Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Jan blev fyret, efter han har arbejdet hele livet på Danfoss. Jobbet røg til Polen, hvor lønnen er lavere.

Jan Schwartz (tv): - I dag fokuserer ledelsen kun på indtjening. De har drønende overskud, men det er åbenbart ikke nok for dem, mener han. Til højre Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen.

Danfoss fyrede sidste år Jan Schwartz, fordi ledelsen i virksomheden flyttede hans arbejde til Polen. Efter 38 år var der ikke længere arbejde til ham.

Men Jan Schwartz er ikke den eneste, der har set sit job flytte ud. I alt har Danfoss flyttet mere end 400 arbejdspladser til Polen.

Otte af de ti rigeste i Danmark ejer virksomheder, der har flyttet arbejdspladser til Østeuropa eller Asien, hvor lønningerne er lavere. De otte familier har tilsammen flyttet 5.650 arbejdspladser de seneste ti år. Det viser en kortlægning, som Fagbladet 3F har foretaget.

Jakob Roland Munch er professor og forsker i udflytning af job. Han siger, at det især er de lave lønninger, der får virksomhederne til at flytte job til udlandet.

- Det kan godt være, at de rigeste familiers virksomheder melder ud, at de er socialt bevidste og vil bevare produktionen her i landet. Men de tænker også på, hvad der står på bundlinjen, og hvordan virksomheden klarer sig, forklarer eksperten.

"Stor skuffelse"

Det er særligt hårdt at miste sit arbejde på grund af udflytning. Det dokumenterer Jakob Roland Munchs forskning. Det skyldes, at ofre for udflytning er arbejdsløse i længere tid. Og når de finder nyt job, er det ofte til en lavere løn.

Mads Andersen, formand for Industrigruppen i 3F, har selv været tillidsrepræsentant på en virksomhed, der flyttede job ud. Han forstår godt, hvis mange bliver nedslåede af at se jobbet ryge til udlandet, mens virksomheden har store overskud.

- Skuffelsen er ekstra stor, når man føler, man som medarbejder har været med til at skabe rigdom i virksomheden og så alligevel mister sit job, fordi de flytter ud, siger Mads Andersen.

Danfoss: Vi var nødt til at flytte ud

Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen har ikke ønsket at deltage i et interview. I stedet forklarer pressechef i Danfoss Lasse Bastkjær Jensen, hvorfor Danfoss har flyttet arbejdspladser til Polen.

- Hvis vi også i fremtiden skal bevare vores virksomhed og vores arbejdspladser – og det skal vi – er vi nødt til at kunne reagere på markedsvilkår og på konkurrence-situation, skriver pressechefen i en mail og påpeger, at Danfoss stadig har over 5.000 ansatte i Danmark.

Han svarer ikke på, hvorfor Danfoss har fyret Jan Schwartz efter 38 år. Men skriver generelt:

- I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at sige farvel til medarbejdere, gør vi vores absolut yderste for at samarbejde med de faglige repræsentanter for at bringe folk bedst muligt videre.