Forskellen mellem de højeste og laveste indkomster bliver mindre, når der er en stor grad af organisering i samfundet.

Det viser et nyt studie fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er lavet på baggrund af 123 forskningsartikler.

Ifølge chefanalytiker ved AE Jon Nielsen viser undersøgelsen, at det har en stor effekt på indkomstligheden, at regeringen inden sommerferien hævede fradraget for fagforeningskontingenter fra 6.000 til 7.000 kr. om året. 

- Selvom det er et lille skattetiltag, så mindsker det uligheden ganske betragteligt. Det har nogenlunde samme effekt som nogle af de reformer, der i de seneste årtier har øget uligheden mest, siger han.  

Dermed er der ifølge ham god grund til at gøre det billigere at være medlem af fagforeninger, hvis man ønsker at øge ligheden i samfundet.

Tre grunde til øget lighed

Jon Nielsen fremhæver på baggrund af undersøgelsen tre grunde til, at fagforeninger øger indkomstligheden:

1) Løn fordeles mere ligeligt

For det første bliver forskellene mellem højt- og lavtlønnede ifølge Jon Nielsen mindsket.

- Fagforeninger sætter en bund under lønnen ved at forhandle minimumslønninger eller lønnormer, som indirekte hiver de laveste lønninger op. Samtidig holder de snor i de højeste lønninger og hjælper til, at de ikke stikker helt af, siger han.   

Han nævner også, at en lønbund løfter lønnen for ikke-organiserede lønmodtagere, som får en bedre forhandlingsposition over for deres arbejdsgiver.

2) Lønmodtagere får større bid af kagen

For det andet sikrer fagforeninger, at lønmodtagere får en større del af den samlede værdiskabelse i samfundet i forhold til kapitalejere, forklarer Jon Nielsen.   

Det skyldes, at de fungerer som modvægt til stærke virksomheder og kapitalejere.

- Når organiseringen stiger, står lønmodtagere sammen og får en større forhandlingsmagt. Dermed bliver mere udbetalt som løn og ikke profit, og det øger ligheden, fordi lønmodtagere generelt er fattigere end kapitalejere, siger han.

3) Omfordelingen øges

Sidst så peger Jon Nielsen på, at den disponible indkomst – altså indkomsten efter skat og overførsler – bliver fordelt mere ligeligt, når flere er organiserede i fagforeninger.

- Fagforeninger arbejder eksempelvis for højere dagpenge, bedre tilbagetrækningsordninger, og at dem med de højeste indkomster betaler mere i skat. Derfor er de med til at øge ligheden mellem overførselsmodtagere og lønmodtagere og mindske borgernes følelse af økonomisk utryghed, siger han.

Desuden viser studiet, at det ikke kun er den økonomiske, men også den politiske sammenhængskraft, som fagforeninger er med til at øge.

- Der er mindre politisk splittelse i et økonomisk lige samfund. Og fagforeninger er med til at give en stemme til nogle grupper i samfundet, såsom arbejdsløse, som ellers ikke ville være repræsenteret, siger Jon Nielsen.