Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hver uge undersøger en chef hos nedrivningsvirksomheden Kingo Karlsen A/S uanmeldt et af virksomhedens arbejdssteder for at vejlede og uddanne medarbejderne.

Kingo Karlsen A/S har i oktober 2023 i Stoholm i Midtjylland brudt reglerne om håndtering af asbest. Her stod en container fyldt med asbestholdige tagplader, der ikke var opbevaret i lukket emballage og uden oplysninger om, at de indeholdt asbest.
Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Arbejdsmiljøet har ikke været godt nok hos nedrivningsvirksomheden Kingo Karlsen A/S de seneste år, og det skal blive bedre.

Det erkender den midtjyske virksomheds direktør gennem de seneste tre år, Michael Kamstrup Søndergaard, over for Fagbladet 3F.

- Vi er ikke der, hvor vi hos Kingo ønsker at være. Tværtimod vil vi gerne gøre tingene bedre. Og det er desværre bare ikke noget, der sker over natten, siger han.

71 overtrædelser

Fagbladet 3F har afsløret, at Arbejdstilsynet har konstateret i alt 71 overtrædelser af regler om arbejdsmiljø hos Kingo Karlsen A/S i perioden fra 1. januar 2018 til 11. september 2023.

Virksomheden har for tiden sågar en rød smiley hos Arbejdstilsynet. Det skyldes, at en medarbejder 20. juni 2023 arbejdede på et tag i omkring 6,6 meters højde på en byggeplads i Holstebro, hvor han var i overhængende fare for at falde ned på asfalten nedenfor.

Den statslige bygningsstyrelse har udvalgt Kingo Karlsen A/S og fem andre virksomheder til at kunne rive over 1.200 minkfarme ned rundt om i Danmark.

Bygningsstyrelsen forventer, at der på en del farme vil være asbest, PCB, tungmetaller samt andre miljøfarlige stoffer, der skal håndteres og bortskaffes forsvarligt.

I forbindelse med mindst ti af de 71 overtrædelser har Kingo Karlsen brudt regler om asbest.

Fem tiltag

Direktør Michael Kamstrup Søndergaard peger på fem tiltag, som Kingo Karlsen A/S har indført for at forbedre arbejdsmiljøet:

  1. Fire gange om året holder virksomheden et arrangement, hvor den kalder alle dens omkring 160 medarbejdere ind til en temadag. Et af tre faste punkter på dagsordenen er sikkerhed og arbejdsmiljø.
  2. Hver uge laver virksomhedens kvalitets-, sikkerheds- og miljøchef en intern, uanmeldt undersøgelse kaldet audit på arbejdssteder. Her går chefen rundt på pladser for at se, hvad der sker derude, vejlede og løbende uddanne medarbejderne.
  3. Når der sker et uheld, eller virksomheden får et påbud fra Arbejdstilsynet, bliver sikkerhedschefen involveret i sagen. Og virksomheden sætter gang i korrigerende handlinger.
  4. Virksomheden registrerer tæt-ved-hændelser, som er situationer, hvor der var ved at ske ulykker eller opstå farlige situationer.
  5. Kingo Karlsen A/S har indledt et samarbejde med rådgivningsvirksomheden Rambøll, som skal vejlede og hjælpe med at få ændret adfærd hos den enkelte medarbejder.

- Vi synes, at vi forsøger at gøre en hel masse forskellige ting, siger Michael Kamstrup Søndergaard.

Medarbejderne får timeløn

Direktøren gør opmærksom på, at en stor udfordring for medarbejdere i den farlige nedrivningsbranche er, at de sommetider står med en opgave, som de måske ikke har prøvet før.

- Det er op til det enkelte individ og formanden ude på pladsen at sikre, at tingene foregår efter forskrifterne. Nogle gange står vi (ledelsen, red.) i nogle situationer, hvor vi siger ét, og der bliver gjort noget andet, siger Michael Kamstrup Søndergaard og oplyser, at virksomheden håber at kunne uddanne dens medarbejdere “endnu bedre”.

Han lægger vægt på, at der hos Kingo Karlsen A/S ikke er medarbejdere, der arbejder på akkord.

- Der er ikke nogen, der får noget økonomisk ud af at gennemføre tingene hurtigere med risiko for, at man selvfølgelig får et påbud for lige at springe over, hvor gærdet er lavest. Eller for ikke at have fået sat sin sikkerhedsline på. Tværtimod kører vi tingene på timeløn, så den enkelte medarbejder får timelønnen, uanset hvor lang tid arbejdet tager, siger Michael Kamstrup Søndergaard.

Vil gerne have klare regler og konsekvens

Han vurderer, at der er stor konkurrence i nedrivningsbranchen, hvor virksomheder langtfra altid konkurrerer på lige løn- og arbejdsvilkår. 

- Det værste, der kan ske, er, at hvis vi ingen regler har eller ikke straffer folk for ikke at overholde reglerne, så er der nogle gange et økonomisk motiv til at gøre det, der er lettest. Og det er uhensigtsmæssigt for branchen som helhed, for så trækker man branchen ned, siger direktøren.