Det bliver stadig mere almindeligt, at arbejdsgiverne tester deres ansatte for, om de har rester af alkohol, amfetamin, MDMA eller andre stoffer i blodet, når de er på job.

Hver tredje 3F’er har enten selv eller kender kolleger, som er blevet testet for alkohol, kokain og hash på deres arbejdsplads. Og for hver femte har det haft alvorlige konsekvenser for dem selv eller deres kollegaer i form af fyringer, bortvisninger eller advarsler.

Det viser en undersøgelse blandt 2.281 3F’ere, som Analysedanmark har lavet for Fagbladet 3F i februar 2023.

Wild west

Ifølge en ekspert på området er der store problemer både med kvaliteten af de tests, der bliver brugt, og med retssikkerheden.

- Helt grundlæggende mangler vi lovgivning, som der er i mange andre lande. Jeg har gjort opmærksom på det i årevis, og der sker ingenting, siger Torben Breindahl, hospitalskemiker på Regionshospital Nordjylland. Han er specialist i at analysere misbrugsstoffer i prøver fra praktiserende læger, psykiatrien og arbejdspladser.

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange arbejdspladser der tester deres ansatte for narko og alkohol. Men ifølge Ferle, der er en af landets største private udbydere af test, er antallet stigende. Det er også et mønster, som Torben Breindahl genkender:

- Så begynder firmaerne selv at teste, men her er der stor risiko for, at der bliver begået fejl. Vi får ofte henvendelser fra borgere, der er kommet i klemme, når de har fået taget en hurtigtest, og resultaterne er blevet fejlfortolket. Der er ikke konsensus om, hvordan de skal bruges, og det ender hurtigt i kaotiske tilstande, siger han.

Altid kontroltest

Ifølge undersøgelsen fra Analysedanmark har mindst to ud af tre arbejdspladser inden for 3F en nedskreven alkohol- og rusmiddelpolitik.

Her fremgår det også, at den mest almindelige testning er for alkohol. Det har 93 procent af de testede fået foretaget. 38 procent er blevet testet for hash/cannabis, mens 32 procent har fået taget en kokaintest.

Virksomhederne tyer ofte til hurtige spyttest og det møder kritik fra Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F:

- Testning af vores medlemmer er udbredt på arbejdspladserne og har ofte alvorlige konsekvenser. Derfor er det meget vigtigt, at man er sikker på, at testresultaterne er i orden. Den første test på arbejdspladsen skal selvfølgelig følges op af en urin- eller blodprøve, som bliver taget på et laboratorium, siger hun.

Det er Torben Breindahl på linje med:

- Spyttest er ikke særlig præcise til rusmiddeltestning og skal altid følges op af en kontroltest. Man skal passe rigtig meget på ikke at drage forhastede konklusioner, siger Torben Breindahl.

Opdatere aftale

Hvis man er dækket af en overenskomst, er området reguleret af “Aftale om kontrolforanstaltninger” mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og det daværende LO fra 2006. Her bliver der opstillet nogle generelle retningslinjer for, hvordan arbejdsgiverne må overvåge og teste deres ansatte – også kaldet “kontrolforanstaltninger”.

Der står for eksempel, at kontrolforanstaltninger skal være “sagligt begrundede” og have et “fornuftigt formål”, de må ikke være “krænkende”, og der skal være “et rimeligt forhold mellem formål og midler”.

Men der står intet konkret om, hvornår og hvordan man må teste sine ansatte. Det er ofte noget, som bliver besluttet lokalt.

Lene Krabbe Dahl ser gerne, at disse regler bliver gjort tidssvarende:

- Der er brug for bedre regler på området. Det drejer sig om lovgivning, og jeg synes også, at aftalen om kontrolforanstaltninger trænger til et eftersyn. Der er jo sket meget på området, siden den aftale blev indgået for 17 år siden, siger hun.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ingen kommentarer til kritikken af tvivlsomme test og vilkårlige fyringer, så længe der er forhandlinger om nye overenskomster.