Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efter fire operationer samt tre og et halvt års sygemelding er tømrer Hans-Peter Harenberg tilbage på jobbet med sine gamle kollegaer. Hans arbejdsgiver har beholdt ham efter en ulykke, der er et skoleeksempel på, hvordan man effektivt kan føre en arbejdsskadesag.

Tømrer Hans-Peter Harenberg er i dag en del af serviceteamet hos Hovedstadens Bygningsentreprise. Det er han meget glad for, selvom smerter i højre fod dagligt minder ham om ulykken for over fire år siden.
Joachim Rode

Hans-Peter Harenberg har lige taget imod fire døre med ekstra vinduesrammer fra en lastbil ude på vejen, da det går galt.

På vej ind til byggepladsen i Valby begynder pallevognen at vippe på grund af en stor ujævnhed i terrænet. Hans-Peter Harenberg forsøger at forhindre vinduer og døre i at vælte og får det 392 kilo tunge læs ned over sig.

Hans højre fod bliver knust.

- Jeg kunne godt se, at foden ikke sad helt, hvor den skulle. Der var en sød dame, som kom hen og spurgte, om hun skulle ringe 112. Og så kom der både politi og brandvæsen til stedet, siger Hans-Peter Harenberg.

Bedste opringning nogensinde

Ulykken skete i februar 2016, og den førte til flere komplicerede brud og et langt sygdomsforløb for den i dag 40-årige tømrer og familiefar fra Strøby Egede.

Hans-Peter Harenberg er siden ulykken blevet opereret én gang på Hvidovre Hospital, én gang på Køge Sygehus og to gange på Rigshospitalet. Og allerede fem dage efter ulykken tog han kontakt til 3F Sydsjælland.

- Jeg var ret smadret efter den første operation, og på stuegangen kunne jeg godt “lugte”, at det ikke var så godt med foden, siger Hans-Peter Harenberg.

- Så jeg tænkte: Jeg ringer sgu lige til fagforeningen. Det er den bedste opringning, som jeg nogensinde har foretaget, siger han.

Et skoleeksempel på sagsbehandling

Det er Søren Kähler fra arbejdsskadegruppen hos 3F Sydsjælland, der har ført Hans-Peter Harenbergs arbejdsskadesag, ikke uenig i.

- I sager om tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, er det den skadelidte, der skal løfte bevisbyrden. Derfor er det vigtigt hurtigt at skaffe de nødvendige oplysninger. Og det skete her, siger Søren Kähler.

- Hans-Peters sag er et skoleeksempel på, hvordan man effektivt fører en arbejdsskadesag, siger han.

Sjakket hjalp med oplysninger

Søren Kähler fik hurtigt fortalt Hans-Peter Harenberg, hvilke oplysninger han havde brug for efter arbejdsulykken, der medførte et strakspåbud til Hans-Peter Harenbergs arbejdsgiver, Hovedstadens Bygningsentreprise A/S.

Hans-Peter Harenberg og hans sjak havde allerede før ulykken advaret deres arbejdsgiver om ujævnheden på gangarealet og bedt om at få døre og vinduer leveret liggende i stedet for oprejst. Sjakket hjalp også med en video, billeder og anden dokumentation fra byggepladsen.

- Inden for tre uger havde vi fået skaffet alle de nødvendige oplysninger til at oplyse og beskrive sagen, siger Søren Kähler.

Glad for at være tilbage

Efter en lang periode på sygedagpenge med genoptræning og arbejdsprøvninger vendte Hans-Peter Harenberg sidste efterår tilbage til sit gamle sjak hos Hovedstadens Bygningsentreprise.

Han er stadig tømrer, men fået ændret sin ansættelseskontrakt, så han i dag er en del af serviceteamet og får en fast timeløn i stedet for at arbejde på akkord. Han arbejder fuld tid, men på lempelige vilkår.

- Jeg har ondt i min fod hver morgen og aften og går med en støttestrømpe. Men jeg er rigtigt glad for at være tilbage i sjakket igen, siger Hans-Peter Harenberg.

Hans-Peter Harenberg (th.) er glad for at være tilbage i sjakket med tømrer Edvin Olsen (i midten) og tømrer Martin Dyrlund (tv.), som han også arbejdede sammen med før ulykken.
Hans-Peter Harenberg (th.) er glad for at være tilbage i sjakket med tømrer Edvin Olsen (i midten) og tømrer Martin Dyrlund (tv.), som han også arbejdede sammen med før ulykken.

Han er efter ulykken blevet tilkendt en stor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab, varigt mén samt svie og smerte. Det præcise beløb ønsker han ikke at få frem.

- Jeg ved godt, at timeglasset er vendt, og at jeg ikke bliver tømrer igen og måske skal lave noget andet om 5-10 år. Men mentalt har det vigtigste for mig været at komme tilbage i arbejde, siger Hans-Peter Harenberg.

Arbejdsgiver: Man skal opføre sig ordentligt

Ifølge Jens Mose, der er produktionsleder og bemandingschef hos Hovedstadens Bygningsentreprise, har der på intet tidspunkt været overvejelser om at afskedige Hans-Peter Harenberg efter arbejdsulykken.

- Han er en dygtig medarbejder, som vi er glade for, og det kan siges meget kort: Når man kører folk ud over kanten, samler man dem også op igen, siger Jens Mose.

- Hans-Peter kunne bare have ladet læsset med døre og vinduer vælte, men han prøvede at redde vores værdier og kom til alvorligt til skade. Selvfølgelig handler det om at udvise et socialt ansvar, men det handler i lige så høj grad om, at vi som virksomhed ønsker at opføre os ordentligt, når vores medarbejdere kommer til skade, siger Jens Mose.