Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hundredvis af borgere i Norden anslås hvert år at dø på grund af PFAS. En fællesbetegnelse for over 9.000 kemiske fluorstoffer, der blandt andet mistænkes for at være kræftfremkaldende og er blevet brugt i en lang række industrier og produkter. De fleste af os har i dag flere af dem i kroppen.

I år blev 118 borgere konstateret forurenet med PFOS, som er én af de tusindvis af PFAS-forbindelser. Borgerne havde spist kød fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening og fik målt stærkt forhøjede værdier af det sundhedsskadelige stof i blodet.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad er PFAS?

PFAS er det overordnede navn for over 9.000 menneskeskabte, kemiske fluorstoffer, der har været anvendt siden 1950’erne.

Hvad har fluorstofferne været brugt til?

De har været brugt i en lang række industrier og til et hav af produkter: Blandt andet skum til brandslukning, forkromning, teflonbelægninger på stegepander, tandtråd, tæpper, tekstiler, kosmetik, klæbemidler, maling, lak, regntøj, spray til imprægnering af tøj og sko, emballage til fødevarer og pizzabakker, da stofferne har gode egenskaber til at afvise vand, snavs og fedt.

Så hvad er problemet?

Fluorstofferne er uønskede i vores miljø og biologi. De er såkaldte evighedskemikalier, der er meget svære at nedbryde og vil være på Jorden i hundredvis eller tusindvis af år, når de ledes ud i naturen. De ophobes i fødekæden og er giftige for mennesker og dyr. Stofferne siver ned i jorden, grund- eller overfladevand og kan transporteres over lange afstande. De nedbrydes heller ikke i luften, og der fundet PFAS i Himalaya, Arktis og i rovdyr som isbjørne. Langt, langt væk fra en direkte kilde til stofferne.

Er PFAS skadeligt for vores helbred?

Ja, nogle af fluorstofferne ved man – eller mistænker man for at kunne føre til testikelkræft, kræft i nyrerne, leverskader, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, hormonforstyrrelser, nedsat immunforsvar, kunne påvirke forplantningsevnen hos mænd, øge risikoen for sygdomme i skjoldbruskkirtlen og føre til aborter, fosterskader, lavere fødselsvægt og nedsat knoglestyrke hos børn. En lavere fødselsvægt hos børn kan være med til at øge risikoen for at få hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme og sukkersyge som voksen.

Hvor skadelige fluorstofferne er, afhænger dog af koncentrationen i kroppen.

Er PFAS direkte livsfarligt?

Det er der ingen videnskabelig dokumentation for, og der er i dag kun en begrænset viden om en del af de tusindvis af fluorstoffer. Nordisk Ministerråd har på baggrund af statistiske beregninger i en rapport fra 2019 dog anslået, at der hvert år er 750-1.200 dødsfald i Norden, som har forbindelse til PFAS. Blandt andet på grund af forhøjet blodtryk.

I rapporten skønnes den forøgede dødelighed i Norden på grund af PFAS at svare til et samfundsmæssigt tab på 21-35 milliarder danske kroner hvert år.

Har der været anvendt PFAS i Danmark?

Ja, Miljøstyrelsen udgav i 2016 en rapport, der kortlagde brancher, der anvender PFS. Her fandt man det højeste forbrug i elektronik- samt jern- og metalindustrien. Efterfulgt af kemisk industri, bygge- og anlægsvirksomhed, træindustri og papir- og grafisk virksomhed.

Er danske arbejdere blevet udsat for PFAS på jobbet?

Det findes der kun begrænset viden om og ingen undersøgelser af. Men når PFAS er skadeligt for mennesker, når det ledes ud i miljøet, vurderer flere forskere og eksperter, at der kan være en risiko for, at medarbejdere på arbejdspladser, hvor der bruges eller har været brugt PFAS til bearbejdning eller fremstilling af produkter, i højere grad kan have været udsat for fluorstofferne. Flere eksperter mener derfor, at det vil være relevant at lave en videnskabelig undersøgelse af udsættelsen for PFAS blandt arbejdere i udvalgte brancher.

Har vi PFAS i kroppen?

Ja, stort set alle mennesker i den vestlige verden har i dag en eller flere PFAS-forbindelser i kroppen. Selv nyfødte børn. Vi får primært fluorstofferne ind i kroppen via kød, fisk, mælkeprodukter og det vand, som vi drikker. Det er dog også muligt at indånde PFAS via støv og i mindre grad få det ind gennem huden.

