Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Hårdt fysisk arbejde har sat sig i Brian Nylandsteds krop i en tidlig alder. Det har skabt daglige begrænsninger i en alder af 42 år. Men det er svært at skippe et fag, man elsker.

Brian Nylandsted, der bor i Assens, har med lægens ord "en nedslidt krop”.
Robert Wengler

Brian Nylandsted har tre børn: én på 12, én på ni og én på fire. De to ældste har han svinget omkring i sine arme, da de var små. Den mindste kan han næsten ikke løfte op på sine skuldre.

- Jeg kan simpelthen ikke få armene derop. Jeg føler lidt, at jeg har lavet alt det sjove med de to store. Så er man lidt den kedelige forælder, og ja, jeg får jo også dårlig samvittighed over for den lille.

Brian Nylandsted, der bor i Assens, har med lægens ord “en nedslidt krop”. Han har udpræget slidtgigt i begge skuldre, og så har han to diskusprolapser i ryggen.

- Nogle gange tænker jeg: Hvorfor er du så træt? Men jeg ved det jo godt. Det er min krop, der prøver at fortælle mig, at noget er galt. Når jeg har været på ferie, er det anderledes. Dér forsvinder smerterne, siger Brian Nylandsted og fortsætter:

- Men jeg ved godt, at jeg ikke kan arbejde, til jeg bliver 70. Jeg kan nok ikke engang holde til at arbejde i faget om 10 år. Men så må vi tage den derfra. Jeg kan ikke bare sætte mig ned og lave ingenting. Jeg bliver nødt til at lave noget, jeg kan li’.

Læs også: Ulighed: Din uddannelse afgør din levealder

Brugte venstre arm forkert

Mænd, der i dag er 30 år og har en grundskoleuddannelse, kan forvente at leve, indtil de bliver 76 år, mens mænd med en lang videregående uddannelse har udsigt til at blive 83,6 år. Det er en forskel på 7,6 år. Det viser en analyse fra AE-rådet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Den 42-årige fynbo har altid haft hårdt fysisk arbejde. Først som ufaglært på det lokale Bryggeriet Vestfyn - siden som murer, hvor han tog uddannelsen som voksen tilbage i 2006.

Slidgigten i skuldrene viser sig efter en mindre arbejdsulykke i 2012, hvor han kommer til skade med sin højre skulder. I lang tid kompenserer han så meget for smerterne i sin højre arm, at han også bruger venstre arm forkert.

- Min far er tømrer og flere af mine morbrødre er murere. Der har aldrig rigtigt været nogen i min familie, der sagde, at “vi skal passe på os selv”. Jeg er vokset op med, at dét at have lidt ondt i ryggen er normalt. Min far lagde sig jo aldrig syg, fortæller Brian Nylandsted.

En væsentlig beslutning

I 2013 får han de to diskusprolapser. Lægerne overvejer operation, men efter en “kur” på stærk kræftmedicin, bliver han smertefri nok til at kunne genoptræne kroppen, og i oktober samme år er han retur i murerjobbet.

- Men at være på stærke piller dulmer altså ikke kun smerter. Det skaber også humørsvingninger og sætter sig på psyken. Min familie led under det, og jeg havde mange snakke med min kone om, hvordan jeg skulle kunne komme videre, fortæller Brian Nylandsted.

Løsningen bliver at droppe de stærkeste piller. Men han dropper også ud af murerfaget på grund af det fysiske slid. I stedet får han foden inden for på Odense Universitetshospital, hvor han bliver uddannet hospitalsserviceassistent. Et arbejde, han var glad for, men som heller ikke er let fysisk.

- På det tidspunkt tager jeg en ret væsentlig beslutning: Hvis jeg skal slides op, så vil jeg hellere slides op af noget, som jeg bedst kan lide at lave, og det er murerfaget, siger Brian Nylandsted, der nu har fået arbejde hos to gamle murervenner, der har åbnet eget firma. De ved, at han står for høj faglighed. Omvendt har de også forståelse for smerterne i hans krop.

Også leve i nuet

Bare Brian Nylandsted sidder ned og laver ingenting, dunker smerterne. Han kan mærke dem i skuldrene og i højre ben hele tiden. Emnet er tit oppe at vende på hjemmefronten. Familien er bange for, at deres far kommer dertil, hvor han intet kan med sin krop.

- Jeg kan da godt føle, at det er lidt snyd, at jeg sikkert skal dø før dem, der har en akademisk uddannelse - men som måske begyndte med at arbejde 10-15 år efter mig - bare fordi jeg har fysisk hårdt arbejde. Og oven i dét har jeg ondt hver dag, jeg går på job. Hvis jeg ikke havde haft familie, venner og også en 3F-afdeling at støtte mig til, så ved jeg ikke, hvad der var sket, siger han.

Omvendt har Brian Nylandsted også lært at leve i og glæde sig over nuet.

- Vi er ikke typerne, der sparer op. Vi prioriterer oplevelser og rejser med vores børn. Der er dét, pengene går til. Jeg bliver nok hellere ikke 100 år. Og gør jeg - fint, så må jeg leve af de få penge, jeg har til den tid.