Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Man skal pine og plage sine medarbejdere for at nå de opgaver, det offentlige stiller. Det forklarer en direktør for et rengøringsfirma, der som følge af lav pris slet ikke vil byde på opgaver for det offentlige for tiden.

Rengøringsmedarbejdere har de senere år fået mere og mere travlt som følge af, at kommuner har udliciteret rengøringen til private firmaer, der ligger i priskamp med hinanden.

Flere rengøringsfirmaer holder sig væk fra at byde på opgaver for kommuner på grund af den lave pris, som kommunerne vil betale for rengøringen. Det oplyser firmaerne til Politiken og Fagbladet 3F.

Det drejer sig blandt andet om et af Danmarks store rengøringsfirmaer, Anders Andersens Rengøring. Firmaets ejer og direktør, Anders Andersen, oplyser, at det har meget få rengøringsopgaver for offentlige kunder.

- Vi kan ikke være med prismæssigt. Jeg ved ikke, hvordan man præcist bærer sig ad. Vi lader være med at byde ind på opgaver hos det offentlige. Vi har opgivet på forhånd. Der er ikke forretning i det. Jeg har dannet en kultur, hvor man slet ikke må opføre sig sådan, siger Anders Andersen.

- Jeg er overrasket over, at borgmestre kan sidde og godkende meget billige tilbud. Det undrer mig, at borgmestrene tager de billigste tilbud og presser det ud i noget vanvittigt, siger han.

Læs også: Kaos hos kommune: Børnehave skulle rengøres på 45 minutter

Kunder vil gerne betale prisen

En del af landets kommuner har de senere år sparet millioner af kroner på at udlicitere rengøringen til private firmaer, der er i hård kamp om at få kontrakterne. Men flere skandalesager gennem de senere år viser, at firmaer i rengøringsbranchen i stor stil har snydt ansatte for løn, brugt illegal, udenlandsk arbejdskraft eller har folk, der arbejder sort. På den måde har firmaer kunnet holde deres omkostninger nede og dumpe priserne - samt vinde licitationer hos kommuner, der oftest vægter lavere pris højere end god kvalitet i rengøringen.

Ejeren af Anders Andersens Rengøring oplyser, at virksomheden holder overenskomsten efter bedste evne, og at virksomheden ikke har mange fejl på medarbejdernes lønsedler. Samt at virksomhedens ”mange hundrede” ansatte gør rent hos kunder inden for medicinalbranchen, på advokatkontorer, hos store, landsdækkende virksomheder og i bankverdenen.

- Vi har et godt renommé i branchen. Vores kunder er dem, der gerne vil betale og erkender, at de ikke vil være med til det her, siger Anders Andersen og fortsætter:

- Vi har ikke svært ved at få kunder. Det er to forskellige markeder.

Læs også: Ansat hos rengøringskæmpe: Jeg startede med 40 kroner sort

Vil ikke presse medarbejdere ud over det rimelige

Hos rengøringsselskabet Cas Cas Gruppen bekræfter direktør Jane Mahrt, at selskabet ikke gør rent hos det offentlige.

- Du skal pine og plage dine medarbejdere for at nå de opgaver, det offentlige stiller. Du kan ikke tjene penge på de opgaver, hvis du skal overholde en overenskomst. Og så skal du presse dine medarbejdere langt ud over det rimelige, og det vil jeg ikke lægge navn til. Der er ikke penge nok i de opgaver til at sikre tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere og sikre en fornuftig økonomi, siger Jane Marht og fortsætter:

- Det kan godt være, at kommunerne kan spare nogle millioner. Men hvis dem, der udfører arbejdet, ikke betaler deres skatter og ikke betaler nogle ordentlige lønninger, så er det staten - det vil sige dig og mig - der står med regningen i sidste ende. Det er uacceptabelt i min verden. Derfor ønsker jeg ikke pt. at byde ind på de opgaver.

Flammende røde tal

Direktøren oplyser, at Cas Cas Gruppen beskæftiger godt 100 medarbejdere, og at firmaet er en mindre virksomhed i vækst. Virksomheden gør typisk rent på større kontorer, i storkøkkener og på byggepladser.

Direktøren oplyser, at Cas Cas Gruppen betaler overenskomstmæssig løn til alle medarbejdere. Samt at virksomheden har én underleverandør, og at dette firma også er organiseret.

Jane Mahrt mener, at kommunerne har et stort ansvar, når medarbejdere bliver presset og udnyttet af rengøringsfirmaer. Kommunerne burde se på rengøringsfirmaers priser og regne baglæns.

- Alle, som kan lægge to tal sammen, kan regne ud, at det vil gå i flammende røde tal med de priser, som kommunerne accepterer, at virksomheder vil gøre rent for. Det kan jeg ikke begribe. Før dette ændrer sig, vil jeg ikke byde ind på disse opgaver, siger Jan Mahrt. 

- Du kan ikke få det til at løbe rundt. Og så er du nødt til at have underleverandører, der kører med lønninger langt under overenskomsten, siger hun.

Svært at levere ordentlig kvalitet

Det store, nordiske serviceselskab Coor Service Management har indtil videre også holdt sig fra licitationer på kommuners rengøring. Det oplyser selskabets administrerende direktør, Jørgen Utzon, der også er formand for brancheforeningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, under DI.  

- Vi har i Coor historisk ikke ville byde på kommunale rengøringsopgaver. Selvfølgelig skal vi som leverandør kunne give en skarp pris. Men hvis det næsten kun er pris, der lægges vægt på, er det svært for os at levere et kvalitetsniveau, som vi kan stå inde for, siger Jørgen Utzon, der understreger, at han her udtaler sig som administrerende direktør og ikke som brancheformand.

- Indtil videre koncentrerer vi os i Coor om det private marked og store statslige kunder. Her ved man, at en balance mellem konkurrencedygtig pris og god kvalitet - herunder miljø, arbejdsmiljø, innovation og medarbejderudvikling - giver den bedste løsning og den laveste omkostning på den lange bane, siger han.

Coor har ifølge egen hjemmeside store private kunder som Ericsson, Falck, GN Store Nord og Haldor Topsøe samt den statslige kunde politiet.

KL: Der er virksomhedernes ansvar

Kritikken bliver afvist af formanden for Kommunernes Landsforenings (KL), arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S), der også er borgmester i Aalborg Kommune. Han mener ikke, at det er underligt, at prisen er afgørende.

- Vi vil jo gerne bruge så få penge som muligt på at gøre rent, så vi i stedet kan bruge pengene på blandt andet pasning og undervisning af børn og pleje af ældre, skriver Thomas Kastrup-Larsen i en e-mail og lægger ansvaret på branchen:

- Det er de virksomheder, som byder på opgaven, der har ansvaret for, at de kan løse opgaven til den pris, de tilbyder. Og det er naturligvis også virksomhedernes ansvar, at de overholder både lovgivning og overenskomster, når de løser opgaven.