Gå til hovedindhold

En mand med en høj uddannelse kan se frem til at leve længere end en ufaglært, og forskellen i leveår mellem de forskellige social- og erhvervsgrupper stiger, påpeger forsker.

7,6 år. Så mange ekstra leveår har en akademisk uddannet mand på 30 år i banken, hvis man sammenligner ham med en ufaglært på 30 år, viser tal fra AE-rådet.

7,6 år. Så mange ekstra leveår kan en akademisk uddannet mand på 30 år se frem til, hvis man sammenligner ham med en jævnaldrende ufaglært mand. Det viser en analyse fra AE-rådet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mænd, der i dag er 30 år og har en grundskoleuddannelse, kan forvente at leve, indtil de bliver 76 år, mens mænd med en lang videregående uddannelse har udsigt til at blive 83,6 år.

AE-analysen viser desuden, at forskellen på levealder for de ufaglærte og akademikerne er øget siden 2002. Dengang var forskellen på restlevetiden for de to grupper ifølge beregningerne omkring 5,3 år. I dag er den steget til 7,6 år.

- Jord- og betonarbejderen, slagteriarbejderen og brolæggeren lever ikke lige så længe som akademikeren, siger lektor Henrik Brønnum-Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Udviklingen går den forkerte vej

Hans speciale er netop udviklingen i den sociale ulighed i forhold til levetid.

- Der er kun sket en svag stigning i den gennemsnitlige levealder for de dårligst stillede mænd med korte uddannelser, mens levealderen for mænd med en mellemlang eller lang uddannelse er steget mere, siger Henrik Brønnum-Hansen.

- Kigger man på den forventede restlevetid, går udviklingen den forkerte vej, hvis man tilstræber at reducere uligheden, siger han.

Når pensionsalderen stiger, og den gennemsnitlige levealder ikke stiger lige hurtigt for alle socialgrupper, vil det ifølge Henrik Brønnum-Hansen føre til, at mange i nogle grupper vil komme til at arbejde, frem til de dør. Uden at nå at gå på pension.

- Men det handler jo også om kvaliteten af den levetid, som man har tilbage, og her er der altså en endnu større forskel i forhold til uddannelsesniveau. Der bliver ikke lige så mange gode leveår til dem med en kort uddannelse som til akademikerne, siger Henrik Brønnum-Hansen.

Et vigtigt pejlemærke

Der har vel altid været en forskel på folks levetid afhængigt af deres arbejde. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på uligheden?

- Det er jo en udvikling, man bør tage højde for i planlægningen i samfundet. Hvor mange gode leveår, som befolkningsgrupper forventes at have, kan være et pejlemærke i forhold til, hvordan vi skal indrette vores arbejdsmarkedspolitik og sundhedsvæsen, siger Henrik Brønnum-Hansen.

- Og i hele diskussion om en differentieret pensionsalder bør man også se på folks indkomst, uddannelse eller erhverv. Det, mener jeg, mangler i debatten, siger han.

Ulighed i gode leveår

Ifølge Niels Sandø, der er chef for forebyggelsesenheden i Sundhedsstyrelsen, er uligheden i den gennemsnitlige levetid gradvist øget i løbet af en periode på 25 år. Men i de seneste år er den stagneret. Han er enig i, at ens uddannelse er afgørende for, hvor længe man lever.

- Ser man på de 30-årige mænd og hvor mange år, de kan se frem til uden sygdomme og begrænsninger, er der en ulighed i forhold til, om de har en kort eller længerevarende uddannelse. De 30-årige mænd med en længerevarende uddannelse vil få omkring syv gode leveår mere end dem, der kun har en kort uddannelse, siger Niels Sandø.

- Hos kvinder er forskellen ikke lige så stor, siger han.