Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Danmarks næststørste rengøringsselskab, Forenede Service, er blevet meldt til politiet for mulig bestikkelse i forbindelse med, at selskabet vandt en stor kontrakt på kommunal rengøring. Direktør afviser anklagerne.

- Vi tager naturligvis skarp afstand fra enhver form for bestikkelse, siger Carsten Clement, der er koncerndirektør hos Forenede.

Danmarks næststørste rengøringsselskab, Forenede Service, er blevet meldt til politiet for mulig bestikkelse i forbindelse med udbud af kommunal rengøring. Det oplyser selskabets tidligere sikkerhedschef, Jens Nielsen, til Politiken og Fagbladet 3F. Han har indgivet anmeldelsen til politiet.

Den mulige bestikkelse skulle være sket ved, at Forenede Service har betalt konsulentfirmaet ServiceConsult – der står for udbud af kommunale rengøringsopgaver og udpegning af private rengøringsleverandører – over 200.000 kroner under påskud af at have købt et kursus.

Men koncerndirektøren hos Forenede, Carsten Clement, afviser, at der er sket bestikkelse. I en e-mail skriver han, at ”der foreligger fyldig dokumentation for den undervisning og rådgivning, som ServiceConsult har ydet Forenede Service”.

- Og vi tager naturligvis skarp afstand fra enhver form for bestikkelse, skriver Carsten Clement.
 
Fakturaer blev fjernet

I begyndelsen af 2015 opdagede Jens Nielsen i Forenede Services elektroniske faktureringsarkiv en faktura fra ServiceConsult på over 200.000 kroner. Ifølge Jens Nielsen fremgik det af fakturaen, at beløbet var betalt for et kursus og for uddannelse. Men der stod ikke noget om, hvor og hvornår kurset var afholdt, og hvem der havde deltaget.

Sikkerhedschefen bad firmaets bogholderi om at få alle fakturaer fra ServiceConsult. Disse fakturaer viste ifølge Jens Nielsen, at Forenede Service havde betalt i alt næsten 800.000 kroner til konsulentfirmaet i perioden 2006-12. Han fortæller, at han gik til sin chef, den daværende direktør hos Forenede Service, Steen Gede, og viste ham fakturaerne. Men da Jens Nielsen kort efter ville følge op på sagen og undersøge fakturaerne nærmere, var de slettet fra det elektroniske system. Ingen kunne forklare, hvordan de var forsvundet.

- Han vidste heller ikke, hvordan fakturaerne var fjernet. Han undrede sig lige så meget som mig. Det var underligt, at når der kom fokus på disse dokumenter, forsvandt de med det samme fra systemet, siger Jens Nielsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Det er et alvorligt forhold, hvis man som privat firma kan købe sig til kommunale kontrakter. Derfor bør politiet undersøge, om det er tilfældet, siger Jens Nielsen,der står bag politianmeldelsen om mulig bestikkelse.

Har fået flere henvendelser

Han skriver i anmeldelsen til Københavns Vestegns Politi, at den mulige bestikkelse skulle være sket i forbindelse med tildelingen af rengøringen hos Allerød Kommune. I 2012 genvandt Forenede Service rengøringen i kommunen. ServiceConsult stod for arbejdet med udbuddet for Allerød Kommune.

Men du har ikke beviser for dette forløb, og at der er tale om bestikkelse?

- Nej, men min mistanke er blevet bestyrket af, at flere har henvendt sig til mig om det her, og jeg har fået bekræftet, at der ikke var et kursus. Nu er det op til politiet at undersøge, siger Jens Nielsen.

- Det er et alvorligt forhold, hvis man som privat firma kan købe sig til kommunale kontrakter. Derfor bør politiet undersøge, om det er tilfældet, siger Jens Nielsen, der blev fyret i januar 2016 med den begrundelse, at han havde været illoyal over for koncernens medejer og bestyrelsesmedlem Michael Krogh.
 
Forenede forklarer faktura

I en e-mail skriver koncerndirektør hos Forenede, Carsten Clement, at den faktura, som Jens Nielsen refererer til, og som skulle have karakter af bestikkelse, er fra 6. oktober 2011. Og at beløbet på fakturaen er 179.644,40 kroner eksklusive moms.

- For det honorar har ServiceConsult ved Finn Buch afholdt en række formøder i november 2010, en heldagsworkshop den 1. december 2010 med deltagelse af 12 navngivne medarbejdere og en ekstern konsulent samt en heldagsworkshop den 7. marts 2011 med deltagelse af 11 medarbejdere, skriver Carsten Clement.

