Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Retten i Hjørring har afgjort, at Falckredder Erik Schacks svære hjerneskade ikke er en arbejdsskade. 3F'eren fik en blodprop i hjernen få timer efter, at han forsøgte at redde flere menneskers liv.

Falckredder Erik Schack svævede mellem liv og død i koma i 19 dage. Han fik en blodprop i hjernen, og lægerne måtte save det halve af hans hjerneskal af på grund af et livstruende overtryk.

Falckredder Erik Schack forsøgte i 2014 at redde tre livløse personer op fra en fiskekutters lastrum med giftige gasser. Få timer efter redningsaktionen fik han en blodprop i hjernen og har siden arbejdsulykken været svært hjerneskadet. Men Falckredderen får ingen erstatning. Det har Retten i Hjørring netop afgjort.

3F har ført retssagen for den 56-årige Falckredder fra Sæby i Nordjylland med et krav om, at Ankestyrelsen skulle forpligtes til at anerkende hans blodprop i hjernen som en arbejdsskade.

- Det er en dybt tragisk sag, der har haft meget alvorlige og personlige konsekvenser for vores medlem og hans familie. Det er vi meget berørte af, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Siden redningsaktionen har læger åbnet ind til Erik Schacks hjerne seks gange. Tre gange har læger fjernet halvdelen af Falckredderens hjerneskal for at redde hans liv. Og han er flere gange blevet opereret i hjernen - senest i september 2018.

Læge: Indirekte sammenhæng

4. august 2014 var Falckredder Erik Schack en af de første ambulancemænd, der ankom til en arbejdsulykke på Strandby Havn i Nordjylland. På en fiskekutter lå to fiskere og en pumpemand livløse i lastrummet fyldt med rådne skidtfisk. Falckredderen gik om bord på kutteren og kiggede ned i lastrummet for at danne sig et overblik.

Stanken af rådne fisk var nærmest uudholdelig. Erik Schack blev utilpas og fik en begyndende hovedpine og kvalme, forklarede han i byretten. Omkring tre timer senere blev han dårlig, fik diarré, koldsved og kastede op. Derefter blev han hurtigt kørt på sygehuset, hvor han fik konstateret en blodprop i hjernen.

En læge på Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har vurderet, at der var en indirekte årsagssammenhæng mellem hans arbejde og skaden på hans helbred.

Læs Fagbladet 3F’s longread om dødsulykken: Døden i lasten

Retslægerådet: Ingen sandsynlig sammenhæng  

Men både Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og nu byretten i Hjørring har afvist at anerkende Erik Schacks hjerneskade som en arbejdsskade.

Bevisbyrden i sagen ligger hos Falckredderen. Og Retten i Hjørring skriver i dommen, at “Erik Schack ikke har godtgjort, at hændelsen på Strandby Havn har forårsaget blodproppen i hjernen”.

Byretten henviser blandt andet til, at Retslægerådet - der udtaler sig om lægelige spørgsmål som faglige eksperter - “ikke finder det sandsynligt”, at påvirkningen på havnen skulle fremkalde en blodprop tre-fire timer senere.

Det er fast højesteretspraksis, at det er Retslægerådets vurdering, der vægter mest, hvis der i en sag er uenighed mellem læger. 

Læs Fagbladet 3F’s rekonstruktion af dødsulykken

Falckredder: Dom gør ondt

Erik Schack er meget ked af det og skuffet over dommen.

- Dommen er dybt uretfærdig, og psykisk er jeg helt nede i kælderen. Jeg passede mit job som Falckredder og prøvede at redde liv, og det gør bare så ondt at få den her behandling nu, siger han med tårer i øjnene.

Den seneste hjerneoperation, der foregik 27. september, hvor hjerneskallen blev sat ind igen, havde han frygtet, ville koste ham livet. Men den gik godt, og han blev udskrevet mandag i denne uge.

- Jeg og hele min familie er hårdt ramt lige nu over dommen og en opslidende tid siden ulykken, der har tæret på os. Men jeg har stadigvæk livet, siger Erik Schack.

I forbindelse med arbejdsulykken på Strandby Havn omkom en 21-årig fisker og en 58-årig skipper.

Nick Vejle var tæt på at dø og blev svært hjerneskadet, da han forgæves forsøgte at redde to nødstedte fiskere i et lastrum fyldt med livsfarlig svovlbrinte.
Nick Vejle var tæt på at dø og blev svært hjerneskadet, da han forgæves forsøgte at redde to nødstedte fiskere i et lastrum fyldt med livsfarlig svovlbrinte.

Den 24-årige pumpemand Nick Vejle var tæt på også at dø, da han ville redde de to nødstedte fiskere i lastrummet. Men han overlevede. I modsætning til Erik Schack har Nick Vejle efterfølgende fået anerkendt sin hjerneskade som en arbejdsskade, og i byretten har han fået tilkendt erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.   

Som følge af dommen i Erik Schacks sag skal 3F betale 50.000 kroner i sagsomkostninger til Ankestyrelsen, der blev frifundet i sagen.

- Vi er nødt til at få gransket dommen med juridiske øjne og vurdere, om der er mulighed for, at vi kan opnå et andet resultat i landsretten, hvis vi anker dommen, siger Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Det var fredag eftermiddag ikke muligt for Fagbladet 3F at få kommentarer til dommen fra Ankestyrelsen.