Der er efterhånden en del myndigheder, som har besluttet, at de lyseblå Wolt-bude skal være rigtige lønmodtagere og ikke såkaldte kurérpartnere med eget cvr-nummer.

Både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Skattestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har erklæret, at budene skal have de rettigheder, man får som ansat.

Men Wolt er uenig med afgørelserne, har anket dem og vil “gå i dialog” med myndighederne.

Det store spørgsmål er så, hvad der skal til, før Wolt kan blive tvunget til at ansætte alle deres medarbejdere, så budene en gang for alle kan kalde sig for lønmodtagere.

Ifølge Jens Kristiansen, professor i arbejdsret ved Københavns Universitet, er der to veje at gå.

1: Hiv Wolt i retten

Den første vej er en retssag.

- Her kan man få fastlagt, om Wolt-bude er omfattet af ferieloven, ansættelsesbevisloven og andre love, man er omfattet af som lønmodtager. De afgørelser, som forskellige administrative myndigheder har truffet, kan indgå med større eller mindre vægt, siger Jens Kristiansen.

For at en retssag kan blive en realitet, skal et bud være villig til at trække virksomheden i retten.

- Det kræver, at et Wolt-bud stævner virksomheden, eventuelt med en fagforening i ryggen, siger Jens Kristiansen.

En sådan sag skal køre civilretsligt, altså ved Byretten og eventuelt Landsretten – ikke i Arbejdsretten, da Wolt ikke har overenskomst.

- Afgørelsen vil alt efter dens indhold kunne få principiel betydning, altså komme til at gælde for andre bude hos Wolt og også i andre platformsvirksomheder, der minder om Wolt, siger Jens Kristiansen.

Professoren understreger, at han ikke kan vurdere, om Wolt-bude er lønmodtagere eller selvstændige.

- Det beror i alle tilfælde på en nærmere vurdering af de konkrete forhold, som budene arbejder under på platformen.

2: Regulering fra EU 

Den anden vej handler om, at politikerne definerer, hvornår man er lønmodtager, og hvornår man er selvstændig. Her har EU de senere år været på vej med et Platformsdirektiv, der skal regulere dette i dag relativt uregulerede marked.

- Hvis dette direktiv bliver vedtaget, kan det blive lettere at føre en sag om, hvorvidt man er lønmodtager eller ej i forhold til lovgivningen, siger Jens Kristiansen.

Her har EU-Parlamentet foreslået, at man automatisk skal blive betragtet som lønmodtager, medmindre platformsfirmaet beviser, at man er selvstændig.

Men det trækker i langdrag med at få vedtaget direktivet, som blev fremsat af EU-Kommissionen helt tilbage i december 2021, og som har mødt en del modstand i Ministerrådet.

EU-direktiver skal implementeres i Danmark via lovgivning eller i overenskomster. De bliver forhandlet på plads i såkaldte trilogforhandlinger mellem Kommission, EU-Parlament og Ministerråd.

Der kører altså flere forskellige spor samtidig, som kan få betydning for Wolt-budenes status: Hvis for eksempel Wolt får medhold i ankesagen, kan det være, at Platformsdirektivet i mellemtiden er blevet vedtaget.