Gå til hovedindhold

En række opsigtsvækkende forslag skal stramme samfundets greb om nye platformsvirksomheder. Blandt andet skal løstansatte have feriepenge og pension.

Stine Bosse, formand for TechDK, der i dag barsler med en række anbefalinger til, hvordan samfundet kan styre tech-giganterne, platformsvirksomhederne og den stigende automatisering: - Vi skal indrette arbejdslivet på en anden måde.
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når et cykelbud kører med burgere eller sushi for platformsvirksomheden Wolt, er buddet registreret som en lille enkeltmandsvirksomhed. Derfor mangler buddene rettigheder, som andre lønmodtagere har, såsom overenskomst, feriepenge, løn under sygdom og forsikring.

Men det skal der styr på, mener TechDK Kommissionen - en kommission nedsat af fagforbundet DJØF. Kommissionen kommer nu med en række bemærkelsesværdige anbefalinger til, hvordan samfundet kan håndtere både den stigende automatisering, de nye platformsvirksomheder og tech-giganter som Google og Amazon.

Kunne lige så godt være almindelige job

Platformsvirksomhederne risikerer nemlig at ødelægge dele af arbejdsmarkedet. Derfor foreslås det blandt andet at indføre arbejdsgiveransvar for de digitale platforme: “Ud over at platformen bør betale skat, bør de være forpligtede til at indbetale pension og feriepenge til den enkelte freelancer”, hedder det.

Formand for TechDK Kommissionen, erhvervsleder Stine Bosse:

- Vi ved godt, at nogle vil sige “I skal ikke komme og omklamre mig”.  Det er ikke, fordi vi forsøger at være konserverende, men vi påpeger bare, at får man ikke indbetalt til pension, så får det altså nogle konsekvenser i alderdommen, for så kommer der jo til at mangle noget, siger Stine Bosse.

Hun mener, at området godt kan reguleres:

- Der er job inden for platformsvirksomheder, som lige så godt kunne være almindelige job, og her er det både muligt og reelt at regulere. Der ér iværksættere, som opfinder noget genialt og bliver millionærer, men for de mange ender det ikke sådan. De er bare en ny type ansatte, påpeger hun.

Et års orlov hvert 10. år

En anden anbefaling er at give lønmodtagere ret til ét års orlov hvert år 10. år, som skal bruges til uddannelse. Betalingen kan ske via en lønopsparing eventuelt suppleret med bidrag fra skat, foreslås det. En dyr løsning, men Stine Bosse mener, at det giver mening på fremtidens arbejdsmarked:

- Ingen tvivl om, at det er dyrt. Men vores børnebørn kommer til at blive 100 år, og skal måske arbejde til de er 80. Det vil kræve, at arbejdslivet tilrettelægges på en helt anden måde. Derfor vil nogle få brug for et mentalt pusterum, mens andre får brug for mere reel opkvalificering, siger hun.

- Det gælder også i de nedslidende fag. Har du været jord- og betonarbejder i en årrække, skal du sikkert over i en anden sektor på et tidspunkt. Vi skal ikke nødvendigvis arbejde med det samme, men skal hjælpe hinanden med at blive mere fleksible over hele livet, mener hun.

Stine Bosse mener ikke, vi som enkeltindivider skal være nervøse for fremtiden.

- Men som samfund skal vi løse andre opgaver, og jeg tror, vi skal tage anderledes fat. Det vil tage tid og blive besværligt, men det er ikke umuligt, siger Stine Bosse.

3F: Værd at arbejde videre med

For 3F-næstformand, Tina Christensen, lyder anbefalingen om arbejdsgiveransvar helt rigtig:

- Vi har længe været opmærksomme på udfordringerne med, at arbejdsgivere i platformsøkonomien kan unddrage sig det almindelige arbejdsgiveransvar, så lønmodtagerne risikerer at komme i klemme på flere måder. 3F’s strategi har været at organisere området, som da vi indgik den første overenskomst med en platformsvirksomhed, nemlig Hilfr, påpeger hun.

Tina Christensen mener, at forslagene fra kommissionen er værd at arbejde videre med.

- Det gælder især også forslagene om at skabe bedre muligheder for at øge sine kompetencer, for eksempel i form af et livslangt klippekort til uddannelse, så man ikke hægtes af udviklingen, siger hun:

- Det er vand på vores mølle, for vi ved jo godt, at blandt vores medlemmer findes nogle af de grupper på arbejdsmarkedet, som er i farezonen, fordi deres digitale evner eller andre kompetencer ikke er stærke nok. Selvom vi samtidig også har højt specialiserede medlemmer, der for eksempel arbejder med robotter, nævner hun.