmit til Fagbladet 3F efter mødet med Folketingets Europaudvalg.

Største trussel mod velfærd

Fra dansk side går kritikken om en EU-fastsat mindsteløn også på, at den kan true den danske tradition med, at arbejdsgivere og fagbevægelse selv forhandler sig frem til løn- og arbejdsvilkår i overenskomsterne.

- Vi har lønninger, man kan leve af i Danmark, fordi det ikke er overladt til politikerne. Vi har en model, hvor vi aftaler os frem til lønnen. Derfor har vi ordentlige forhold i Danmark. Vi har ikke brug for lovgivning her. Jeg ser det som den største trussel mod vores velfærd i mange år, hvis det her bliver til noget, siger Per Christensen, forbundsformand for 3F.

Nicolas Schmit har garanteret, at Danmark kan blive undtaget fra en kommende lovgivning om EU-mindsteløn. Det er en garanti, som både fagbevægelse, regering og de fleste partier ikke har den store fidus til - især hvis sagen skulle komme for EU-domstolen.

- Jeg har hørt de danske bekymringer. Jeg håber, at jeg har fået dem til at forsvinde. Eller i det mindste reduceret dem meget, sagde Nicolas Schmit torsdag efter mødet med politikere.

Hvis EU alligevel skulle finde på at lovgive om mindsteløn her i landet, vil den med det forventede forslag komme til at ligge på 125 kr. i timen.

Grafik: Mette Kjestrup

Grafik: Mette Kjestrup