Knap hvert andet medlem af 3F har ikke eller har aldrig haft en børneopsparing til deres børn, viser en ny spørgeskemaundersøgelse. Økonomien er for trang, mener forbrugerøkonom.
Mange unge bliver sendt hjemmefra med en solid opsparing, der kan ende som indskud til studieboligen, finansiere sabbatårets jordomrejse eller kickstarte livet på SU.
Men sådan er det langt fra for mange børn af 3F’ere.
Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F. Her svarer knap hvert andet medlem, at de ikke har eller aldrig har haft en børneopsparing til deres børn.
Og sammenlignet med resten af den danske befolkning, er det et særdeles højt antal, der må se langt efter en økonomisk håndsrækning.
Det fortæller forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, der tidligere har undersøgt forældres opsparingsmønstre.
- De fleste forældre vil gerne hjælpe deres børn med en opsparing. Men flere kommer ikke i mål, fordi de ikke har råd, siger hun og tilføjer, at det kan være svært at finde penge til en opsparing for forældre med lave lønninger.
Brancheorganisationen Finans Danmark lavede i 2017 en spørgeskemaundersøgelse, der viste, at omkring 80 procent havde en børneopsparing. Det er altså en betragteligt højere andel end for medlemmerne af 3F.
Klogt valg
I 2018 blev den årlige beløbsgrænse hævet fra 3.000 kroner til 6.000 kroner, så forældre har mulighed for at spare 72.000 kroner op til deres barn.
Men det kan sagtens være et fornuftigt valg at droppe den klassiske børneopsparing, mener Ann Lehmann Erichsen. For børn og forældre får alligevel ikke meget ud af mange års opsparing med renteniveauet i dag.
- Man slider og slæber, men det giver ikke afkast, siger hun.
Det er privatøkonomisk rådgiver og stifter af pengeministeriet.dk, Karsten Engmann Jensen, enig i. Han rådgiver sine kunder til at lave en privat opsparing uden om bankerne ved for eksempel at investere i værdipapirer.
- Bankerne tager meget ofte op imod cirka to procent af formuen, selvom opsparingsrenten er lav. De penge, banken tjener, er penge, som de unge går glip af, når opsparingen bliver udbetalt, siger han.
Lær børn at tjene egne penge
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik havde danske børn i 2017 sammenlagt 13,8 milliarder kroner sparet op på børneopsparingskonti.
Ann Lehmann Erichsen mener dog ikke, at forældre bør have dårlig samvittighed, hvis ikke de bidrager til den statistik.
- Det er ikke en menneskeret at have en børneopsparing. Det er vigtigere at lære sit barn at spare op og styrke deres lyst til at tjene penge.
En børneopsparing kan tidligst udbetales, når barnet er 14 år. Ifølge Karsten Engmann Jensen er det dog bedre at vente med at give børnene penge, til de reelt har brug for dem.
- Så har de også vænnet sig til en lavere levestandard og har fået en bedre sans for prioritering af deres penge, siger han.