Afslutningsvis skriver koncerndirektøren, at ”der foreligger et omfattende materiel udarbejdet til disse workshops fra udbudskonsulenten samt mødeindkaldelser, dagsordner, deltagerlister, referater, tilbudseksempler m.m. Kursernes indhold og arbejdsmængde står mål med prisen herfor og udbyttet heraf”.

Carsten Clements svar undrer Jens Nielsen, der var kvalitetschef og sad i Forenede Services ledelse i den periode.

- Jeg erindrer ikke, at der har været afholdt hverken kurser eller workshops i det omfang på det tidspunkt, og at ServiceConsult skulle stå for det. Det ville normalt være blevet nævnt på de ledelsesmøder, som jeg deltog i, siger han.

Koncerndirektør Carsten Clement har ikke svaret på, hvad de andre fakturaer i perioden 2006-2012 handler om.

Finn Buch Petersen er også blevet forelagt oplysningerne fra Jens Nielsen. Finn Buch Petersen har ikke ønsket at kommentere politianmeldelsen. Han vil heller ikke fortælle, hvad hans opgaver for Forenede Service gik ud på.

- Jeg kan ikke huske det. Jeg aner ikke, hvor du har de tal fra, eller om de er rigtige, siger Finn Buch Petersen og tilføjer, at han ikke ønsker at oplyse, hvad såvel offentlige som private kunder køber ham til.
 
Direktør så en stak bilag

Direktør hos Forenede Service fra sommeren 2012 og frem til 1. februar 2016, Steen Gede, bekræfter, at Jens Nielsen kom til ham med en stak bilag med betalinger fra Forenede Service til ServiceConsult.

- Han sagde: Det her ser forkert ud, der er nogle store udbetalinger. Det kiggede vi så på. Men der var så meget andet, så det gjorde jeg ikke mere ved. På det tidspunkt, hvor Jens kom med dem, var det nogle gamle bilag. Jeg havde en del andet at se til, så det gravede jeg ikke i, siger Steen Gede og oplyser, at han ikke kan huske beløbene eller detaljerne på bilagene.

Steen Gede kan ikke erindre, at Finn Buch Petersen, der ejer ServiceConsult, har afholdt kursus for Forenede Service. Men den forhenværende direktør kan ikke afvise, at det muligvis kan være sket i en af firmaets regioner.

Han fortæller, at Finn Buch Petersen som kontrollant for kommuner var meget aktiv og konstruktiv i forhold til at få Forenede Service til at ændre firmaets IT-system.

- Hvis han har fået penge for, at Forenede har vundet en kontrakt, er det stærkt angribeligt. For han var ansat som kommunens vagthund. Personligt ville jeg være meget varsom med at arbejde i begge lejre, siger Steen Gede, der lige som Jens Nielsen blev fyret efter at have tabt en magtkamp med Michael Krogh.
 
Kommune hilser undersøgelse velkommen

Ninna Hvid Christensen fik i april 2012 det overordnede ansvar som regionschef hos Forenede Service i firmaets afdeling i Nordsjælland. Hun havde forinden i ni år været ansat som rengøringschef i Køge Kommune. 

- Jeg mener ikke, at ServiceConsult har kørt nogle kurser overhovedet, mens jeg var i Forenede Service. Firmaet har ikke undervist nogle af mine folk i hvert fald, siger Ninna Hvid Christensen, der fortæller, at hun brugte rigtig meget tid i Allerød Kommune, fordi der var massive problemer med kvaliteten af rengøringen.

Efter et års tid på posten blev hun fyret. Ninna Hvid Christensen vurderer, at hun blev fyret af Forenede Service, fordi hun ville rydde op i den region, som hun overtog fra Michael Krogh.

Teknisk chef hos Allerød Kommune, Hans Dyrby Kloch, skriver i en e-mail om politianmeldelsen af mulig bestikkelse ved offentligt udbud af kommunens rengøringsopgaver:

- Allerød Kommune hilser en undersøgelse af forholdene i forbindelse med udbuddet velkommen, men har ikke på det kendte grundlag årsag til at antage, at noget sådant er sket.

Jens Nielsen sendte sin anmeldelse til Københavns Vestegns Politi for godt to uger siden. Politikredsens presseafdeling oplyser, at politiet ikke har nogen kommentarer. Jens Nielsen oplyser, at han er indkaldt til afhøring i den kommende uge.