Peter RasmussenTEMA
Made in Bangladesh
Tusinder af arbejdere bliver for første gang medlemmer af en fagforening på landets tekstilfabrikker. Frygten for repressalier er blevet mindre, vurderer 3F.
Tekstilsektoren i Bangladesh er berygtet for sultelønninger, livsfarlige fabrikker og undertrykkelse af faglige rettigheder, men for første gang i årevis begynder arbejderne på fabrikkerne nu at finde fælles fodslag.
Antallet af nye fagforeninger er nærmest eksploderet. I løbet af 2013 blev der anerkendt 66 nye fagforeninger på landets tekstilfabrikker.
Til sammenligning blev der kun godkendt 2 fagforeninger i årene 2010-2012 ud af 19 ansøgninger. I 2013 ansøgte 105 fagforeninger om anerkendelse, og over halvdelen har fået myndighedernes blå stempel. Det viser tal fra det amerikansk støttede Solidarity Center. Fagforeningerne oprettes af arbejderne på den enkelte fabrik.
Det er de eksisterende landsdækkende forbund, der ansøger om registrering af fagforeninger på fabrikkerne. Flere af forbundene samarbejder med 3F.
Pres giver resultater
En af årsagerne til den store stigning er, at regeringen i sommeren 2013 ændrede på reglerne for at blive anerkendt som fagforening. Tidligere sendte Arbejdsministeriet en liste over de organiserede arbejdere til den pågældende fabrik - ofte med det resultat at de fleste blev fyret eller på anden måde diskrimineret. Da regeringen vedtog en ny arbejdsmarkedslov ændrede man denne praksis.
- Fagligt aktive arbejdere har i mange år været bange for at danne fagforeninger på fabrikkerne, fordi de vidste, at der var en stor risiko for at miste jobbet. Den frygt er blevet mindre. Det sker dels på grund af den nye lov og dels på grund af det massive internationale pres på Bangladesh for at skabe bedre forhold for tekstilarbejderne, siger Flemming Hansen, der er koordinator af 3F's arbejde i det sydlige Asien.
Bangladesh anerkender officielt arbejderes ret til at danne fagforeninger, men i praksis har det ofte været umuligt. I landets eksportzoner er det først blevet formelt lovligt at organisere fagforeninger i december 2013.
Kollapset på fabrikskomplekset Rana Plaza i april 2013 satte for alvor fokus på behovet for at forbedre tekstilarbejdernes sikkerhed og levevilkår. Det fik blandt andet fagforbund, regering, arbejdsgivere og tøjselskaber til at indgå en aftale om bygnings- og brandsikkerhed.
USA suspenderede Bangladesh' handelsprivilegier og krævede lettere adgang for faglig organisering, før landet igen fik gunstige betingelser.
Stadig forfølgelse af aktive
- Der er et enormt behov for fagforeninger på fabrikkerne, og derfor er den nye udvikling absolut nødvendig. Man ser dog stadig masser af eksempler på, at aktive ansatte bliver chikaneret eller fyret. Det går den rigtige vej, men der er brug for at fastholde presset på industrien og støtten til landets fagforeninger, siger Flemming Hansen.
Trods fremgangen er det stadig færre end fem procent af tekstilarbejderne, der er organiseret i en fagforening.
Regeringen hævede i december mindstelønnen i tøjbranchen til 374 kroner om måneden. De ansatte er typisk kvinder, der ofte arbejder cirka 60 timer om ugen.
