Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hvis du overvejer at få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit, er der nu kun få uger til, fristen udløber. Se her, hvad du bør overveje, før du træffer beslutningen. Det gode spørgsmål er, hvad der betaler sig bedst.

Det er ti år siden, at der for første gang blev åbnet for at hæve sine efterlønspenge og for altid sige farvel til efterlønnen. Nu er muligheden der igen, for dem der stadig er i ordningen. Men man skal se sig godt for. Arne-pension, størrelsen på din pensionsopsparing, seniorjob og optjening af skattefrie præmier er noget af det, du skal indregne.
Arkiv: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

4.000 nuværende og tidligere medlemmer af 3F’s a-kasse har indtil nu søgt om at få udbetalt deres efterlønspenge. Det viser en optælling i a-kassen.

Og det er ved at være sidste chance, hvis du skal nå det.

For fristen for at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit udløber 1. juli.

- Det er gået stille og roligt. Her i begyndelsen af juni har vi udbetalt til godt 1.400 medlemmer og godt 2.500 tidligere medlemmer, oplyser konsulent og efterlønsekspert i 3FA Gitte Bek Frandsen.

I alt er der udbetalt næsten 400 millioner kroner.

Det er tredje gang, at folk, som har indbetalt til efterlønsordningen, har mulighed for at få vælge at sige farvel til efterløn og få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit.

Første gang det skete var i 2012 i forbindelse med, at efterlønnen blev kraftigt forringet. Anden gang var i 2018.

Denne gang skyldes det indførelsen af Arne-pension. For nogle lønmodtagere kan det bedre betale sig at gå efter Arne-pensionen, og så er der ingen grund til at betale til efterløn længere.

Hvad er bedst?

Du bør ikke være i tvivl om, du har penge stående, for hvis du har det, har du fået et brev med oplysninger fra a-kassen.

Til gengæld kan man sagtens være i tvivl om, hvad der er bedst at gøre. Skal man slippe efterlønnen som sikkerhedsnet eller ikke?

- Det kan man ikke svare på generelt. For nogen kan det bedst betale sig at blive i efterlønsordningen, for andre ikke, siger Gitte Bek Frandsen.

Tommelfingerreglen er, at har du en pæn arbejdsmarkedspension, så bliver modregningen stor i din efterløn, og du kommer til at stå med en lavere efterløn.

Spørgsmålet er så, om efterløn eller tidlig pension bedst betaler sig for dig. Har du ikke anciennitet nok til at få Arne-pension, er efterlønnen måske det bedste, du har.

- Samtidig er der flere ting, man skal overveje. Er man med i efterlønsordningen, kan man muligvis være berettiget til et seniorjob i kommunen, hvis man skulle blive langtidsledig og opbruge sin ret til dagpenge. Efterløn og seniorjob er knyttet sammen, siger Gitte Bek Frandsen.

Pengene er ikke spildt

Vælger du at blive i efterlønsordningen, men arbejder alligevel, indtil du kan få folkepension, så vil du i årene op til folkepensionen optjene nogle skattefrie præmier, fordi du er med i efterlønsordningen. Med andre ord, så er pengene ikke spildt, selvom du fortsætter med at arbejde.

- Mit bedste råd er nok, at man tænker sig godt om, for der er ingen fortrydelsesret, hvis man først er ude. Og er man i tvivl, så tag snakken med sin lokale a-kasse. Det kan nås endnu, siger Gitte Bek Frandsen.

- Det er set før, at nogen er kommet i en gevaldig klemme og godt kunne have brugt deres efterløn, men desværre har meldt sig ud. Men samtidig er der en ny situation nu, fordi mange af vores medlemmer kan bruge tidlig pension. Desværre er der ikke et enkelt svar, tilføjer hun.

Fra få hundrede til mange tusinde kroner

Da der første gang blev åbnet for udbetaling af efterlønspengene, væltede danskerne ud. Anden gang var interessen langt mindre, formentlig fordi folk allerede havde taget stilling.

Hvor mange efterlønspenge, man kan hæve, kommer an på, hvor mange man har indbetalt. Det kan være op til cirka 140.000 kroner, hvis du har indbetalt helt siden begyndelsen.

Men det kan været meget mindre, hvis du kun har indbetalt i kort tid. Og har du det, så vil du alligevel ikke kunne få efterløn senere.