Gå til hovedindhold
3F'eren og Falckredderen Erik Schack har været igennem adskillige operationer på grund af en blodprop i hjernen, og tre gange har lægerne fjernet den ene halvdel af hans hjerneskal - og senere sat den på igen.

3F anker en byretsdom og et afslag på erstatning til den svært hjerneskadede Falckredder Erik Schack til landsretten. Ifølge en lægefaglig ekspert er det velkendt, at nogle former for blodpropper kan blive udløst af stress og fysiske anstrengelser.

Falckredder Erik Schacks årelange kamp for at få anerkendt sin svære hjerneskade som en arbejdsskade fortsætter.

I oktober afgjorde Byretten i Hjørring, at Erik Schacks hjerneskade ikke var en arbejdsskade, og at han dermed ikke er berettiget til at få en erstatning. Den dom har 3F besluttet at anke til landsretten. 

- Så må vi se, om vi kan få de lægelige forhold yderligere belyst. Og om sagen skal for Retslægerådet igen, siger advokat Martin Haug fra Haug Advokater, der skal føre sagen mod Ankestyrelsen i landsretten på vegne af Erik Schack og 3F.

Fik blodprop efter redningsaktion

Erik Schack forsøgte i august 2014 at redde tre livløse personer op fra en fiskekutters lastrum, der var fyldt med giftige svovlbrinte-gasser. Godt tre timer senere blev han dårlig, fik diarré, koldsved og kastede op. Flere af hans kolleger, der deltog i redningsaktionen, fik det efterfølgende også dårligt.

Erik Schack blev kørt på hospitalet, hvor han fik konstateret en blodprop i hjernen. Fire år og adskillige operationer senere, sidder han i dag svært hjerneskadet og frustreret tilbage.

- Min lugtesans forsvandt allerede under redningsaktionen på grund af de giftige svovlbrinte-gasser. Og det mest fortvivlende er, at jeg aldrig er blevet behandlet eller blevet betragtet som et gift-offer. Det er jo det, jeg er, siger Erik Schack.

For at redde Erik Schacks liv har lægerne blandt andet tre gange fjernet halvdelen af hans hjerneskal - og senere sat den på igen. Hans seneste hjerneoperation fandt sted i september i år.

- Jeg mødte frisk ind på arbejde den dag i 2014, og jeg kom ikke hjem igen før et år efter. Med en hjerneskade og en halvsidig lammelse. Og så siger myndighederne, at det ikke er en arbejdsskade? Det er ikke i orden. Livet bliver ikke genudsendt, og jeg vil følge denne sag helt til ende. Ikke kun for min egen skyld, men på vegne af alle, der en dag måske ender i samme situation, siger han.

Bevisbyrden ligger hos den skadelidte

I arbejdsskadesager ligger bevisbyrden hos den skadelidte, og hverken Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen har villet anerkende Erik Schacks blodprop og efterfølgende hjerneskade som en arbejdsskade. Undervejs i sagen er det blandt andet blevet fremhævet, at han i forvejen var overvægtig samt havde forhøjet blodtryk og derfor en øget risiko for at få en blodprop. 

En læge på Neurologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital har vurderet, at der var en indirekte årsagssammenhæng mellem redningsaktionen, udsættelsen for giftige gasser og Erik Schacks hjerneskade. Byretten i Hjørring lagde dog i dommen fra oktober i år vægt på, at Retslægerådet ikke finder, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem de påvirkninger, som Erik Schack blev udsat for ved redningsaktionen, og hans reaktion omkring tre timer senere.

Retslægerådet mener heller ikke, at der er dokumentation for, at Eriks Schacks opkastninger kan have udløst en blodprop i hans hjerne.

Ekspert: Blodprop kan udløses af opkastninger

Ifølge overlæge, dr.med. Helle Klingenberg Iversen, der er formand for Dansk Selskab for Apopleksi (apopleksi er en fælles betegnelse for blødninger og blodpropper i hjernen, red.), er det dog velkendt, at nogle former for apopleksi kan blive udløst af stress og fysiske anstrengelser.

- Det kan være på grund af idræt, sex eller andre belastninger som kraftige opkastninger. Der er også eksempler på kvinder, der har fået en hjerneblødning, når de føder, siger Helle Klingenberg Iversen, der til daglig er ansvarlig overlæge på Apopleksiafdelingen ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet i København.

- Har du en udposning på en blodåre i hjernen, kan blodåren briste ved hård fysisk anstrengelse. Det kan føre til apopleksi, og hvis du har forhøjet blodtryk, er du i forvejen ekstra udsat, siger hun.

Svært at sætte skarpe grænser op

Helle Klingenberg Iversen understreger, at hun ikke kender til Falckredder Erik Schacks sag.

- Selvfølgelig skal der være en vis mistro i forhold til, om en hjerneskade er udløst af arbejdet eller ej. Men det er lægefagligt ofte meget svært at skille tingene fuldstændigt ad og sætte skarpe grænser op for, hvad der præcis har ført til en blødning eller blodprop i hjernen, siger hun.

- Min holdning er, at desto mere borgeren ikke selv er i stand til at kæmpe for sin sag, desto mere bør man støtte vedkommende. Der er en del hjerneskadede patienter, som beretter, at de ikke synes, at deres kognitive skader bliver anerkendt, siger Helle Klingenberg Iversen.

Ankechef: Afgørende udtalelse fra Retslægerådet

Fagbladet 3F har bedt Ankestyrelsen om en kommentar til Erik Schacks sag og anken til landsretten. Ankechef Lene Conrad udtaler i en skriftlig kommentar, at Ankestyrelsen vurderer, at byretsdommen er meget konkret.

- Derfor har vi ikke umiddelbart yderligere kommentarer. Vi har noteret os, at Retslægerådets udtalelse blev afgørende, lyder det fra Lene Conrad.