Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det var en god beslutning at gå i voksenlære, fortæller 3F’eren Frederik Rosenkilde Andersen.

- De fleste reaktioner har været positive. Min familie synes, at det er fedt. Bare jeg er glad, gør det ikke noget, hvad jeg arbejder med, siger Frederik Rosenkilde Andersen, der har skiftet spor i sit arbejdsliv.
Philip Davali

Han har droppet de tunge historiebøger på universitet og sagt farvel til børn og kollegaer i en børnehave for i stedet at gå i voksenlære som anlægsgartner.

Og den beslutning fortryder 26-årige Frederik Rosenkilde Andersen ikke.

- Det er en af mine bedste beslutninger i mit liv, siger han.

Frederik Rosenkilde Andersen fortæller, at han ikke har fået nogen negative kommentarer, fordi han er gået i lære som anlægsgartner. Det er der ellers flere af hans bekendte, der har fået, efter de er begyndt på en erhvervsuddannelse.

- De fleste reaktioner har været positive. Min familie synes, at det er fedt. Bare jeg er glad, gør det ikke noget, hvad jeg arbejder med. Mine venner synes, at det lyder spændende. Og hvis det fungerer for mig, så er de glade på mine vegne, siger Frederik Rosenkilde Andersen.

Har været rundt omkring

Nordjyden har med sine egne ord været “rundt omkring” i sit arbejdsliv.

Efter sin studentereksamen har han blandt andet arbejdet som ufaglært i en juletræsplantage og inden for industrien. Under corona-pandemien arbejdede aalborgenseren med corona-test hos Falck. Og efterfølgende har han været optaget på uddannelsen til pædagog og i faget historie på universitet.

- Jeg stoppede efter et halvt år med at læse på universitetet, fordi jeg ikke blev fysisk stimuleret. Det var kun mit hoved, der blev træt. Jeg har det bedst, hvis det både er mit hoved og min krop, der bliver træt, siger Frederik Rosenkilde Andersen.

Frustrerende

Manglen på fysisk arbejde ødelagde humøret, og Frederik Rosenkilde Andersen brugte en del tid på at tænke over, hvad han fremover skulle stå op til om morgenen.

Afgørende blev det, at han elsker natur og planter, er jæger og tidligere har arbejdet med juletræer udenfor.

Efter at beslutningen om at begynde på uddannelsen til anlægsgartner på Agri College i Aalborg sammen med otte andre var taget, skulle han finde en læreplads i faget.

- Jeg har sendt mange ansøgninger og fået afslag. Det er meget frustrerende, siger Frederik Rosenkilde Andersen.

Jobformidling

Derefter ringede han til sin fagforening, 3F Aalborg, for at få hjælp, fordi han vidste, at 3F tilbyder jobformidling.

3F-afdelingen kontaktede Thorkils Haveservice i Aalborg, og det mundede i første omgang ud i, at 3F’eren kom i en uges praktik i firmaet, hvor han lavede bede og vedligeholdelsesarbejde.

- Jeg havde det godt og lærte noget. Det var bare fint. Det er skidegodt, at 3F har jobformidling, siger Frederik Rosenkilde Andersen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Frederik Rosenkilde Andersen elsker natur og planter.
Frederik Rosenkilde Andersen elsker natur og planter. FOTO: Philip Davali

Et ræs

Parterne har også lavet en aftale om, at han skal i lære hos firmaet.

- Det er helt fantastisk. For det er et ræs for mange at finde en læreplads, siger Frederik Rosenkilde Andersen og fortsætter:

- Det giver en gnist i mig, det her anlægsgartnerarbejde. At lave en tegning af et bed, lægge stenene, se det færdige resultat og kunne forklare den faglige baggrund for arbejdet er helt fantastisk. Jeg bliver stolt.  

Hos 3F Aalborg er formanden for Den Grønne Gruppe, Henrik Andersen, også glad.

- Det er virkelig positivt, at virksomheden og en medarbejder selv henvender sig til os for at få en overenskomst. Og at samarbejdet så efterfølgende udvikler sig til, at Frederik både kommer i praktik og i lære i virksomheden, siger han.

Kvalificerede medarbejdere

Thorkil Poulstrup driver Thorkils Haveservice, der både tilbyder kunder grønne ydelser som at vedligeholde haver og grå ydelser som for eksempel at lægge fliser i indkørsler.

- Vi er nødt til at have nogle kvalificerede medarbejdere. Det er vigtigt, at medarbejderne kan tingene, når de bliver sendt ud til kunderne. Det er vigtigt for mig, at vi får folk, der vil uddanne sig og gå ind for det, siger han.

Thorkils Haveservice beskæftiger typisk fem-seks medarbejdere i sæsonen fra om foråret til november.

Thorkil Poulstrup er glad for ansættelsen af Frederik Rosenkilde Andersen og vurderer, og at lærlingens kemi passer godt sammen med de andre medarbejdere.

- Jeg er godt tilfreds med samarbejdet med 3F om at finde de rigtige medarbejdere, og jeg er glad for overenskomsten. Jeg ønsker kun tilfredse medarbejdere, at folk skal have ordnede forhold, og at der er ro på arbejdspladsen, siger han. 

Frederik Rosenkilde Andersen begynder i januar 2024 som egentlig anlægsgartnerlærling hos Thorkilds Haveservice.

- Jeg tror, at jeg vil få det godt som lærling dér. For i den virksomhed får man tid og plads til at lære noget. Virksomheden prioriterer, at vi skal lære noget. Det er meget vigtigt for mig. Jeg vil gerne tilegne mig faget og få en faglig kunnen, siger han.