Niels Stoktoft OvergaardMange tusinder har kontrakt, hvor lejen stiger i takt med nettoprisindekset – og det hopper opad, men nogle kan hindre forhøjelse ved at klage til huslejenævnet.
Mange lejere kan se frem til et gevaldigt hop i deres husleje fra nytår eller fra et andet tidspunkt inden så længe. I værste fald en stigning på op mod 10 procent. Det vil sige, at en månedlig husleje på eksempelvis 10.000 kroner springer til 11.000 kroner.
Det gælder de lejere, som sidder med en lejekontrakt, hvor lejen reguleres ud fra det såkaldte nettoprisindeks. Det beregnes af Danmarks Statistik. Nettoprisindekset er det sidste år steget med 7,3 procent. Stigningstakten accelerer, så måske nærmer stigningen sig 10 procent i de næste måneder.
Det er i det privatejede udlejningsbyggeri, at udlejerne kan benytte nettoprisindekset. Mange steder reguleres lejen én gang om året og tit pr. 1. januar. Lejernes Landsorganisation skønner, at omkring 200.000 lejere kan blive ramt.
- I forvejen er der en del af dem, som betaler for meget i leje, siger chefjurist Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation.
Dobbelt betaling
Lejerne i almene boliger kan slappe af. Deres leje stiger i takt med omkostningerne ved at drive ejendommen. Det er den rimelige måde at gøre det på, synes Anders Svendsen.
- Men i cirka hver tredje privatejede udlejningsbolig er nettoprisindekset indføjet i kontrakten. Det betyder i realiteten, at lejerne kommer til at betale dobbelt for den stigning, der har været i energipriserne, fortæller Anders Svendsen.
- De indgår nemlig i grundlaget for, hvordan nettoprisindekset opgøres. Men i forvejen betaler lejerne jo selv stigningerne i priserne for strøm og varme.
Klag til huslejenævnet
Hvis huslejen i en bolig i forvejen er for høj i forhold til lovgivningen, og der så nu kommer måske 10 procent oveni, så bliver det helt urimeligt, påpeger Anders Svendsen. Men så er der mulighed for at klage til huslejenævnet, eventuelt med bistand fra Lejernes Landsorganisation.
Huslejenævnet kan pålægge udlejeren at nedsætte lejen.
Til lejerne i boliger opført fra 1992 og senere har Anders Svendsen en nedslående besked: Der kan huslejen som regel ikke forlanges sat ned. Men 80 procent af lejeboligerne er opført før 1992, og her kan der være muligheder ved at klage.
Der findes huslejenævn i alle kommuner, og det koster 319 kroner at indsende en klage.
Huslejer er i forvejen steget meget
Markedslejen på privatejede boliger er i forvejen steget meget før de kommende voldsomme stigninger. Stigningen er langt højere, end hvad priser og lønninger er gået op med.
I gennemsnit over årene 2007-2019 steg huslejerne med 5,3 procent årligt, oplyser Anders Svendsen.
