Ruslands uprovokerede invasion af nabolandet Ukraine har fået en lang række danske virksomheder til at melde klart ud om deres russiske forretninger.

Mens virksomheder som Jysk, DSV og Grundfos har lukket ned for deres aktiviteter eller sat dem på pause, har Carlsberg og Rockwool oplyst, at de fortsætter med at brygge øl og producere isoleringsmateriale i Rusland.

Hos Danmarks største bygge- og anlægsselskab, Aarsleff, der har afdelinger i Moskva og Sankt Petersborg, er der imidlertid rungende tavshed.

Byggegiganten ønsker ikke at oplyse, hvordan konflikten påvirker dets forretninger i landet, og om der bliver lukket ned for de to russiske afdelinger.

- Vores russiske aktiviteter og medarbejdere, som har et begrænset omfang, er naturligvis påvirket af situationen. Her holder vi en tæt kontakt. Vi vurderer løbende, hvordan krigen og sanktionerne vil påvirke vores aktiviteter i området fremadrettet, men kan som børsnoteret selskab ikke kommentere yderligere, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Aarsleffs administrerende direktør, Jesper Kristian Jacobsen, til Fagbladet 3F.

Har bygget gasrørledning til Rusland

Aarsleff er en kæmpe koncern med mange forretningsben, og dets russiske aktiviteter er inden for rørteknik.

I 2018-2020 var Aarsleff tæt på den russiske præsident Vladimir Putins styre, da det danske selskab var med til at bygge gasrørledninger mellem Rusland og Europa.

Ordregiveren var selskabet Gascade Gastransport GmbH, som er delvist ejet af det statsejede russiske selskab Gazprom.

Gazprom har i mange år været et af Putins stærkeste politiske våben over for Vesten og spiller også en vigtig rolle i den aktuelle konflikt.

De 60 kilometer naturgasledninger, som Aarsleff var med til at bygge i det østlige Tyskland, blev koblet på den omstridte Nord Stream 2-rørledning, som er ejet af det russiske styre via Gazprom. 

Høje forventninger til ansvar

Set i lyset af Aarsleffs afdelinger i Rusland og de forretningsmæssige relationer til det russiske styre kan man forvente, at virksomheden også melder klart ud om den aktuelle situation.

Det mener lektor Julie Uldam, der forsker i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School (CBS).

- Det overrasker mig, at de ikke vil fortælle, hvordan de forholder sig. En lukket tilgang er ikke en hensigtsmæssig strategi, fordi vi som samfund har høje forventninger til deres ansvarlighed, ikke mindst lige nu, hvor Putin fører krig i Ukraine, siger hun.

Julie Uldam understreger, at der kan være gode grunde til, at det ikke er let for et dansk selskab at lukke ned for sine russiske aktiviteter fra den ene dag til den anden, for eksempel kontraktlige forpligtelser.

- Men vi har faktisk set flere danske selskaber være ude at forklare deres bevæggrunde, også selvom det kan være komplicerede budskaber. For eksempel, at man vil værne om job og ikke ramme den almindelige russer, siger hun.

Børsselskaber melder klart ud

Til gengæld forstår lektoren ikke argumentet om, at Aarsleffs status som børsnoteret selskab skulle forhindre dem i at svare på spørgsmål.

- Der kan tværtimod være en øget forventning om, at de kommunikerer klart til omverdenen og deres aktionærer om situationen, ligesom andre børsnoterede virksomheder har gjort, siger Julie Uldam.

Eksempelvis er DSV, Carlsberg og Rockwool også på den danske fondsbørs.

Også filial i Ukraine

Aarsleff har flere tusind ansatte, en omsætning på 14,7 milliarder kroner i det seneste årsregnskab og filialer i mange lande, heriblandt Ukraine.

- Vi er dybt berørte af de forfærdelige konsekvenser, krigen har for de mange mennesker, som bliver påvirket. Vi har et mindre antal lokale medarbejdere tilknyttet et enkelt projekt i Ukraine. Vi holder en meget tæt kontakt til vores ukrainske medarbejdere og støtter dem og deres familier, det vi kan – og vil gøre vores for at fastholde vores medarbejdere, lyder det i det skriftlige svar fra Aarsleffs administrerende direktør, Jesper Kristian Jacobsen.