De fleste af os har dog så små mængder af PFAS i kroppen, at vi ikke mærker eller blive syge af det. Mængden af PFAS i kroppen mindskes over tid, hvis man ikke optager mere. De mest almindelige fluorstoffer har en halveringstid på tre til fem år. Er man udsat for meget høje koncentrationer af PFAS, kan det derfor tage rigtig mange år for kroppen at udskille stofferne.

Er der danskere, som er blevet syge af PFAS?

I år blev 118 borgere konstateret forurenet med PFOS, som er én af de tusindvis af PFAS-forbindelser. Men om det øger risikoen for, at de på sigt bliver syge, eller om det har haft nogen betydning for de sygdomme, som de eventuelt har haft i forvejen, vides ikke endnu.

Borgerne havde spist kød fra Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening og fik målt stærkt forhøjede værdier af det sundhedsskadelige stof i blodet.

Årsagen var, at kvæget havde græsset på et areal, som var forurenet af PFOS fra en nærliggende brandskole, hvor der har været holdt brandslukningsøvelser og er blevet brugt skum med det giftige fluorstof. På den måde er der blevet ledt PFOS ud i miljøet, som så er blevet optaget af de græssende køer og i sidste ende er endt i kroppen på borgerne, når de har siddet ved middagsbordet. 

Findes der en behandling mod forhøjede værdier af fluorstofferne i kroppen?

Nej. Der er i dag ingen behandling, hvis du har forhøjede værdier af PFAS eller PFOS. Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling og Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus vil som et led i et forsøg undersøge, om man ved hjælp af kolesterolsænkende medicin kan vaske stofferne ud af kroppen på godt 60 af de borgere, som har fået konstateret en forhøjet PFOS-værdi efter at have spist forurenet kød.

Hvad gør myndighederne?

De danske myndigheder har i flere år haft kendskab til PFAS og påvirkningen af miljøet og vores drikkevand. Efter sagen om de 118 forurenede borgere i sagen fra Korsør er Miljøstyrelsen i gang med at undersøge 188 brandøvelsespladser, hvor der har været brugt skum med de giftige fluorstoffer. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er forureningen med PFOS efter alt at dømme dog langt mere omfattende og kan omfatte yderligere tusindvis af grunde herhjemme. 

Sundhedsstyrelsen har nedsat en ekspertgruppe, der blandt andet skal komme med input til, hvordan myndighederne skal agere og håndtere for eksempel henvendelser fra bekymrede borgere.

På Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, går man næste år i gang med en videnskabelig undersøgelse af mindst 300 brandfolk, der har været udsat for PFOS i deres arbejde. Forskere på denne afdeling arbejder desuden på at undersøge mulige sammenhænge mellem udsættelse for PFAS og skader på den mandlige forplantningsevne.

Bruges der stadig PFAS i Danmark?

Nogle af de tusindvis af fluorstoffer er i dag forbudt at anvende i EU. For eksempel er PFOS i dag forbudt til langt de fleste formål. Herunder brandskum, og det er generelt forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS i Danmark.

Der er dog undtagelser. For eksempel er det tilladt at anvende artikler, der indeholder PFOS, hvis de allerede var taget i brug før august 2010.

PFOA – som er en anden fluorforbindelse i PFAS-familien – blev i 2014 klassificeret som muligvis kræftfremkaldende af det internationale agentur for kræftforskning under verdenssundhedsorganisationen WHO. Klassificeringen bliver ikke ændret, før der foreligger nye videnskabelige undersøgelser, men PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA, har siden 2020 været forbudt i EU. Forbuddet gælder alle produkter inklusive kosmetik og plejeprodukter, tekstiler, fødevareemballager og meget andet.

Det er også blevet foreslået at forbyde flere andre fluorstoffer, men det er ikke blevet vedtaget i EU endnu.

Lande som Danmark arbejder på at forbyde endnu flere fluorstoffer i en lang række produkter, og regeringen indførte sidste sommer et forbud mod at bruge fluorstoffer i mademballage som pap og papir. For eksempel indpakningspapiret til burgere og anden fastfood, muffinforme og mad- og bagepapir, der kan være behandlet med fluorstoffer.

Igen er der dog undtagelser, da produkter, som er produceret før forbuddet, fortsat må sælges.

Efter anbefaling fra Det Europæiske Fødevareagentur valgte Miljøstyrelsen i sommer at sænke grænseværdien for PFAS-stoffer i drikkevandet herhjemme til maksimalt to nanogram pr. liter.

Kilder: Nordisk Ministerråd, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen m.fl.