Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ukrainske flygtninge skal have lov til at arbejde med det samme i Danmark, mener interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Men organisationen vil ikke forholde sig til, hvilken løn ukrainerne skal have for deres arbejde.

- Det mest humane, vi kan gøre, er at sikre, at de ikke skal gennem et rigidt asylsystem. Vi taler om mennesker, der er vant til at tage sig af sig selv, og som kommer herop til nogle relationer, de kender. Hvis de har lyst og evner til at arbejde, så lad dem endelig gøre det med det samme, siger formanden for L&F, Søren Søndergaard, om flygtninge fra Ukraine.
L&F

Mere end én million mennesker er flygtet fra krigen i Ukraine efter Ruslands invasion for godt en uge siden. Nogle af dem er kommet til Danmark, og den danske regering forventer, at der vil komme i alt 20.000 ukrainske flygtninge her til landet.  

Regeringen arbejder lige nu på at fremsætte et forslag om en særlov for ukrainske flygtninge. Den vil betyde, at ukrainere, der nu søger beskyttelse i Danmark, undgår at skulle igennem det danske asylsystem.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at det “mest humane” vil være, at de ukrainske flygtninge ikke skal gennem et “rigidt asylsystem.” Flygtningene skal have lov til at arbejde med det samme, hvis de har lyst og evner til det, mener organisationen.  

- Situationen i Ukraine fylder for mange danske landmænd. Mange har eller har haft ukrainske familier, som har været en både dygtig og pålidelig arbejdskraft, og som ofte også er blevet gode venner. Så derfor berører krigen os alle sammen meget dybt, skriver formanden for L&F, Søren Søndergaard, i en e-mail til Fagbladet 3F.

Men formanden ønsker ikke at svare på, om de ukrainske flygtninge som minimum skal have en overenskomstmæssig løn for arbejdet inden for landbruget i Danmark. I stedet henviser formanden til, at L&F ikke er en arbejdsgiverorganisation, og at han ikke kan sige mere på nuværende tidspunkt.

3F: Flygtninge skal have overenskomstmæssige forhold

Der arbejder omkring 9.000 ukrainere i Danmark. Mere end halvdelen af dem arbejder på gårde og gartnerier i Danmark.

Mange af ukrainerne er såkaldte fodermestre og skal have en løn på omkring 28.000 kroner om måneden før skat. Henved et par tusinde ukrainere er såkaldte praktikanter på gårde eller gartnerier, og de skal have en startløn på knap 73 kroner i timen før skat ifølge overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A.

Netop 3F og GLS-A spillede tidligere i denne uge ud med, at parterne vil arbejde for, at ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, hurtigst muligt kan komme i arbejde inden for blandt andet landbruget og på gartnerier. Ansættelsen skal være på overenskomstmæssige vilkår, mener 3F og GLS-A.

- Vi har jo allerede en del ukrainske kollegaer på det danske arbejdsmarked, blandt andet i landbruget. Og som Fagbladet 3F flere gange har afsløret og dokumenteret, bliver alt for mange af dem desværre udnyttet og budt på helt katastrofalt ringe forhold. Derfor vil vi i 3F meget gerne tage medansvar og både byde ukrainske flygtninge velkomne og samtidig sikre, at de kommer i beskæftigelse på danske overenskomstvilkår, sagde forbundssekretær Søren Heisel til Fagbladet 3F i tirsdags.

Læs også: Betal jeres løn tilbage, eller forsvind

Efterbetaling på flere millioner kroner

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan en lang række udenlandske fodermestre og praktikanter på danske gårde og gartnerier er blevet snydt for løn. Langt de fleste af disse udlændinge stammer fra Ukraine.

Fagbladet 3F kender til 28 sager siden 2008, hvor 3F har skaffet én eller flere udlændinge en efterbetaling fra deres arbejdsgiver i Danmark. Der er tale om praktikanter – eller udlændinge, som arbejdsgivere har aflønnet som praktikanter, selvom de i virkeligheden har været almindelige medarbejdere med krav på en højere løn.

Den samlede efterbetaling i de 28 sager er på knap to millioner kroner.

Dertil kommer en række sager, hvor danske landmænd – også helt i toppen af landbruget – har snydt først og fremmest ukrainske fodermestre for løn.

Læs også: Se sagerne: Praktikanter udsat for lønsnyd og farligt arbejdsmiljø

Dansk Gartneri: Flygtningene må glide ind på arbejdsmarkedet

Interesseorganisationen Dansk Gartneri er også positivt indstillet over for, at ukrainske flygtninge kan få arbejde på danske gartnerier:

- Det er helt generelt rigtig godt, hvis de folk, der kommer hertil, kan bruge deres tid fornuftigt og tjene nogle penge. Og vi er generelt set mægtig tilfredse med ukrainsk arbejdskraft, siger direktør Torben Lippert til Fagbladet 3F. 

Han vurderer, at det helt klart er en mulighed, at de ukrainske flygtninge får arbejde på gartnerier i Danmark. Men samtidig er det meget svært at vurdere, hvor mange personer der kan blive brug for, ikke mindst på grund af situationen med stigende energipriser, oplyser han.

Mener du, at de ukrainske flygtninge som minimum skal have en overenskomstmæssig løn for arbejde inden for gartnerierhvervet i Danmark?

- De må glide ind på det arbejdsmarked, der er nu. Der er nogle virksomheder, der har overenskomst, og nogle, der ikke har. Og det blander vi os ikke i. Vi er ikke en arbejdsgiverorganisation, siger Torben Lippert og tilføjer:

- Jeg tænker, at det er en biting. Hvis man kan give dem et job og give dem en fornuftig løn, så er det det vigtigste i den her triste situation.