Peter KeidingTEMA
Made in Bangladesh
Kollapset på Rana Plaza satte gang i en masse initiativer, som skulle forbedre vilkårene for tekstilarbejderne i Bangladesh. Men tæsk, trusler og sulteløn er stadig hverdag et år efter, viser ny rapport fra DanWatch.
Overgreb. Dødstrusler. Manglende erstatning.
Trods mange skåltaler, glitrede CSR-rapporter og internationale konferencer, så er det sølle fremskridt, som de bengalske tekstilarbejdere har opnået, her to dage før etårsdagen for Rana Plaza-tragedien.
Det konkluderer en ny rapport, ”Tøjets Tragedier”, som det uafhængige non-profit medie og researchcenter DanWatch står bag.
Rapporten giver et samlet overblik over vilkårene for tekstilarbejderne. Den er baseret på interviews med ledere fra en række fagforbund i Bangladesh, repræsentanter fra ngo'ere og forskere - og med mindst 30 tekstilarbejdere og ofre for ulykken.
Foruroligende vilkår
Ifølge rapporten sker der en masse på overfladen:
- Den gode nyhed er, at Rana Plazas kollaps sidste år satte gang i flere større initiativer som sikrere bygninger, stigning i mindstelønnen og erstatninger til ofrene, siger Eva Hesse Lundström, der er direktør i DanWatch.
Men hun peger på, at de mange projekter ikke for alvor har båret frugt.
- Vores interviews giver et øjebliksbillede af foruroligende vilkår for de mange mennesker, der syr tøj til danske forbrugere for millioner af kroner. Blandt andet får arbejdere tæsk, bliver fyret og chikaneret, hvis de vil organisere sig, siger Eva Hesse Lundström.
Ædt op
I slutningen af 2013 steg mindstelønnen fra omkring 212 kroner til cirka 374 kroner om måneden. Umiddelbart en markant stigning. Men pengene er i høj grad blevet ædt op af øgede produktionskrav, viser rapporten.
- Kravene til, hvad den enkelte skal nå at sy på en arbejdsdag, er blevet så høje, at lønstigningen reelt ikke finder sted, siger Eva Hesse Lundström.
