Gå til hovedindhold

Kvinde får nu penge efter klage over ulykkesforsikring. Ankenævn stiller store krav til forsikringsselskabers beviser, hvis de giver sygdom skylden for ulykke.

En kvinde får nu med to års forsinkelse udbetalt 200.000 kroner. Det sker, efter at hendes mand kørte galt og blev dræbt.
Arkiv / Linda Kastrup / Ritzau/Scanpix

En kvinde får nu med to års forsinkelse udbetalt 200.000 kroner. Det sker, efter at hendes mand kørte galt og blev dræbt.

Hans ulykkesforsikring nægtede i første omgang at betale. De mente, han var blevet syg i bilen, og at sygdom var skyld i ulykken.

Mange selskabers ulykkesforsikringer giver ingen udbetaling for ulykker, der skyldes sygdom. Men i den aktuelle sag kan forsikringsselskabet ikke bevise, at manden var syg inden ulykken. Det fastslår Ankenævnet for Forsikring nu, efter at kvinden har klaget.

- Forsikringsselskaberne kan ikke bare komme og sige, at en person nok var syg inden en ulykke. Sagen her viser, at selskaberne skal have gode beviser, hvis de vil undgå at udbetale penge, siger advokat Gitte Møller Iversen fra KLA Personskade i Esbjerg.

Besvimelse kan nu forsikres, men ikke sygdom

For år tilbage afviste forsikringsselskaber mange ulykker, der skyldtes, at folk havde fået et ildebefindende eller var besvimet. Men i dag tilbyder mange selskaber en udvidet dækning, der også omfatter blandt andet følgerne af besvimelser.

Til gengæld er ulykker som følge af sygdom generelt ikke dækket i ulykkesforsikringer. Advokat Gitte Møller Iversen siger, at den nye sag viser, at det så måske er her, selskaberne strammer ind.

- De forsøger jo at gå til grænsen. Men hvis de vil påstå, at sygdom er skyld i ulykken, så skal de altså have en god dokumentation, siger Gitte Møller Iversen.

Forhøjet blodtryk

Ulykkesforsikringen var tegnet via selskabet CBL Insurance Europe. De har valgt at respektere ankenævnets afgørelse og har udbetalt pengene til enken.

CBL Insurance har undervejs blandt andet skrevet, at manden havde forhøjet blodtryk og fik piller for det. Han var også i antabusbehandling.

Men hverken obduktionserklæringen eller andre papirer peger på, at ulykken har sammenhæng med blodtryk eller medicin. Derfor afviser ankenævnet de argumenter.

Fejl i kørslen

Vidner havde set, at bilen havde kørt mærkeligt, blandt andet venstre om et helleanlæg. De fortalte også, at føreren så ud til nærmest at ligge hen over rattet.

Men både kørselsfejl, og at manden måske var sunket sammen, kan have andre årsager end sygdom, fastslår ankenævnet.

- Det betyder, at ankenævnet accepterer, at en mand har kørt aparte. Alt i alt viser det, at der skal meget til for at dokumentere, at sygdom er skyld i en ulykke, siger Gitte Møller Iversen og fortsætter:

- Det er det samme, hvis de påstår, at det er beruselse, der er skyld i ulykken, og de derfor ikke vil betalte. Så skal selskaberne både bevise, at personen vitterlig var beruset, og at det var beruselsen, der forårsagede uheldet.

Arbejdstid eller fritid

Gitte Møller Iversen har ikke været involveret i den aktuelle sag. Ankenævnets beskrivelse af sagen er anonymiseret.

Det fremgår ikke, om dødsulykken skete i arbejdstiden eller i fritiden.

Men det er også underordnet, hvis manden havde en heltidsulykkesforsikring. Den dækker også arbejdsulykker, for eksempel ulykker på landevejen i arbejdstiden.

CBL Insurance Europe oplyser, at selskabet ikke har yderligere kommentarer til sagen.