Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Fra 2005-2018 har medlemmerne af 3F tilsammen fået 28,3 milliarder kroner i erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, viser en ny rapport. Der er en stor sundhedsøkonomisk gevinst at hente ved forebyggelse, siger professor.

Af de 4,3 milliarder kroner, der i 2018 blev udbetalt i erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme til beskæftigede i Danmark, gik de 1,9 milliarder kroner til medlemmer af 3F.
Arkiv Mads Nissen Ritzau/Scanpix

3F’erne er hårdt ramt på helbredet. Selvom de kun udgør 10 procent af arbejdsstyrken herhjemme, tegner de sig for tæt på halvdelen af alle arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Og det koster samfundet mange milliarder.

Det viser den nye rapport “Arbejdsskader blandt 3F-medlemmer 2005-2018”, som arbejdsmiljørådgiver-virksomheden Joblife har udarbejdet for 3F.

Blandt de mest udsatte

Af de 4,3 milliarder kroner, der i 2018 blev udbetalt i erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme til beskæftigede i Danmark, gik de 1,9 milliarder kroner til medlemmer af 3F. Og i perioden 2005-2018 har 3F’erne i alt fået 28,3 milliarder kroner i erstatning.

- Tallene taler for sig selv. Vores medlemmer er desværre overrepræsenterede i statistikkerne over ulykker og sygdomme. De er blandt de mest udsatte på arbejdsmarkedet, når det kommer til arbejdsskader. Vi ved, at mange er nødt til at trække sig tilbage før tid eller i værste fald dør, inden de bliver 60 år. Simpelthen fordi deres krop bliver nedslidt og ikke kan holde til mere, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

- Jeg mener, at der skal sættes ind med langt mere forebyggelse, så det i højere grad undgås, at vores medlemmer kommer galt afsted, bliver syge eller slidt ned af deres job. Rigtig meget kan undgås med den rette forebyggelse og planlægning. Når skaden er sket, skal vores medlemmer selvfølgelig have den erstatning, som de har krav på. Mange står tilbage med nedsat eller ingen arbejdsevne, siger hun.

Forebyggelse vil øge social lighed

Ifølge den nye rapport gik 48 procent af de samlede erstatninger til anerkendte erhvervssygdomme i Danmark i 2018, som de senest tilgængelige tal er fra, til 3F’ere. Samtidig tegnede 3F’erne sig for 45 procent af de samlede erstatninger for anerkendte arbejdsskader.

Professor Trine Kjær, Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet i Odense, mener, at der er et stort potentiale i at forebygge 3F’ernes arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

- Der er ingen tvivl om, at der er en sundhedsøkonomisk gevinst at hente. Når skaden er sket, er det i dag sundhedsvæsenet og andre sektorer, der bærer omkostningerne. Ikke arbejdsgiverne. Og når man ser på, hvor stor en andel 3F’erne udgør af arbejdsulykker og erhvervssygdomme herhjemme, rammer det socialt skævt, siger Trine Kjær.

- Hvis man kunne reducere antallet af ulykker og dermed de sundhedsmæssige lidelser, der opstår som følge af ulykkerne, vil det også være med til at øge den sociale lighed i sundhed. Spørgsmålet er, hvordan man skal gribe ind i forhold til arbejdsgivere og lønmodtagerne. Her gælder det om at sikre, at de ekstra omkostninger, der naturligvis vil være forbundet med tiltag til at øge sikkerheden, er givet godt ud i forhold til sundhedsgevinsterne, siger hun.

Pengene kunne være givet bedre ud

Souschef og seniorforsker på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning, Kent J. Nielsen, har i mange år forsket i arbejdsulykker.

Han er enig i, at de mange penge, der i dag udbetales i erstatninger, var givet bedre ud til forebyggelse.

- Forebyggelse er noget, der investeres langsigtet i. Det er man gode til i Sverige og mindre gode til i for eksempel byggebranchen herhjemme, fordi tingene skal ske hurtigt, billigt og på akkord, siger Kent J. Nielsen.

National motivation

Han efterlyser en motivation på nationalt plan til at forebygge arbejdsulykker.

- Det er der ikke rigtigt i dag. Forebyggelse koster virksomhederne tid og penge, og forsikringsselskaberne og staten betaler alligevel erstatning, når det går galt, siger Kent J. Nielsen.

- Hvis man sammenligner med Sverige, så er det nationale arbejdsmarkedsforsikringssystem en af hovedbidragsyderne til forskning i forebyggelse på arbejdsmiljøområdet, hvilket vi slet ikke ser i Danmark, siger han. 

Fra papir til praksis

Kent J. Nielsen mener ikke, at der er behov for flere love, regler eller retningslinjer for at sikre et bedre arbejdsmiljø i Danmark. De nuværende skal bare efterleves.

- Det er ikke dokumenter og pjecer, der mangler. Der, hvor kæden hopper af i forhold til forebyggelse, er, når tingene skal omsættes fra papir til praksis, siger Kent J. Nielsen.

- Du kan sagtens få nogle dygtige folk til at lave en arbejdspladsvurdering (APV) på din virksomhed. Det er et godt redskab til at holde styr på arbejdsmiljøet. Men hvis APV’en bare ligger og samler støv på en hylde, er det jo lige meget, siger han.