Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

DI-brancheformands egen virksomhed har flere gange overtrådt reglerne om asbest, men er alligevel blevet udpeget til at kunne rive minkfarme fyldt med asbest ned.

- Jeg kan ikke lide det, for jeg går efter, at ting skal være i orden, siger DI-brancheformand og ejer af Kingo Karlsen A/S, Thomas Kingo Karlsen, hvis virksomhed mindst ti gange siden 1. januar 2018 har overtrådt regler om asbest.
Kingo Karlsen A/S.

Tre mænd arbejder 20. juni 2023 med at rive asbestholdige tagplader ned fra et tag på en byggeplads i Holstebro.

Arbejdstilsynet er taget på kontrol på byggepladsen og ser, at en af arbejderne slipper tagpladerne oppe fra bygningens kip syv meter over jorden, så pladerne glider ned ad andre tagplader. En anden medarbejder står i en søjlelift ved tagfoden og løfter tagpladerne over i en frontskovl på en læssemaskine. Og en tredje medarbejder kører derefter tagpladerne hen til en åben container, hvor han dumper dem. 

Ingen af de tre arbejdere på byggepladsen bruger personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning og åndedrætsværn, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt i sagen hos Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet mener ikke, at arbejdet udføres “sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt” og udsteder et påbud til virksomheden Kingo Karlsen A/S fra Silkeborg om straks at sikre, at personer på byggepladsen og i omgivelserne ikke bliver udsat for asbeststøv.

Asbest dræber hvert år over 300 mennesker i Danmark, hvilket er flere, end der dør i trafikken.

Skal være 100 procent i orden

Kingo Karlsen A/S er ejet af Thomas Kingo Karlsen, der samtidig er formand for Dansk Industris sektion Nedrivning og Miljøsanering.

Hans egen virksomhed har i mindst ti tilfælde overtrådt regler om asbest siden 1. januar 2018, viser aktindsigt fra Arbejdstilsynet til Fagbladet 3F.

Tidligere i år har du udtalt, at der er rigtig meget asbestarbejde i Danmark, som ikke bliver udført rigtigt. Af økonomiske årsager eller på grund af sjusk og manglende viden. Er det på grund af penge, sjusk eller manglende viden, at din virksomhed flere gange ikke har udført asbestarbejdet korrekt?

- Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er på grund af penge. Og det er ikke manglende viden i virksomheden. Så hvis det skal være en af kategorierne, må vi sige, at det er sjusk. Eller noget vi ikke er lykkes med, også selvom vi har instrueret i det, siger Thomas Kingo Karlsen, der efter 21 år stoppede som direktør i sin virksomhed 1. september 2020.

- Ingen skal blive syge af at arbejde for os. Hverken direkte eller indirekte. Det, vi laver, skal bare være i orden 100 procent hele vejen igennem. Det kan ikke diskuteres, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arbejdstilsynet udstedte i oktober 2021 to strakspåbud til Kingo Karlsen A/S for brud på asbestregler.
Arbejdstilsynet udstedte i oktober 2021 to strakspåbud til Kingo Karlsen A/S for brud på asbestregler. FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

37 asbestbrud

Bygningsstyrelsen, der er bygherre for staten, har udvalgt Kingo Karlsen A/S og fem andre virksomheder til fra i år at kunne rive over 1.200 minkfarme ned i Danmark til en forventet pris på 3,7 milliarder skattekroner.

Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udbuddet af arbejdet med at nedrive landets minkfarme bedt virksomheder, der er interesseret i at lave arbejdet, om blandt andet at beskrive, hvordan de vil håndtere nedtagning af asbesttage på minkfarme.  

De seks godkendte virksomheder har hver især overtrådt Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest minimum to gange og samlet set mindst 37 gange siden 1. januar 2018, viser aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået hos Arbejdstilsynet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arbejdstilsynet udstdte i juni 2022 et strakspåbud til Kingo Karlsen A/S, fordi folk kunne blive udsat for støv fra asbestholdige materialer.
Arbejdstilsynet udstdte i juni 2022 et strakspåbud til Kingo Karlsen A/S, fordi folk kunne blive udsat for støv fra asbestholdige materialer.

Én overtrædelse er ikke godt nok

Brancheformanden i DI har tidligere i år også peget på, at der er brodne kar i nedrivningsbranchen, som ser stort på deres medarbejders sikkerhed og sundhed. 

Du sagde: Det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for hverken håndværkerne eller de borgere, der risikerer at blive udsat for asbest. Der dør over 300 danskere om året på grund af asbest. Det er vanvittigt mange, og det hører ingen steder hjemme. Synes du, at din virksomheds overtrædelser af asbestreglerne hører nogen steder hjemme?

- Enhver overtrædelse er en for meget. Det er fem sager, vi har haft af forskellig karakter. Det er jeg træt af. Det rammer dybt. Det er ligesom at stikke en kniv ind i mig, siger Thomas Kingo Karlsen og fortsætter:

- Jeg kan ikke lide det, for jeg går efter, at ting skal være i orden. Det er det, jeg slås for. Det ærgrer mig, også selvom der er stor forskel på, hvad der ligger i et påbud. Jeg tager det alvorligt.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Flere ansatte arbejdede med asbestsanering af badeværelser og kælderrum, men brugte ikke badet i den opsatte miljøvogn.
Flere ansatte arbejdede med asbestsanering af badeværelser og kælderrum, men brugte ikke badet i den opsatte miljøvogn. FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

Store bøder for overtrædelser

Brancheformanden har desuden givet udtryk for, at straffen for ikke at overholde reglerne for asbestarbejde skal skærpes, og at asbestsynderne skal straffes med store bøder, som det er tilfældet i Sverige.

Hvis en virksomhed for eksempel ikke har anmeldt og fået tilladelse til nedrivning af asbest af det svenske arbejdstilsyn, Arbetsmiljöverket, koster det en bøde på mindst 40.000 og maksimalt 400.000 svenske kroner. Til sammenligning kan en virksomhed i Danmark få en bøde på 10.000 danske kroner, hvis den arbejder med asbest uden på forhånd at have anmeldt det til Arbejdstilsynet.

Kingo Karlsen A/S har dog ikke fået en bøde for asbestbrud inden for de seneste tre år, oplyser virksomheden.

Burde din virksomhed have fået store bøder for nogle af de her overtrædelser af reglerne om arbejde med asbest?

- Det her ændrer ikke på min opfattelse af, at der skal være store bøder for overtrædelser, så det virker forebyggende. Så uanset, hvem der overtræder, så synes jeg, at det skal koste. Det er ikke i orden at overtræde reglerne. Det gælder for alle, siger Thomas Kingo Karlsen. 

Hvad synes du ville være rimelige bøder til din virksomhed for overtrædelserne?

- Jeg synes, at bøderne skal være store. Jeg kan ikke sige et niveau, men det skal være virkelig dyrt at overtræde reglerne, siger han.