Peter KeidingUnge tjener en ekstra skilling i iskiosker, sommerlande og på caféer. Til gengæld er der mest østeuropæere i landbruget nu til dags. Og arbejdsvilkårene er langt fra altid i orden.
Sommeren er over os, og man skal ikke bevæge sig langt ud i sommerlandet, før man møder flinke, unge mennesker, som serverer is, gør rent, kontrollerer billetter og meget andet.
På denne tid af året er der brug for masser af hænder til at servicere turister i butikker, sommerlande og på campingpladser.
- Det er i høj grad studerende, der er ansat i turisterhvervet. Det passer rigtigt godt med, at de har lang sommerferie og har brug for at skrabe penge sammen til deres studier til at komme ud at rejse eller lignende, siger Anne-Mette Hjalager, professor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur, SDU.
- I forlystelsesparker, isboder og caféer er der stor efterspørgsel efter deres arbejdskraft, og det kan også være fint for de studerende at komme lidt ud i virkeligheden og ikke kun sidde bag bøgerne, siger hun.
Give den en skalle
Begrebet "sommerjob" opstod for alvor i 1960'erne, hvor der kom en ny gruppe af unge med en selvstændig økonomi.
Samtidig voksede turismen, i takt med at ferierne blev længere, og almindelige mennesker begyndte at få råd til en flybillet.
Lagt sammen med en stigende mængde unge på universiteterne, som i deres lange sommerpauser gerne vil give den en skalle med lange vagter, så de kan spare penge op til resten af året og måske til at komme ud at rejse.
Tilsammen fine forudsætninger for et marked af sommerjob.
Rod og fusk
Selvom det kan virke som win-win, er det dog langt fra tilfældet.
- Problemet er, at der ikke altid er styr på løn- og arbejdsvilkår. Det kan godt være et ret ukontrolleret arbejdsmarked, hvor unge ikke er informeret om rettigheder. Her forsøger fagforeningerne at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger Margit Bech Vilstrup, samlingschef på Arbejdermuseet.
Det kan Jobpatruljen tale med om. Hvert år rejser den rundt i sommerlandet og kontrollerer, om løn- og arbejdsvilkår er i orden. Og det er langt fra altid tilfældet.
- Det er mere reglen undtagelsen, at der er rod og fusk i de unges ansættelsesforhold, lød det fra Frederik Enevoldsen fra Jobpatruljen i 2019.
Her oplevede Jobpatruljen, at der i mere end 90 procent af tilfældene var brud på enten lovgivning eller overenskomst.
Østeuropæiske jordbærplukkere
Når det kommer til typen af sommerjob i turistbranchen, har de ikke forandret sig meget de senere år.
Men på et andet område er der sket store forskelle.
Tidligere var der også en del unge danskere, som plukkede jordbær, gravede kartofler op eller høstede ærter om sommeren. Det arbejdsmarked ser helt anderledes ud i dag:
- Landbruget er domineret af østeuropæere, som rejser herop for at tjene penge. Det kan man ikke sammenligne med øvrige sommerjob, siger Anne-Mette Hjalager.
Særligt siden EU’s østudvidelse i 2004 er denne tendens blevet forstærket. Rumænere, polakker og ungarere kan tjene gode penge sammenlignet med deres hjemland, mens danske unge gerne slipper for det ofte fysisk krævende og ensformige arbejde ude i marken.
Kinesiske kokke
Endelig peger Anne-Mette Hjalager på et tredje arbejdsmarked, som også er i turistbranchen, men ikke begrænser sig til sommerperioden: Hotel- og restaurationsbranchen, især i de store byer.
- Vi har filippinere, som gør rent og kinesiske kokke, rumænske tjenere og svenske receptionister. De er her måske længere perioder, men det ved vi faktisk meget lidt om, siger Anne-Mette Hjalager.
