Ordet “attitude” går igen, når kloakmester Nikolaj Lorentzen fra Aarhus skal forklare, hvorfor arbejdsgivere kan sætte i bakgear, hvis de bliver præsenteret for en mulig lærling med anden etnisk baggrund end dansk.

- I nogle tilfælde vil jeg være bange for at sende de unge drenge ud af frygt for, hvordan de unge vil reagere over for kunderne, og hvilket sprog de vil bruge over for kunderne, siger Nikolaj Lorentzen.

Fagbladet 3F har den seneste tid sat fokus på problemet med etniske minoritetsdrenge, der oplever at blive sorteret fra, når de søger om en læreplads.

Det viser både en undersøgelse fra Institut for menneskerettigheder samt erhvervsskolers erfaringer.

Opbakning og opdragelse er ikke fulgt med

Nikolaj Lorentzen siger, at det handler om normer og fremtoning, og at nogle drenge ikke kan de sociale koder:

- De kommer måske fra et hjem, hvor far har været uden arbejde, og mor har stået for maden og børnene. Og så er opbakningen og opdragelsen hjemmefra ikke rigtigt fulgt med, siger han.

LÆS OGSÅ: Derfor fravælger arbejdsgivere Mohammed

Han understreger dog også, at han engang har haft den mest fantastiske fyr i lære, der havde minoritetsbaggrund. Men han læste videre og kom ud af faget igen.

- Integrationsmæssigt var der da heller ikke noget, jeg hellere ville, end at ansætte en lærling med anden etnisk baggrund, siger Nikolaj Lorentzen.

Hættetrøjen op om ørerne

Tømrermester Søren fra Aarhus er enig, når han skal sætte ord på, hvorfor nogle arbejdsgivere takker nej til lærlinge med lidt fremmedklingende navne. 

- Det starter typisk med en lidt gangsteragtig gangart og hættetrøjen, der er trukket helt op om ørerne. Det kan jo tirre enhver lille hyggeracist, siger Søren.

- Og hvis du så fortsætter med at smide dit cigaretskod ude i Fru Jensens indkørsel, inden du går indenfor, så har du bare tabt på forhånd, siger tømrermesteren, der ikke ønsker at få sit efternavn frem, da emnet i hans optik er ømtåleligt.

LÆS OGSÅ: – Jeg tror, min hudfarve har en betydning

Selv har Søren haft tre korte uddannelsesaftaler med unge, der havde anden etnisk baggrund end dansk, som han har afbrudt, da de ikke passede ind i virksomheden.

Men han har også haft en i lære, som var en kæmpe succes. 

Det er et socialt problem

Begge mestre understreger, at der også kan være samme store problemer med “hvide” danske drenge.

- For der er jo tale om et socialt problem. De samme tendenser møder jeg også hos Niels, som måske også har haft en dårlig opvækst. Hvis Niels har en vag attitude og ikke gider at lære noget – så ryger han også ud, siger Søren.

Men har du ikke også et ansvar for, at Ali og Mohammed, som har en god attitude og gode karakterer, får en chance for at komme i lære hos dig?

- Jo, det kan man sige. Men jeg driver et lille tømrerfirma, og det er hårdt arbejde at skulle tage lærlingeansvar. Vi tømrere er ikke socialpædagoger, og jeg føler ikke, at det er mit ansvar at lære unge mennesker almindelig pli. Jeg vil gerne lære dem at blive en dygtig håndværker, siger Søren. 

Er du så færdig med at have lærlinge med anden etnisk baggrund?

- Nej, overhovedet ikke. Hvis der kommer én og rækker hånden frem og siger pænt goddag, jeg vil gerne i lære hos dig, så skal han være fuldt ud lige så velkommen som Peter. Så løbet er ikke kørt, siger Søren.