Ja, vi er klar til at tage imod med de skoletrætte folkeskoleelever, der vil prøve kræfter med en hverdag som håndværker, lyder det fra flere virksomheder. Men de peger også på problemer
- Det giver rigtig god mening, for der er jo nok nogle unge, der kunne have godt af at lave lidt i stedet for at sidde på deres røv.
Sådan lyder det fra Lasse Wollesen, der har tømrervirksomheden Wollesen Byg A/S i Maribo på Lolland.
Han ville uden tvivl svare ja, hvis han blev spurgt, om han var klar til at tage imod unge elever fra 8. eller 9. klasse to dage om ugen i såkaldt “juniormesterlære”.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil sende elever i mesterlære to dage om ugen
Juniormesterlære er et forslag i regeringens nye folkeskoleudspil, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterede onsdag.
- Nu var jeg selv sådan en, der ikke gad at gå i skole, så jeg synes da, det giver rigtig god mening at vise, at der også er noget andet, man kan lave end at gå i gymnasiet, siger Lasse Wollesen.
Ikke helt uproblematisk
Ifølge regeringens forslag skal folkeskoleelever i 8. og 9. klasse – hvis de vil – bruge knap halvdelen af ugen i juniormesterlære hos en virksomhed eller på en erhvervsskole.
Regeringen vurderer, at omkring 5.000 folkeskoleelever årligt vil sige ja til juniormesterlæren.
Men det kræver også et ja fra virksomhederne, der skal have folkeskoleeleverne i lære.
Og det ville ikke være helt uproblematisk med elever, der samtidig skal passe deres skole, siger Lasse Wollesen.
- I sådan en lille virksomhed som vores, hvor vi laver så meget forskelligt så mange forskellige steder i landet, kan det måske være svært at have en skolelev et par gange om ugen. Hvis jeg nu kører til Aalborg fra Lolland mandag morgen og først kører tilbage fredag eftermiddag, så kommer han jo ikke hjem i skole, siger Lasse Wollesen.
Der skal være ordnede forhold
Svend Erik Lind, der ejer Svend Erik Lind A/S i Horsens, nævner også logistikken som en mulig udfordring.
Han er dog stadig klar til at tage de unge skoleelever ind.
- Jeg synes, vi er nødt til at gøre næsten hvad som helst, for at få nogle flere unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse. Så det her skal prøves, siger han.
Svend Erik Lind beskæftiger 42 brolæggere, struktører, anlægsgartnere og maskinførere. Udsigten til at komme i kontakt med skoleeleverne tidligere, ser han meget positivt på.
Han peger dog på, at forholdene for eleverne skal være i orden.
- Vi får mulighed for at rekruttere nogle lærlinge på sigt – så må vi løse det logiske i det hen ad vejen. Men jeg synes, der skal være styr på, at de skal have noget for det arbejde, de laver. Det skal ikke bare være en form for billig arbejdskraft, siger Svend Erik Lind.
Regeringens udspil til juniormesterlæren fortæller ikke, om eleverne skal have løn eller ej.
Allerede gode erfaringer
Kontakten til de unge er også vigtig for Jack Marcher, der ejer ØBM-Bornholm ApS.
- Jeg synes, det er en god idé for at få flere i faget. Og for os kan det give god adgang til gode unge mennesker, der gerne vil faget, siger han.
- Vi har rimelig gode erfaringer med vores elever generelt. Og vi har også nogle praktikanter fra erhvervsskolerne, som kommer en gang imellem. Mange af de praktikanter, der kommer, ender vi med at tage i lære også, når de er klar, siger Jack Marcher fra bornholmervirksomheden, der både udfører tømrer-, murer-, montage- og malerarbejde.
Han rejser dog en bekymring om folkeskolelevernes modenhed.
- Det kan nok godt være for tidligt for nogle af de her drenge og piger at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor de nok ikke er helt klart til, at det går lidt stærkt og er hårdt. Så dét, tror jeg da, der kan være udfordringer i, siger Jack Marcher.
De unge skal have lov til at vælge selv
Michael Jørgensen, der er direktør for murer og entreprenørfirmaet NCO Byg, Aars A/S, mener, at det er på høje tid med forslaget om juniormesterlære.
- Jo før, vi har adgang til de unge mennesker, jo nemmere kan vi vise dem erhvervslivet. Jeg synes ikke, vi har været gode nok som arbejdsgivere til at se seriøst på problemet med mangel på faglærte unge, siger Michael Jørgensen, der udover sin direktørstilling også er vicebestyrelsesleder i Dansk Industri (DI) Aalborg.
Hos NCO Byg, Aars A/S udgør elever 15-20 procent af medarbejderne, og firmaet er også klar til at tage de helt unge ind.
- Jeg vil gerne vise, hvad byggefaget kan. Hvis de bliver fanget, så er det jo bare godt. Men hvis de kommer tilbage og siger, at jeg skal hverken være tømrer eller murer, så er det lige så godt, for så er de jo afklaret. Det, der er vigtigt, det er at give dem mulighederne, siger Michael Jørgensen.
Han fortæller, at de allerede har haft elever fra 9. klasse ude i længere praktikforløb af tre uger med stor succes.
Det har indtil nu ført til i hvert fald én konkret aftale om en læreplads hos virksomheden.
- Hvis vi giver de unge mennesker muligheden for at være med til selv at vælge, så tror jeg faktisk, at de vælger rigtigt langt hen ad vejen, siger Michael Jørgensen, der også ville anbefale sine egne børn at gribe muligheden for juniormesterlære, hvis de var kørt trætte i folkeskolen.
