De findes stort set overalt. Der er over 9.000 af dem, men der er kun begrænset viden om, hvordan de giftige, kemiske fluorstoffer, PFAS, påvirker vores helbred og sundhed.

Derfor ønsker en enig ekspertgruppe under Sundhedsstyrelsen, at der bliver sat gang i en detaljeret kortlægning af PFAS i Danmark. Der er allerede udarbejdet et forslag, som ligger til vurdering hos myndighederne og de fonde, som i givet fald skal finansiere projektet.

Det oplyser Niels Ebbehøj, der medlem af ekspertgruppen, klinisk toksikolog og en af Danmarks førende eksperter i akutte forgiftninger, til Fagbladet 3F.

- Vi ved, at fluorstofferne er derude. Vi ved, at de er træls ud fra alle parametre, og vi ved, at der er mennesker, som bliver udsat for dem, siger Niels Ebbehøj, som i mange år har været overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Giftlinjen.

Arbejds- og miljømæssig sammenhæng

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe blev nedsat, da 118 borgere i Korsør tidligere i år blev konstateret forurenet med forhøjede værdier af PFOS, som blot er ét af de tusindvis af fluorstoffer i PFAS-familien.

Det skyldes, at borgerne havde spist kød fra kvæg, som havde græsset på en eng, der ligger ved siden af en tidligere brandskole, hvor der er blevet brugt skum med PFOS til ildslukning.

- Der kan næsten ikke være en miljømæssig eksponering af fluorstofferne, uden at der også har været en arbejdsmæssig. Det er tydeligt i sagen fra Korsør, fastslår Niels Ebbehøj.

LÆS OGSÅ: HVORFOR ER PFAS FARLIGT?

Miljøstyrelsen har tidligere foretaget en kortlægning, som viser, at de giftige, kemiske fluorstoffer i stort omfang er blevet brugt i mange brancher og industrier herhjemme, ligesom Morgenavisen Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan tusindvis af grunde i Danmark kan være forurenede.

Behov for målrettet strategi

I 2022 skal mindst 300 brandfolk undersøges for, om de har forhøjede værdier i kroppen af fluorstofferne, som blandt andet mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

- Hvis der er store faggrupper, der kan være blevet udsat for PFAS, er der ingen grund til kun at undersøge brandfolkene. Vi skal have en målrettet strategi og en detajleret kortlægning af PFAS herhjemme, og der skal udvikles et program til systematisk at måle, om folk har forhøjede værdier af stofferne i kroppen, siger Niels Ebbehøj.  

Fluorstofferne er i vores drikkevand, en masse produkter og vi har dem alle i kroppen i mindre mængder. Men hele humlen er ifølge Niels Ebbehøj at finde ud af, hvor mange der bliver syge eller dårlige, når du populært sagt smører stofferne ud i et tyndt lag over hele befolkningen.

Og hvor mange der bliver syge eller får forhøjede værdier, når du smører et tykt lag ud over bestemte faggrupper eller en lille del af befolkningen.

- Er der nogle, som bliver syge eller får helbredsmæssige problemer på grund af PFAS? Ja, det er der formentlig. Er der nogle, som bliver mere syge end den gennemsnitlige befolkning? Det ved vi ikke. Derfor er der behov for, at vi får det undersøgt, siger Niels Ebbehøj.

Testpersoner

Formand for beskæftigelsesudvalget i Folketinget, Bjarne Laustsen (S), er ikke afvisende over for en kortlægning af PFAS, og at andre faggrupper end brandfolk undersøges for fluorstofferne.

Han oplyser, at hans viden om fluorstofferne primært stammer fra et møde i Miljøministeriet, hvor en læge fortalte, at det var meget usandsynligt, at stofferne blev optaget i kroppen. Med mindre at de var i drikkevandet – eller som i sagen fra Korsør blev indtaget ved at spise kød fra kvæg, der havde græsset på et forurenet areal.

- Vi fik at vide, at der ikke var den store fare, hvis du ikke har været i direkte berøring med fluorstofferne. Det opfattede jeg som meget positivt, men hvis der er nogle eksperter, som mener, at der kan være en risiko her, skal vi være åbne for at få det undersøgt, siger Bjarne Laustsen.

- Men inden det helt store apparat sættes i gang, kunne man udvælge nogle testpersoner fra brancher, hvor man ved, at folk har arbejdet med stofferne. For at se om der er noget at komme efter, siger han.

Penge på finansloven

I finansloven for 2022 er der sat tre millioner kroner af til at udvikle og afprøve nye teknologier til oprensning af PFOS-forureninger.

En del af de penge kunne også bruges på at få kortlagt problemerne med fluorstofferne, mener Enhedslistens arbejdsmiljøordfører i Folketinget, Christian Juhl.

- Det er helt oplagt at få identificeret brancher og særlige områder, hvor der kan være en risiko. Vi er altid bagud i forhold til kemien, og vi er stadig på dværgstadiet i forhold til effekten, når forskellige stoffer kombineres, siger Christian Juhl.

Han mener desuden, at det vil være oplagt at etablere et fælles nordisk forskningsprojekt om PFAS.

- Og ellers kan vi sætte ind ved at forbyde fluorstofferne eller sætte grænseværdierne for dem ned, siger han.

Forventer udmelding i februar

Fagbladet 3F har spurgt, om Sundhedsstyrelsen er enige med ekspertgruppen i, at der er behov for forskning i forhold til andre faggrupper end brandfolk, der kan have været udsat for en stor eksponering af de kemiske fluorstoffer i deres arbejde.

- Vi ser ikke på faggrupper, men på hvilke anbefalinger, der skal være i forhold til borgere, der er eller har været udsat for en særlig eksponering af PFOS, oplyser Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar.

Sundhedsstyrelsen forventer i begyndelsen af februar 2022 at melde ud, hvilke anbefalinger og tiltag, som ekspertgruppen lægger op til.