Når rumænske Nistor Mutascu og hans kollegaer skulle have løn, havde de altid to timesedler med til chefen:

På den ene stod der 37 timers løn til overenskomstsmæssig pris.

På den anden stod al overarbejdet, som blev betalt i sorte kontanter.

- Vi havde alle to sæt timesedler. Den første var til, hvis fagforeningen eller skat kom på kontrol og chefen skulle bevise, at han overholdt reglerne. Den anden var til at betale for vores overtid. Der fik vi 90 kroner i timen, fortæller Nistor Mutascu​​​​.

I et år arbejdede han på flere byggepladser for det danske firma CC Fliser. De fleste uger løb timetallet op over 55 timers arbejde. 

- Ofte fik vi først lønnen for overarbejde flere måneder senere, siger han. 

Ingen pauser, ingen toiletbesøg

Samtidig måtte de ansatte finde sig i et arbejdsregime, der mindede mere om en fangelejr end et arbejde.

- Vi måtte ikke holde pauser. Vi skulle spørge om lov til at gå på toilettet, og hvis vi endelig fik lov, måtte det maksimalt tage fem minutter. Ingen måtte bruge deres telefoner på arbejde. Og hvis chefen mente, at vi skulle arbejde over, så skulle vi arbejde over. Der var ingen diskussion, fortæller Nistor Mutascu.

Til sidst fik han og hans kollegaer nok. De begyndte at tale om at gå til fagforeningen for at høre, hvad deres rettigheder var.

LÆS OGSÅ: Byggeriet: Flere sager om social dumping end nogensinde

Det fik chefen til at ryge op i det røde felt.

- Vi var blevet advaret af chefen før: I må ikke gå til 3F. Jeg vil ikke have, I melder jer ind i 3F. Så da en af mine kollegaer ville snakke med 3F, fortalte chefen mig, at vi skulle snakke om “problemerne med ham”.

På en lydoptagelse, som Nistor Mutascu lavede af ejeren af CC Fliser, John Crone, kan man høre, hvordan chefen reagerer, da en af de ansatte vil gå til fagforeningen.

- Hvis han går til 3F, kan du sige, at der kommer nogle folk efter ham. Så kommer der nogen hjem til ham. Så er han en meget død mand, siger ejeren af CC Fliser, John Crone, på optagelsen.

Hør truslerne her

I en anden del af optagelsen fremgår det, at John Crone først taler om at “indgå en aftale” med den rumænske ansatte, inden han beslutter sig for at true ham på livet.

Og efterfølgende vælger han tilsyneladende at skifte mening igen. 

- Nej, sig ingenting, lyder det senere på båndet. 

Hvorefter han igen begynder at tale om at “make a deal” - indgå en aftale.

Men for Nistor Mutascu var dødstruslen allerede udtalt, og beskeden om, at det ville få alvorlige konsekvenser for ham og hans kollegaer at tale med en fagforening, var ifølge Nistor Mutascu ikke til at tage fejl af.

- Vi var da bange, men vi vidste også, at hvis vi alle sagde op, kunne han lukke firmaet. Og så ville vi aldrig få de penge, han skyldte os, fortæller han.

Chef bag dødstrusler: Ikke ment sådan

CC Fliser har tidligere været involveret i sager om social dumping.

Fagbladet 3F har kontaktet chefen for CC Fliser, John Crone, for at høre, hvorfor han truede sin ansatte på livet.

Han afviser dog, at have truet nogen.

- Det er ikke sådan ment. Og jeg har hverken fået politianmeldelse eller noget. I kører det op og skriver jo hvad I vil, siger John Crone til Fagbladet 3F.

- Jeg har en lydfil, hvor du siger, at han er “en meget død mand”. Hvordan mener du det så?

- Det er sådan noget, man slynger ud. Jeg mener ikke, at jeg vil slå ham ihjel. Hvorfor satan skulle jeg gøre det?

- Men hvordan kommer det så langt ud, at du mener det er på sin plads at true ham på livet?

- Jeg er ikke kommet langt ud. “Jeg slår dig kraftedeme ihjel”. Det siger du også, når du spiller fodbold. Det er bare et udtryk for, at han er færdig i byggebranchen.

- Men hvorfor er han færdig i byggebranchen, fordi han går til sin fagforening?

- Han må gerne gå til fagforeningen. Han får bare problemer. Og så har jeg ikke mere at sige til det, slutter John Crone samtalen.

Flere oplever trusler, når de kræver deres ret

Fagbladet har tidligere beskrevet, hvordan rumænske Florin Porosnicu blev truet af sin arbejdsgiver, da han meldte sig ind i 3F.

Sagen foregik på et landbrug hos en af landets største mælkeproducenter, Hejrskov Mælk ApS fra Sydjylland.

LÆS OGSÅ: Chefen til Florin: Meld dig ud af 3F

I Danmark er det ellers en grundlovssikret ret at kunne være medlem af en forening. Og loven om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet beskytter arbejderes foreningsfrihed ved at forbyde arbejdsgivere at lægge vægt på, om medarbejdere er medlem af en forening - og i så fald hvilken. 

Det er altså op til den enkelte medarbejder at beslutte, hvilken fagforening vedkommende vil være med i.

Ifølge Henning Overgaard, der er forbundssekretær i 3F med ansvar for bekæmpelse af social dumping, viser de to sager med al tydelighed, at de lovsikrede rettigheder er under konstant pres på det danske arbejdsmarked.

- Det er ganske enkelt rystende, at mordtrusler også er en del af svinske arbejdsgiveres forsøg på at true og kue deres ansatte og bekæmpe organisering i 3F.

LÆS OGSÅ: Omstridt landmand fyrer fagforeningsmedlemmer på stribe

- Sagerne dokumenterer behovet for en langt stærkere, opsøgende indsats over for vores udenlandske kollegaer, så de får kendskab til forholdene på det danske arbejdsmarked og de rigtige fagforeningers rolle, opgaver og fællesskab, siger han.

- Ingen - som i INGEN - kan være tjent med, at psykologisk terror og metoder, vi kender fra den organiserede kriminalitet, breder sig på den grå del af arbejdsmarkedet, siger Henning Overgaard.

LÆS OGSÅ: Ansat fik at vide 3F-medlemmer var uønskede: Nu skal ministeren i samråd

Truslerne mod Florin Porosnicu har allerede ført til, at beskæftigelsesministeren skal i samråd og forklare, hvordan regeringen vil sikre, at alle ansatte i Danmark kan have frit fagforeningsvalg, som grundloven foreskriver.